Tre forskere fra Statens Serum Institut (SSI) får hver fem mio. kr. i støtte fra Lundbeckfonden

Lundbeckfonden uddeler i alt 100 mio. kr. til 20 forskere fra støtteprogrammet Ascending Investigators.

Billede af Anders, Bjarke og Tine

Lundbeckfonden har i dag offentliggjort navnene på de 20 forskere og projekter, der hver får fem mio. kr. fra støtteprogrammet Ascending Investigators.

Programmet har til formål at støtte ”etablerede, erfarne og talentfulde sundhedsvidenskabelige forskere, videreudvikle deres karriere og potentielt yde et væsentligt bidrag til sundhedsvidenskaben”, skriver fonden i deres pressemeddelelse.

På Statens Serum Institut er der ekstra grund til at være glade, idet hele 3 af de 20 forskere kommer fra SSI.

Sikkerheden ved vaccinationsprogrammer for børn

Den første er seniorforsker Anders Hviid, der vil bruge sine fem mio. kr. på at belyse sikkerheden ved vaccinationsprogrammer for børn. Baggrunden er den voksende internationale tendens blandt forældre til at ikke at lade deres børn vaccinere. Et fravalg der ifølge WHO nu udgør en alvorlig trussel mod folkesundheden.

Pengene skal blandt andet gå til et kommende SSI-studie af vaccinationsgranulomer. Det er en allergisk reaktion, som kan opstå omkring injektionsstedet efter vaccination med aluminiumholdige vacciner.

”Vi vil identificere tilfælde fra Patienterstatningsregisteret og undersøge hvilke børn, der har den højeste risiko for at udvikle granulomer efter vaccination”, siger Anders Hviid. Han fortsætter:

”Et andet eksempel er vores kommende studie af feberkramper efter MFR vaccinen. Vi vil bruge maskinlæring til at bygge en model der forhåbentlig kan forudsige hvor sandsynligt det er at et givent barn vil udvikle feberkramper efter vaccination.

Feberkramper og risikoen for at udvikle epilepsi

Den anden støttemodtager fra SSI er seniorforsker Bjarke Feenstra. Han vil se på, om genetiske faktorer bestemmer, hvilke børn der udvikler kramper ved feber. Og hvordan det påvirker deres risiko for senere at udvikle epilepsi.

Feberkramper er godartede krampeanfald, som udløses af høj feber. De ses hos 2-5% af alle børn, før de fylder fem år.

”I projektet ”Seizures and fever – leveraging large scale genomics data to gain functional insights” vil vi foretage det største genetiske studie af feberkramper med flere end 10.000 patienter og 100.000 kontrolpersoner”, siger Bjarke Feenstra.

Projektet skal også kortlægge genetiske ligheder og forskelle mellem feberkramper og epilepsi. Desuden skal det bruges til at udvikle modeller til at forudsige risikoen for, at børn, der har haft et eller flere feberkrampeanfald, senere får epilepsi.

”På sigt kan en solid basis af viden, som dette studie og andre bidrager med, føre til nye muligheder for udvikling af lægemidler og forbedrede kliniske muligheder for at forudsige og forebygge feberkramper og epilepsi”, siger Bjarke Feenstra.

Sammenhængen mellem kronisk tarmbetændelse og psykisk sygdom

Endelig har professor og overlægelæge Tine Jess fået fem mio. kr. til at undersøge sammenhænge mellem kronisk tarmbetændelsestilstande og psykisk sygdom.

Inflammatoriske tarmsygdomme er kroniske, relativt alvorlige sygdomstilstande, der ofte rammer unge mennesker. De behandles medicinsk og kirurgisk, men der findes ikke en egentlig kur.

Det er blevet foreslået, at der skulle være en sammenhæng mellem kronisk tarmsygdom og psykisk sygdom, hvilket muligvis kunne forklares ved forbindelsen mellem tarm og hjerne i den såkaldte gut-brain-axis”, siger Tine Jess. Hun fortsætter:

”Det er dog indtil videre ringe belyst. Men med bevillingen fra Lundbeckfonden er det nu muligt at lave en detaljeret undersøgelse af, om der reelt set er en øget sameksistens af kroniske tarmsygdomme og psykiske lidelser. Vi vil også se på, om der er en øget familiær ophobning af de to sygdomskategorier, og om der er fælles genetik bag de to grupper af tilstande.”

Hvis det nye studie fører til, at man finder en sammenhæng, kan det føre til bedre opsporing og behandling.

Fik 115 ansøgninger

Lundbeckfonden modtog i alt 115 ansøgninger. Af de 20 projekter, der endte med at få støtte, drejer 11 sig om forskellige aspekter af hjerneforskning.

Ud over de tre SSI-projekter går tre af de 20 forskningsbevillinger til forskere på danske hospitaler. De sidste 14 går til forskere på danske universiteter.

Kontakt

For yderligere oplysninger kontakt:

Anders Peter Hviid på aii@ssi.dk eller telefon 32683967

Bjarke Feenstra på fee@ssi.dk eller telefon 32683852

Tine Jess på tjs@ssi.dk eller telefon 32688478