Stadig flere alvorlige infektioner med VRE

Sidste år steg andelen af blodforgiftninger med den resistente bakterie VRE (vancomycin-resistente enterokokker) endnu engang markant. Det viser årets DANMAP rapport. Enterokokker er en del af den naturlige tarmflora, og VRE er en resistent undertype af disse. Enterokokker, herunder VRE, kan dog sprede sig fra tarmen til blodet og give blodforgiftning. I Danmark findes vancomycinresistens langt overvejende i enterokokbakterien E. fæcium.

I 2018 blev der registret i alt 788 patienter, der havde mindst én indlæggelse med blodforgiftning med E. fæcium. Ud af dem havde 97 patienter (12 %) den resistente type af E. fæcium – VRE. Det er en markant stigning i forhold til i 2017, hvor andelen var 7,1 %. Denne udvikling har stået på i en årrække. I 2008 var det således kun 0,5 % af blodforgiftninger med E. fæcium, som var VRE, Figur 1.

”Det er meget alvorligt, da der kun findes ganske få typer af antibiotika, som kan bruges mod disse infektioner. Og disse antibiotika er ofte forbundet med en del bivirkninger,” siger overlæge Ute Wolf Sönksen fra Statens Serum Institut.

Kan sprede VRE uden at være syg

Både patienter med infektion og patienter, der bærer bakterien i tarmen uden at have infektion, kan sprede VRE til hospitalsmiljøet og til andre patienter. Derfor er overvågningen af VRE rettet mod alle slags patientprøver. Og det er her, stigningen er størst.

”Antallet VRE i blodforgiftninger er bare toppen af isbjerget. En del af stigningen i 2018 skyldes en ny undertype af VRE, der kun kan diagnosticeres ved hjælp af de nyeste molekylærbiologiske metoder. Hvis vi vil begrænse udbrud på hospitalerne skal vi opdage VRE tidligt i forløbet. Derfor er det vigtigt at vi hele tiden opdaterer vores overvågningsprogram og informerer hospitalerne om nye typer,” siger Ute Wolff Sönksen.

Også stigning i antal infektioner med andre multiresistente bakterier

Endelig viser årets DANMAP rapport, at der gennem de senere år er sket en samlet vækst i antallet af overvågede blodforgiftninger, hvilket også giver anledning til flere blodforgiftninger med eksempelvis multiresistente E. coli. E.coli er den bakterie, der giver allerflest blodforgiftninger i Danmark, nemlig ca. halvdelen af alle tilfælde. Her steg antallet af multiresistente E.coli (resistens overfor både cefalosporiner, fluorkinoloner og gentamycin) i løbet af de sidste fem år fra 72 tilfælde i 2014 til 100 tilfælde i 2018.

Ligesom for VRE er den del af overvågningsprogrammet, der er rettet mod særlige multiresistente bakterier rettet mod fund af disse i flere slags patientprøver og altså ikke kun mod bakterier i blodet. I 2018 blev der registreret 156 tilfælde af carbapenemase-producerende tarmbakterier (CPE) fra 141 forskellige patienter. Heraf var 15 CPE årsag til blodforgiftning, mens der i de øvrige tilfælde var tale om mindre alvorlige infektioner eller prøver fra patienter, som bærer bakterien.

I 2017 blev der registreret 104 tilfælde af CPE fra 96 forskellige patienter. Det svarer til en vækst på knap 36% på bare ét år. Til sammenligning blev der kun registreret i alt 31 prøver med CPE i årene 2008-2013. CPE kan være svære at behandle, idet der kun er få antibiotika tilbage til at behandle med, tilstanden vil ofte være mere kompliceret og antibiotika-typerne mindre effektive.

Læs mere

Siden 1995 har DANMAP-programmet overvåget brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark. Det samme gælder forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier i dyr, mennesker og fødevarer. Bag DANMAP står DTU Fødevareinstituttet og SSI.

Hent DANMAP-rapporten fra DANMAP’s website.

Læs også om antibiotikaforbruget til dyr på DANMAP’s website i DTU Fødevareinstituttets pressemeddelelse: Fortsat positiv udvikling i forbruget af antibiotika til dyr.

På websitet er også et faktaark om antibiotikaresistens.

Se overvågningsdata for VRE-infektioner i Danmark.