Hvornår og hvordan får jeg tilbudt vaccination mod covid-19?
Alle borgere, der anbefales vaccination, vil i de kommende måneder blive tilbudt vaccination. Men tilbuddet kommer ikke til alle på én gang.
Der er heldigvis stor interesse for at blive vaccineret mod covid-19, og rigtig mange borgere henvender sig nu til Statens Serum Institut (SSI) for at høre, hvornår det bliver deres tur, og hvad de skal gøre for at få vaccinen.
I en situation, hvor leverancerne af vacciner stadig er begrænsede, kan alle ikke blive vaccineret med det samme. Borgerne tilbydes derfor vaccination i prioriteret rækkefølge. Rækkefølgen er besluttet af Sundhedsstyrelsen og fremgår af Sundhedsstyrelsens Retningslinjer for håndtering af vaccination mod COVID-19.
Når det er din tur, vil få et brev om det via eBoks. Er du fritaget for digital post, får du brevet med posten.
Her kan du læse mere om, hvornår og hvordan man får tilbud om vaccination.