Ny rapport om effekten af kontaktopsporing i Danmark

Ekspertgruppen for matematisk modellering, som Statens Serum Institut (SSI) står i spidsen for, har netop udgivet en rapport om effekten af kontaktopsporing i Danmark.

Læs ekspertgruppens rapport (pdf)

Den bygger på to nye, såkaldte agentbaserede modeller, der er udviklet af Københavns Universitet, Niels Bohr Instituttet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). De peger på tre ting, som er særligt afgørende for en effektiv kontaktopsporing: At der bliver lavet kontaktopsporing for alle, som får påvist covid-19. At ventetiden til at blive testet og få svar på sin test er så kort som mulig. Og at også kontakter i andre netværk end husstanden, skole og arbejde bliver opsporet.

Stor opgave at kontaktopspore alle

Rapporten slår fast, at den største gevinst i forhold til at få covid-19-smitten bragt ned, kan opnås ved at sikre, at der bliver lavet kontaktopsporing for alle, som får påvist covid-19.

”Først og fremmest er det vigtigt, at der bliver lavet kontaktopsporing for alle, som får påvist covid-19. Den opgave vokser både fordi vi ser en stigning i smitteudbredelsen af covid-19, men også som følge af den stadigt stigende testkapacitet, hvilket betyder, at vi finder flere med covid-19”, siger Camilla Holten Møller fra SSI. Hun er daglig leder ekspertgruppen for matematisk modellering af covid-19.

Den første i kæden er vigtig

Derudover viser begge modeller, at den samlede ventetid for at blive testet og få svar på sin test er afgørende for en effektiv kontaktopsporing.
Begge modeller viser, at for hvert døgn, den samlede ventetid til test og testsvar forsinkes, vil kontakttallet stige med 4%. Det hænger sammen med, at man først kan starte med at opspore de nære kontakter, når primærtilfældet ved, at det er smittet.

”Latenstiden fra, at man bliver smittet, til at man selv kan smitte, er omkring 4 dage. Det betyder, at de nære kontakter, som et primærtilfælde har været sammen med, gerne skal opspores og sættes i karantæne inden for 4 dage efter, at de har været udsat for smitte, for at smittekæden kan afbrydes effektivt.”

”Derfor er det afgørende, at personer, der har været udsat for smitte med COVID-19 hurtigst muligt kan komme til test, og få sit svar på testen, for at de nære kontakter også kan opspores og dermed isolere sig og komme til test”, siger Camilla Holten Møller.

Nær kontakt med personer i andre netværk

Endelig peger modellen fra Niels Bohr Instituttet på, at der er endnu en gevinst at hente, hvis vi opsporer flere kontakter i de netværk, som folk indgår i, der ligger uden for husstanden, skolen og jobbet. I dag er det relativt få kontakter, der spores i disse andre netværk. De kan dermed starte nye smittekæder i andre ikke-relaterede netværk.

Det kan dog være en svær opgave at finde disse kontakter, hvis den smittede ikke husker dem. Derfor vil det være effektivt, hvis der for eksempel var flere som brugte Smitte Stop app’en som hjælp til at finde nære kontakter i de andre netværk.

Fra befolkningsgennemsnit til simuleret opførsel

Førhen har modelgruppen brugt en populationsmodel, der har fokus på den gennemsnitlige adfærd i befolkningen. Med de nye agentbaserede modeller er beregningerne derimod baseret på en række agenter, der svarer til personer i den danske befolkning. For hver agent i modellen simuleres agenternes færden i forskellige sociale netværk, de indgår i. Og risikoen for at blive smittet i disse netværk beregnes for hver enkelte agent.

”Det er vigtigt at slå fast, at nogle af de parametre, som modellerne bygger på, hviler på antagelser ud fra de tilgængelige oplysninger. Når de oplysninger ikke er helt præcise eller fuldstændige, vil en agentbaseret model have nogle unøjagtigheder. Og det er en risiko, at antagelserne, som de baseres på, ikke altid er retvisende. Dette er et generelt forbehold, som hænger sammen med agentbaserede modeller”, siger Camilla Holten Møller.

Det er ekspertgruppens første rapport, hvor man har brugt de agentbaserede modeller.

Siden datagrundlaget for rapporten er smitteopsporingsindsatsen øget.