Ændret testmønster påvirker COVID-19-tal

Antallet af bekræftede tilfælde af COVID-19 i Danmark er nået op på 1044 tilfælde. De seneste dage er op til 75 nye tilfælde kommet til dagligt, ca. 10 % af de over 4000 som er blevet testet. Dette er færre, end vi så omkring 9.-11. marts, hvor der blev fundet mere end 200 tilfælde om dagen. Det er en naturlig konsekvens af, at man er overgået fra inddæmningsfasen til afbødningsfasen, hvor fokus er på at prioritere at få testet dem, der er moderat eller alvorligt syge. Det er dermed ikke udtryk for at smitten er klinget af.

Smittespredning i samfundet

Som beskrevet i Sundhedsstyrelsens retningslinje for håndtering af COVID-19, overgik man d. 12. marts til at undersøge alle patienter med alvorlige nedre luftvejsinfektioner og ikke kun rejsende med milde symptomer fra særlige risikoområder. Udviklingen af epidemien kan derfor bedst følges ved at se på udviklingen i antallet af nye tilfælde fra d. 12. marts og fremover. Derudover er SSI ved at implementere forskellige overvågningssystemer til at følge smittespredningen i samfundet.

”Man kan ikke sammenligne tallene på påviste COVID-19-tilfælde fra før og efter d. 12. marts, da testningsstrategierne var helt forskellige. Fremover skal vi se på udviklingen i antallet af alvorlige tilfælde påvist fra d. 12 marts og fremover. Vi skal også regne med, at det tager tid før vi kan se virkningen af Regeringens tiltag, da der typisk vil være en latenstid på op til 10 dage fra man har været udsat for smitte til man får alvorlige symptomer.

Nu hvor det primært er patienter med alvorlige symptomer der testes, arbejder vi på højtryk for at sætte overvågningssystemer op, der også kan følge smittespredningen i samfundet, som fx ved stikprøve baseret testning af personer, der har kontaktet læge med milde symptomer”

Om de bekræftede COVID-19-tilfælde i Danmark

De 1044 tilfælde er 672 mænd og 372 kvinder i alderen 0 til 94 år. Størstedelen er mellem 20 og 60 år. Dette viser, den epidemiologiske overvågningsrapport, som SSI udgiver hver dag. Af de bekræftede tilfælde, er det fortsat under en tredjedel som er smittet i Danmark. De hyppigste lande, hvor folk er blevet smittet, er Østrig (297), Italien (59) og Spanien (5). Der er flest smittede fra region Hovedstaden, men der er set smittede i alle regioner, og kun enkelte kommuner har endnu ingen påviste tilfælde. Den høje andel af bekræftede tilfælde blandt mænd i forhold til kvinder skyldes blandt andet, at flest mænd blev testet i inddæmningsfasen. Her var der særligt mange, der havde rejst i større grupper på skiferie til Østrig. Gennemsnitsalderen blandt de testede og positive er steget markant fra inddæmningsfasen til afbødningsfasen.  Her er den for de positive tilfælde steget fra 41 år til 58 år.

I alt har 176 af patienterne været indlagt på hospitalet. Fire patienter er døde. Opgørelsen omfatter dødsfald, der er registreret indenfor 60 dage efter påvist COVID-19-infektion. COVID-19 er derfor ikke nødvendigvis den tilgrundliggende årsag til dødsfaldet.

Smitte blandt børn

Indtil videre er 12 børn under 10 år konstateret smittet med COVID-19. Børnene er hovedsageligt blevet undersøgt på grund af lettere luftvejssymptomer eller feber, og næsten alle er enten kontakter til et andet bekræftet tilfælde eller har været ude at rejse til risikoområder. Tre børn har været eller er indlagte, men ingen har på nuværende tidspunkt en alvorlig infektion. Generelt er smittepresset bland børn meget lavt med kun 4 % positive af i alt 1176 testede i gruppen 0-19 år og siden torsdag har kun 1 % af de 423 børn fundet positiv.

Overvågning af COVID-19 i Danmark

Da man regner med, at COVID-19 vil sprede sig i et omfang som pandemisk influenza, er overvågningen af sygdomsbyrden af COVID-19 baseret på automatisk datafangst fra eksisterende registre. Herved skånes sundhedspersonale for at skulle indberette en lang række data i perioder, hvor der samtidigt kan være pres på behandlingssystemet. Regionerne er derfor kun forpligtet til at indhente oplysninger om COVID-19-laboratorieresultater.

Oplysninger om påviste tilfælde af COVID-19 indhentes ved løbende dataudtræk fra den danske mikrobiologidatabase (MiBa), der samler prøvesvar fra alle regionerne. For at identificere antallet af hospitalsindlagte kobles disse informationer med Landspatientregistret. For at identificere dødsfald efter COVID-19-infektioner kobles disse oplysninger dagligt med oplysninger fra CPR om, hvorvidt patienten er afgået ved døden.

”Hvis en patient er død indenfor 60 dage efter, at en test har vist, at patienten havde COVID-19-infektion, vil der i overvågningen være tale om et muligt COVID-19-relateret dødsfald. Hvis en person først er død og efterfølgende får taget en positiv test, vil det også tælle med i overvågningen

Ved dødsfald registreret i relation til COVID-19-infektion kan infektionen således både være den direkte årsag til dødsfaldet, en medvirkende årsag hos personer med svære underliggende sygdomme, eller dødsfaldet kan være fuldstændig uafhængig af COVID-19-infektionen, fx hvis en patient får påvist COVID-19 og efterfølgende dør i en bilulykke”

SSI vil efterfølgende, på baggrund af oplysninger fra dødsårsagsregisteret, afdække om dødsfaldet virkeligt kan tilskrives COVID-19, men der er lidt forsinkelse på disse data. Hvilket forklarer, hvorfor ikke alle dødsfald, som er blevet omtalt i medierne de sidste par dage, har været opfanget af overvågningen.