Sukker i kosten under graviditeten giver ikke barnet hjertefejl

Øger man sit barns risiko for at blive født med en hjertefejl, hvis man spiser meget sukker, mens man er gravid?

Det spørgsmål har forskere på Statens Serum Institut (SSI) forsøgt at besvare, og svaret er nej. Forskerne har ikke fundet nogen sammenhæng mellem, om gravide spiste sukkerholdig kost, og barnets risiko for hjertefejl.

Undersøgelsen er en del af et større studie, der har set nærmere på forskellige risikofaktorer i forhold til, at børn fødes med hjertefejl. Det er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition.

”Vi har længe vidst, at kvinder, der har diabetes, inden de bliver gravide, har op mod fire gange så høj risiko for at føde et barn med hjertefejl. Derfor ville vi gerne undersøge om andre faktorer, der påvirker blodsukkeret, såsom kosten, også øger risikoen for medfødte hjertefejl”, siger læge ph.d. Amalie Bøggild Schmidt fra SSI, der stå bag det nye studie.

Omfatter 66.387 kvinder

Forskerne har blandt andet brugt de informationer, der blev indsamlet i perioden 1996-2002 i forbindelse med det store forskningsprojekt Bedre Sundhed i Generationer (BSIG). Her udfyldte mere end 100.000 gravide kvinder spørgeskemaer under graviditeten.

I alt omfatter det nye studie 66.387 kvinder. De blev inddelt i fem lige store grupper i forhold til, hvordan den kost, de spiste under graviditeten, evnede at øge blodsukkeret – også kaldet glykæmisk indeks.

Blandt de børn, som de 66.387 kvinder fødte, havde i alt 543 børn hjertefejl.

”Vores studie viste imidlertid, at der ikke var nogen sammenhæng mellem et stigende glykæmisk indeks i mødrenes kost under graviditeten og barnets risiko for at blive født med en hjertefejl”, siger Amalie Bøggild Schmidt.

Tegn på sammenhæng mellem sukkerholdige drikke og hjertefejl

Til gengæld fandt forskerne en sammenhæng mellem medfødt hjertefejl og kvindernes indtag af sodavand, mens de var gravide.

”Her indikerer vores tal, at kvinder, der har indtaget store mængder af sodavand med sukker under graviditeten har 2-2½ gang så høj risiko for at få et barn med medfødt hjertefejl”, siger Amalie Bøggild Schmidt. Hun tilføjer:

”Det betyder ikke, at det nødvendigvis er sukkeret, der har skylden. Det kan også være andre sociale eller biologiske faktorer, der er relateret til et højt sodavandsindtag. Men sammenhængen bør selvfølgelig undersøges nøjere.”

Flere styrker i nyt studie

Resultaterne af det nye studie viser samme mønster som en lignende undersøgelse fra Norge.

”Samtidig er det en styrke, at data omkring kosten er indsamlet, mens kvinderne var gravide, men inden at de vidste, at barnet havde en medfødt hjertefejl. Den viden har derfor ikke influeret på, hvad de har oplyst.”

”Det er også en styrke, at vi har kunnet korrigere tallene for forskellige livsstilsfaktorer såsom rygning, partnerstatus og socioøkonomiske faktorer”, siger Amalie Bøggild Schmidt.