”Jeg er blevet testet for COVID-19 – hvor kan jeg se svaret?”
Mange ringer forgæves til Statens Serum Institut (SSI) for at få svaret på testen. Testsvaret får man fra sin egen læge og via sundhed.dk, hvor man selv kan logge ind og se det.
I takt med at flere borgere bliver testet, får SSI mange henvendelser om prøvesvar. Mange borgere er i tvivl om, hvor og hvordan de får testsvaret.
Find svaret på sundhed.dk
Når du er blevet testet for COVID-19, kan der gå op til tre dage, før svaret er klar. Når svaret foreligger bliver det tilgængeligt både for dig selv og din læge på sundhed.dk.
På sundhed.dk kan du logge på med NemID og finde svaret under ”Laboratoriesvar”. Er du i tvivl om tolkningen af svaret, skal du kontakte din egen læge. Du kan også få hjælp her på sundhed.dk: COVID-19: Guide til at se dit prøvesvar.
Du kan også se dine svar ved hjælp af App´en: MinSundhed, som du kan hente til både Android og Apple.
Som pårørende kan du anmode om fuldmagt via Sundhed.dk og få adgang til dine pårørendes prøvesvar.
Læs mere
Læs mere på coronaprover.dk, hvor du også kan bestille tid til en test for COVID-19. Hvis du har symptomer, skal du altid først kontakte din egen læge!