COVID-19 forskning begynder med prøver fra Danmarks Nationale Biobank

Med en ny sygdom som COVID-19 er ny viden helt centralt for at nå frem til en effektiv bekæmpelse og kontrol af sygdommen. På samme måde forudsætter udviklingen af nye behandlingsmuligheder og effektiv forebyggelse, at forskerne bliver kloge på den nye virus og de forskellige sygdomsforløb, den udløser hos mennesker.

Afgørende ny viden

”Vi er rigtig glade for at kunne levere prøver til forskningsprojekter, der skaber ny viden om COVID-19. Rigtig meget er stadig ukendt omkring det nye virus. Derfor er det helt afgørende, at vi øger vores forståelse med ny viden”, siger Lasse Boding, der er afsnitsleder for det Koordinerende Center i biobanken.

De to projekter skal undersøge sammenhængen mellem sværhedsgraden af sygdomsforløb med COVID-19 og henholdsvis D-vitaminmangel og indholdet flourstoffer i blodet.

Godkendt af Videnskabsetisk Komité

Begge projekter er godkendt af en Videnskabsetisk Komité og af biobankens Indstillingsudvalg. Da der er tale om diagnostisk restmateriale, har komitéen i begge tilfælde givet dispensation for indhentning af fornyet samtykke. Derudover er der ikke anvendt biologisk materiale fra borgere, som har skrevet sig op i Vævsanvendelsesregisteret, og anført, at de ikke ønsker at deltage i forskningsprojekter med biologiske materiale.

Ingen regning til forskerne

For give COVID-19 forskningen et ekstra rygstød køres biobankens procedurer og levering i et ekstra højt gear. Og det bliver uden regning til forskerne.

”Vi tilbyder lige nu ekstra hurtig levering af prøver til vigtig COVID-19 forskning. Og det tilmed ganske gratis, da omkostningerne er dækket med en akut bevilling fra Novo Nordisk Fonden”, siger Lasse Boding.

Fakta om de to projekter

Fluorstoffer og COVID-19

• Det ene projekt ser på fluorstoffer i relation til COVID-19. Det kommer til at høre hjemme på SDU, under Professor Phillip Grandjean, forskningsleder i miljømedicin.
• Alle er eksponeret for fluorstoffer. Stofferne har utallige anvendelser, herunder produktion af slip‐let køkkengrej, regntøj, imprægnering af tæpper og møbelstoffer, fødevareindpakning, skumslukning og meget andet.
• Tidligere forskning har vist at udsættelse for fluorstoffer kan hæmme immunsystemets dannelse antistoffer og medføre øget dødelighed af visse infektioner. Det er også vist, at børns dannelse af specifikke antistoffer efter vaccination er dårligere, jo højere koncentration af fluorstoffer, der er i blodet.
• Hvis projektet viser øget risiko for alvorlig COVID-19 sygdomsforløb ved forhøjet indhold af fluorstoffer, vil dette medføre yderligere behov for mindskning af eksponeringen for disse stoffer og behov for øget beskyttelse af personer med tidligere forhøjet eksponering.

D-vitaminmangel og COVID-19

• Det andet projekt, som ser på D-vitaminmangel, får base lokalt på SSI. Her skal det ledes af læge og epidemiologisk forsker Nete Munk Nielsen.
• Det er tidligere vist, at vitamin D er vigtig for et velfungerende immunsystem og clearing af virale infektioner. Det er også vist, at befolkningen i perioder med sparsomt sollys har lavt vitamin D niveau, da solen er den vigtigste kilde til kroppens vitamin D produktion.
• Derfor ønsker forskerne at undersøge, om personer med lavt vitamin D niveau i blodet, rammes hårdere af SARS-CoV2 infektion, hvorimod personer med normalt eller højt vitamin D niveau er bedre til at respondere på virussen.
• Hvis resultaterne viser, at D vitaminmangel er associeret med udviklingen og sværhedsgraden af COVID-19, kan dette få stor betydning for folkesundheden. Det vil i så fald være oplagt, at myndighederne i forebyggelsesøjemed sikrer, at de befolkningsgrupper som har størst risiko for D vitaminmangel - blandt andet de ældre borgere - får det korrekte tilskud af D vitamin.