9.500 danske COVID-19 patienter kortlagt for første gang
Af alle danskere, der er blevet testet positive for coronavirus, har 22% været indlagt. Og knap 6% er døde. Heraf har 82% været multisyge og tre ud af fire var over 75 år, med kronisk hjertesygdom, lungesygdom, diabetes og nyresygdom som de vigtigste risikofaktorer. Det viser nye tal fra den danske COVID-19 kohorte (DACCOVID).
SYN FOR SAGEN: Stort set alle kroniske sygdomme øger risikoen for et alvorligt COVID-19 forløb betragteligt. Det samme gælder høj alder, svær psykisk sygdom og misbrug af enhver art. Sådan lyder konklusionen efter den første store systematiske kortlægning af risikoprofilen hos de danskere, der er blevet indlagt eller er døde af coronavirus.
Omfattende, nationalt samarbejde
Den er baseret på omfattende registerkoblinger udført i et nationalt samarbejde mellem forskere fra Syddansk Universitet og Aarhus Universitet, Statens Serum Institut (SSI) og Lægemiddelstyrelsens dataanalysecenter DAC. Sidstnævntes nye, danske COVID-19 kohorte (DACCOVID) er oprettet for at undersøge, hvilke lægemidler og sygdomme, der påvirker forløbet hos patienter med COVID-19.
For eksempelvis patienter med kræft, tidligere hjerteinfarkt eller kronisk lungesygdom er risikoen for indlæggelse, hvis de får COVID-19, øget fra 1,2 til 1,7 gange, mens risikoen for død er øget cirka 1,3 gange. For andre sygdomme som alvorlig nyresygdom, kronisk hjertesvigt, insulin-behandlet diabetes eller svær psykiatrisk sygdom er risikoen for både indlæggelse og død mere end fordoblet blandt COVID-19 positive.
Kun få under 60 år er døde
Der er dog kun meget få personer under 60 år i Danmark, der er døde af COVID-19. Det gælder uanset, om de har haft op til to kroniske sygdomme. Omvendt har danskere op til 80 år haft en høj overlevelse, hvis de ikke har haft nogle kroniske sygdomme.
Det viser en ny dansk videnskabelig artikel, som endnu ikke er fagfællebedømt og publiceret, men som netop er blevet indsendt til den åbne online forskningsplatform medRxiv.
Resultaterne forventelige – understreger myndighedernes anbefalinger
Ifølge Reimar W Thomsen, overlæge og lektor på Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, er det som ventet, at COVID-19 overlevelsen er dårligere, hvis man har et dårligere helbred eller høj alder. Men undersøgelsen kortlægger for første gang, hvilke sygdomme der især gør én mere sårbar over for COVID-19, både hvad angår indlæggelse og død.
”Vores undersøgelse viser, at det især er borgere, der både har fremskreden alder og flere kroniske sygdomme, de såkaldt multisyge, der ikke godt tåler at blive syge med den nye coronavirus. Dette er helt i tråd med myndighedernes anbefalinger om de sårbare grupper, vi som samfund skal passe godt på. Samtidig kan vi se, at bestemte sygdomme er forbundet med højere risiko end andre”, siger Reimar W. Thomsen.
Ligner risikofaktorerne man kender fra andre sygdomme
Gennemsnitsalderen på patienter, der er døde med COVID-19, er på 82 år. Dermed er den lige så høj som den gennemsnitlige alder blandt danskere, der dør i al almindelighed, forklarer professor, DMSc, ph.d. Anton Pottegård, Klinisk Farmakologi og Farmaci, Syddansk Universitet.
”Det betyder selvfølgelig ikke, at disse personer ikke godt kunne have levet noget længere, hvis de ikke havde mødt COVID-19. Men risikofaktorerne for et alvorligt COVID-19 forløb ligner meget risikofaktorerne for influenza og lungebetændelse. Infektioner, som i forvejen er kendte og meget hyppige dødsårsager blandt ældre, skrøbelige danskere, f.eks. på plejehjem,” siger Anton Pottegård.
Bag om forskningsresultatet
På universiteterne i Aarhus og Odense offentliggøres medieomtale som en generel regel efter, at den videnskabelige artikel er fagfællebedømt og publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Vi gør en undtagelse, fordi det aktuelle studies resultater skal ud og leve nu, hvor læger i ind- og udland har brug for viden om COVID-19 patienternes risikoprofil. Dertil kommer, at det aktuelle studie er af beskrivende karakter.
Kontakt
Reimar W. Thomsen, overlæge, lektor, ph.d.
Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, Klinisk Epidemiologisk Afdeling
E-mail: rwt@clin.au.dk
Tlf: 87 16 72 12 / 20 48 28 90
Anton Pottegård, klinisk farmaceut, professor, ph.d.,
Forskningsenheden for Klinisk Farmakologi og Farmaci, Syddansk Universitet
E-mail: apottegaard@health.sdu.dk
Tlf.: 65 50 30 24 / 28 91 33 40