Matematisk modellering af COVID-19-smittespredningen og sygehusbelastningen ved scenarie for delvis genåbning af Danmark

Mandag tog statsminister Mette Frederiksen fat på den svære proces med at åbne landet op igen. Beslutningsgrundlaget for den delvise genåbning er blandt andet baseret på matematiske modeller, der simulerer hvor mange intensive og almene sengepladser, der forventes at blive brug for ved forskellige genåbningsscenarier.

Det er Sundheds- og Ældreministeriet, der har bedt Statens Serum Institut (SSI) om at danne og lede en ekspertgruppe, som nu er i gang med at udvikle de matematiske modeller.

Ekspertgruppen har til opgave at belyse udviklingen i COVID-19 i Danmark, estimere behovet for kritiske sygehusfunktioner, blandt andet intensivpladser, samt undersøge effekten af nuværende og mulige myndighedstiltag. Herunder også effekten ved at ophæve disse tiltag.

Meget afhænger af vores vilje til at holde fysisk afstand

”Resultaterne viser, at det er afgørende, at vi fortsat holder fysisk afstand og overholder hygiejnerådene for at få en succesfuld første del af genåbningen.” siger Robert Skov fra SSI, der står i spidsen for ekspertgruppen.

Da det ikke kan forventes, at børn er i stand til at holde fysisk afstand, er alle modelberegninger lavet ud fra, at børn har normal fysisk kontakt, og at de smitter på samme vis som voksne.

”Det er vigtigt at være opmærksom på, at modellerne er forsimplede matematiske repræsentationer af virkeligheden ud fra antagelser baseret på tilgængelige data og forskningsbaseret viden. Derfor er det væsentligt, at man læser resultaterne med stor opmærksomhed på de antagelser og forbehold, der ligger til grund for dem”, siger Robert Skov.

Ekspertrapporter

Ekspertgruppen har udarbejdet en rapport med modelberegninger svarende til den måde, som regeringen valgte delvist at genåbne Danmark:

• Ekspertrapport – Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarie for delvis genåbning af Danmark den 6. april 2020 (pdf)

Ud over det har gruppen udarbejdet modelberegninger for andre scenarier til brug for regeringens beslutningsgrundlag:

• Ekspertrapport - Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarier for delvis genåbning af Danmark den 2. april 2020 (pdf)
• Tillægsrapport til Ekspertrapport vedr. matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning den 4. april 2020 (pdf)

Ekspertrapporterne præsenterer de forventede effekter for smittespredningen og belastningen af kritiske sygehusfunktioner ved scenarier for delvis genåbning af Danmark. Det gælder både med og uden en antagelse om, at vi fortsat holder fysisk afstand og overholder hygiejnerådene.

Modelresultater

Resultatet af at indføre de lempelser, der svarer til det scenarie, regeringen besluttede den 6. april, er, at det forventes at betyde, at smittespredningen (effektiv R0) vil stige fra 1,0 til 1,23. Den mediane maksimale belastning forventes at være på 264 (95% SI: 124-735) for intensive sengepladser, og 649 (95% SI: 254-2.314) for almene sengepladser.

Det vil altså sige, at over 50 pct. af simuleringerne viser en maksimal belastning på under 300 intensive sengepladser, og at 95% . af de gennemførte simulationer falder inden for de 124 til 735 intensive sengepladser. Den maksimale belastning på intensive sengepladser forventes at indtræde i perioden fra primo til medio maj.

Ekspertgruppen har også undersøgt, hvad der vil ske i samme scenarie, men hvor det antages, at folk ikke overholder anbefalingen om at holde fysisk afstand og de anbefalede hygiejneråd.

Modelberegningen viser, at hvis fysisk afstand ikke overholdes, vil smittespredningen stige til 1,72, hvilket betyder en median maksimal belastning på 767 (95% SI: 182-1.780) for intensive sengepladser og 1.893 (95% SI: 368-6.030) for almene sengepladser.