Sundhedsministeren starter HPV catch up-programmer for drenge og unge mænd

Den 1. februar udvides det nuværende HPV vaccinationsprogram for drenge med to catch up-programmer. Det ene er rettet mod drenge, det andet mod unge mænd, der er tiltrukket af mænd.

HPV og drenge 02

Den 1. september sidste år blev det gratis tilbud om HPV-vaccination udvidet til også at gælde for drenge. Tilbuddet gjaldt for alle drenge, der er fyldt 12 år den 1. juli 2019 eller senere.

Nu har sundhedsminister Magnus Heunicke besluttet sig for at udvide tilbuddet. Den 1. februar træder to ny catch up-programmer i kraft. Det ene er rettet mod drenge, det andet mod unge mænd, der er tiltrukket af mænd.

Mere specifikt gælder de to catch up-programmer for:

  • Drenge, som er fyldt 12 år i perioden 1. januar 2018 – 30. juni 2019 (født
    i perioden 1. januar 2006 – 30. juni 2007). Det vil sige drenge som i dag er
    mellem 12½ og 14 år gamle.
  • Unge mænd, som er tiltrukket af mænd, og som fylder 18 år den 1. januar
    2020 eller senere, men ikke er fyldt 26 år inden 1. januar 2020 (født i
    perioden fra den 1. januar 1994 – 31. december 2003).

Midlertidigt tilbud

Begge de to programmer er midlertidige. Tilbuddet slutter den 31. december 2021.

Læs mere

Læs mere om de to catch up-programmer (EPI-NYT Uge 5 - 2020)

Palle Valentiner-Branth

Kontakt

Palle Valentiner-Branth, Afdelingschef, Infektionsepidemiologi og Forebyggelse
T. 32683269 @. pvb@ssi.dk Se profil