Status på COVID-19-smitte blandt etniske minoriteter i Danmark

Se en større udgave af infografikken om COVID-19 og herkomst.

I en række vestlige lande er etniske minoriteter overrepræsenteret blandt dem, der er smittet med COVID-19. Det gælder også i Danmark.

Tilbage i maj udsendte Statens Serum Institut (SSI) en Trend og Fokusrapport om etniske minoriteter. Den viste, at selv om borgere med ikke vestlig herkomst kun udgør 8,9% af befolkningen her i landet, så udgjorde de på det tidspunkt 18% af de COVID-19-smittede, opgjort blandt de, som var formodet smittet i Danmark.

Den tendens er der stadig. Den aktuelle Fokusrapport fra SSI sætter igen fokus på etnicitet. Og de nye tal viser, at borgere med ikke-vestlig herkomst nu udgør 25,7% af det totale antal COVID-19-smittede. Altså en endnu større overrepræsentation end i maj.

Hvilken gruppe udgør flest COVID-smittede?

I langt de fleste uger, siden COVID-19-epidemien brød ud, har den største andel af COVID-19-smittede været blandt personer med dansk herkomst.

Kun i uge 30-33 førte et udbrud i Aarhus Kommune blandt personer med somalisk herkomst til, at andelen af COVID-19-tilfælde var højest blandt personer med ikke-vestlig herkomst.

Hvordan er COVID-19-tilfældene fordelt?

De nye tal gælder for hele COVID-19-epidemien frem til og med uge 36. De viser, at personer med dansk herkomst har udgjort 69,2% af COVID-19-tilfældene. Det er mindre end de 86,2%, som deres andel er af befolkningen.

Personer med vestlig herkomst tegner sig for 5,1% af COVID-19-tilfældene. Det svarer cirka til deres andel på 4,9% af befolkningen.

Endelig har personer med ikke-vestlig herkomst som nævnt udgjort 25,7% af COVID-19-tilfældene, selv om de kun udgør 8,9% af befolkningen. Det vil sige næsten tre gange flere end deres andel af befolkningen.

Hvor kommer de COVID-19-smittede fra?

Blandt dem med ikke-vestlig herkomst har tilhørslandene Somalia, Pakistan og Tyrkiet haft den største andel af COVID-19-tilfælde. Her har der været mellem 646-675 tilfælde pr. land. Det svarer til cirka 3,6% af det totale antal COVID-19-tilfælde. De tre landes andel i den danske befolkning er henholdsvis 0,4%, 0,4% og 1,1%.

Blandt personer med vestlig herkomst, er der flest COVID-19-tilfælde blandt folk med svensk herkomst (178 tilfælde) og polsk herkomst (104 tilfælde). De to tilhørslande tegner sig for i alt 1,6% af tilfældene, mens deres andel er i alt 1,1% af befolkningen.

Regionale og kommunale forskelle

I flere regioner og kommuner har der under epidemien været uger med et større antal COVID-19-smittede blandt personer med ikke-vestlig herkomst end blandt personer med dansk herkomst.

Det gælder blandt andet Region Hovedstaden og en række kommuner på vestegnen, lige som det også gælder under et stort udbrud i Region Midtjylland med overvægt af personer af somalisk herkomst.

Indlæggelser og dødsfald

Overrepræsentationen blandt COVID-19-smittede af personer med ikke-vestlig herkomst, kan også ses på indlæggelserne. Her udgør personer med ikke-vestlig herkomst 15,3% af de COVID-19-relaterede indlæggelser i forhold til de 8,9%, de udgør af den danske befolkning.

Til gengæld viser SSI’s tal, at personer med ikke-vestlig herkomst har udgjort en mindre andel af COVID-19-relaterede dødsfald end svarende til deres andel i befolkningen.

Brancher og offentlige ydelser

For alle brancher og typer af offentlige ydelser tegner der sig den samme tendens: At andelen af COVID-19-smittede er højere blandt personer med ikke-vestlig herkomst end blandt personer med dansk herkomst.

Boligforhold

Endelig viser SSI’s tal, at der i husstande med mindst ét COVID-19-tilfælde er en højere andel blandt ikke-vestlige husstande med mere end fire personer i husstanden sammenlignet med de øvrige etniske hovedgrupper. Det samme gælder husstande med mindre end 40 kvadratmeter pr. person.

”Både et stort antal personer i husstanden samt et lille antal kvadratmeter pr. person kan have betydning for risikoen for at være COVID-19-positiv. Det kan formentlig være, fordi der er større risiko for smitte, hvis man bor på færre kvadratmeter som familie, og hermed har vanskeligere ved at gennemføre isolation og holde afstand til de øvrige beboere i boligen. Der kan dog være mange andre forhold inden for husstandene, der har betydning for smitterisikoen, som vi ikke har data på”, siger afdelingslæge Peter Henrik Andersen fra SSI.

Kender langt fra alle årsager

Han slår fast, at den nye rapport langt fra kan forklare de årsagssammenhænge og mekanismer, der ligger til grund for, at folk med ikke-vestlig herkomst er overrepræsenteret blandt de COVID-19-smittede.

”Der kan være andre sociale, adfærdsmæssige og økonomiske faktorer, som også har betydning”, siger Peter Henrik Andersen.

Fakta om etnisk herkomst og tilhørsland

I Fokusrapporten har forskerne brugt disse definitioner:

Danskere defineres som borgere, der er født i Danmark eller udlandet, og som har mindst én dansk forælder, der både er født i Danmark og har dansk statsborgerskab.

Indvandrere defineres som borgere født i udlandet, og hvor ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, og borgeren er født i udlandet, defineres borgeren også som indvandrer i opgørelserne.

Efterkommere defineres som borgere, der er født i Danmark, og hvor ingen af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. Her defineres tilhørslandet som forældrenes. For borgere, hvor forældrene har forskellige tilhørslande, henregnes vedkommendes herkomst til morens tilhørsland.

Herkomst defineres af Dansk Sprognævn som en persons nationale, sociale eller slægtsmæssige tilhørsforhold eller oprindelse.

Etnicitet defineres af Dansk Sprognævn som tilhørsforhold til en social gruppe med samme nationale eller kulturelle tradition.