Stadig mange fødevarebårne infektioner og udbrud i Danmark

Med 4.546 registrerede sygdomstilfælde indtager Campylobacter i 2018 endnu engang den triste førsteplads som den bakterie, der var skyld i flest fødevareoverførte sygdomstilfælde i Danmark. Salmonella er med 1.168 registrerede sygdomstilfælde på andenpladsen.

Det viser den årlige rapport over forekomsten af fødevarebårne sygdomme. Bag den står DTU Fødevareinstituttet sammen med Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen.

Alvorlige fødevarebårne sygdomsudbrud

I 2018 er 64 fødevarebårne sygdomsudbrud registreret, hvilket er på niveau med de 63 registrerede udbrud året før. Udbruddene i 2018 gjorde i alt 1.600 patienter syge, hvilket er væsentligt højere end i 2017, hvor 1.151 patienter var del af et udbrud. Det skyldes især tre store udbrud i 2018, som er årsag til cirka en fjerdedel af de udbrudsrelaterede sygdomstilfælde.

To sjældne og alvorlige udbrud er registreret i 2018: For det første et udbrud med smitsom leverbetændelse på grund af hepatitis A-virus i iranske dadler, som gjorde et stort antal danskere syge. For det andet et udbrud med ni syge med botulisme, der var forårsaget af en hjemmelavet gelérand.

”Tallene fra 2018 viser, at vi stadig har alvorlige udbrud i Danmark, som skal udredes og stoppes. Opklaringen af det store nationale udbrud med hepatitis A fra iranske dadler og det lokale botulismeudbrud viser, hvor vigtigt det er, at vi i Danmark har et tværfagligt beredskab, der kan håndtere sådanne uforudsete hændelser,” siger epidemiolog på Statens Serum Institut Luise Müller.

Udbredt forurening af tilberedte rejer

Rapporten viser også, at godt 75% af undersøgte tilberedte rejer fra Asien, er forurenet med fækalbakterier. Tallene er fra DTU Fødevareinstituttets studie af enterokok- og colibakterier i 300 prøver af pangasius fisk samt rå og tilberedte rejer fra Asien. 

Disse typer bakterier er ikke nødvendigvis sygdomsfremkaldende. Fundet peger dog på, at rejerne enten ikke er varmebehandlet tilstrækkeligt til at slå eventuelle bakterier ihjel, eller at bakterierne er kommet til i den videre forarbejdning eller pakning på grund af hygiejneproblemer hos producenten.

”Når man finder colibakterier, er der en risiko for at sygdomsfremkaldende bakterier også kan være til stede i produktet - som for eksempel salmonella,” forklarer specialkonsulent Birgitte Helwigh fra DTU Fødevareinstituttet.

De to typer bakterier er også fundet i alle prøverne af pangasius fisk og i knap 94% af de rå rejer. Disse fødevarer kræver dog varmebehandling, inden de kan spises. Derfor anser DTU Fødevareinstituttet risikoen for at blive syg som meget mindre end for de tilberedte produkter. Der er dog altid risiko for krydskontaminering under tilberedning, hvis produktet indeholder sygdomsfremkaldende bakterier.

Prøverne i studiet er også undersøgt for forekomst af antibiotikaresistens. Det har afsløret en lav forekomst af kritisk resistens – det vil sige resistens overfor antibiotikatyper, som er vigtige i behandlingen af alvorlige humane infektioner. Disse tal er publiceret i DANMAP 2018, som er offentliggjort i september 2019.

Læs mere

Se hele rapporten på DTU Fødevareinstituttets website: Annual Report on Zoonoses in Denmark 2018 (pdf). Det er også muligt at få tilsendt rapporten ved at kontakte sekretær Anne Jørgensen, anga@food.dtu.dk .

Annual Report udkommer denne gang uden salmonellasmittekilderegnskabet. Det er første gang siden 1994, at det sker. Det skyldes hovedsagelig tekniske udfordringer med data, da modellen er blevet videreudviklet til at benytte helgenomsekvenser.

Download fra DANMAP-websitet: DANMAP-rapporten for 2018. Rapporten viser tal for overvågningen af brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark, samt forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier i dyr, mennesker og fødevarer.