SSI-forskere modtager knap 20 millioner fra Danmarks Frie Forskningsfond

Leddegigt rammer ca. 0,5–1% af befolkningen. Sygdommen er karakteriseret ved, at inflammatoriske immunceller angriber væv omkring leddene. Nye forskningsresultater har vist, at man kan omprogrammere de inflammatoriske celler, så de i stedet bliver anti-inflammatoriske. På den måde mindskes risikoen for, at de angriber leddene. I det nye studie vil forskerne undersøge om en vaccine, der er baseret på dette koncept, kan modvirke udvikling af leddegigt i mus.

”Vi håber, at vores studie giver så lovende resultater, at vi kan videreudvikle en vaccine mod leddegigt i mennesker”, fortæller Gabriel Kristian Pedersen, afsnitsleder i Afdeling for Infektionsimmunologi.

Aktivering af såkaldte dræber T-celler er vigtigt for beskyttelse mod infektioner med fx hiv, malaria og influenza, men også for at opnå effektiv immunbaseret behandling af kræft. Det skyldes, at disse celler kan genkende inficerede eller muterede celler og dræbe dem.

Formålet med dette projekt er, at designe en vaccine der kan aktivere dræber T-cellerne. Det skal ske ved hjælp at en eksisterende teknologi i form af en adjuvans CAF09b, der er udviklet på SSI. Adjuvanser er hjælpestoffer, der øger en vaccines effekt.

Et mål for projektet er at redesigne CAF09b, så den kan indgå i en oral vaccine, fx i kapselform, der via tarmene når ud i de immunceller, der aktiverer dræber T- cellerne. Projektet foregår således i tæt samarbejde med Professor Anja Boisen og hendes gruppe på DTU Health tech, der forsker i udviklingen af mikrokontainere til oral applikation af lægemidler.

”Vi har store forhåbninger til CAF09b som en væsentlig ”motor” i fremtidens vacciner. I dette projekt håber vi at nå helt frem til at teste den nye teknologi i dyr, fortæller Dennis Christensen, projektleder i Afdeling for Infektionsimmunologi.

Om en gravid kvinde skal anvende en given medicin under graviditeten eller ej, er en afvejning af fordele og ulemper, og det er ofte ikke muligt at give et sikkert svar. Dette skyldes, at gravide kvinder ikke deltager i de kliniske lægemiddelafprøvninger, og at man derfor i mange tilfælde er henvist til studier af kvinders medicinforbrug i den virkelige verdens mere ukontrollerede rammer.

I mange af den slags studier, sammenligner man kvinder, der har brugt en bestemt type medicin under graviditeten med kvinder, der ikke har anvendt denne type medicin. Det er en forsimpling, der dækker over mange komplicerede forbrugsmønstre. I dette projekt vil brugbarheden af forskellige metoder blive undersøgt.

”I vores studie tager vi udgangspunkt i de unikke danske sundhedsregistre, og undersøger forskellige metoders anvendelighed til at belyse om brug af antidepressiver i graviditeten udgør en risiko for barnet”, fortæller Anders Hviid, seniorforsker i Epidemiologisk Forskning.

Klamydia skyldes infektion med bakterien Chlamydia trachomatis (C.t.). Det er den mest udbredte seksuelt overførte bakterielle kønssygdom i verden med over 131 millioner nye smittede hvert år.

Størstedelen af C.t. infektioner varer i måneder uden nogle symptomer, og uden at bakterierne bliver opdaget af immunsystemet. Dette tillader C.t. bakterien at vandre til æggelederne, hvor den kan forårsage infertilitet. Hvis det skal forhindres, er det vigtigt, at immunforsvaret opdager bakterien tidligt. Tidligere studier viser, at det er de såkaldte Th1 T-celler, der skal opdage og bekæmpe bakterien. Men der er grund til at tro, at det er en anden type T-celler (Th17 T-celle), som bestemmer om Th1 T-cellerne bliver aktiveret og bekæmper infektionen. Dette studie skal kortlægge de to typer T-cellers rolle i at bekæmpe C.t. bakterien.

”Vores forskning kan få stor betydning både for vores forståelse af den måde Th17 T-celler virker på, og for udviklingen af fremtidige vacciner mod kønsinfektioner”, fortæller Jes Dietrich, seniorforsker i Afdeling for Infektionsimmunologi.

For tidlig fødsel, dvs. fødsel før 37. uge i graviditeten, er skyld i 17-34% af alle spædbarnsdødsfald. Herudover er det at blive født for tidligt forbundet med øget risiko for følgesygdomme. Det er fortsat et mysterium, hvad der sætter fødslen i gang og i mange situationer også hvorfor den hos nogle starter for tidligt.

Studier har vist, at fødslens start afhænger af et komplekst sammenspil med vores gener, hormoner og mange andre stoffer. Men ingen af disse studier har identificeret de signaler, der starter fødslen. I dette projekt, vil forskerne ved hjælp af daglige blodprøver taget fra gravide kvinder, undersøge de processer der er ansvarlige for den naturlige fødsel og den for tidlige fødsel.

Forskerne vil benytte nye avancerede analysemetoder, som gør det muligt at måle stort set alle stoffer, der cirkulerer rundt i blodet. Desuden vil man måle hvilke dele af vores gener, der er aktive på et givent tidspunkt.

”Vi forventer, at vores forskning vil føre til en bedre forståelse af, hvad der sætter en fødsel i gang hhv. til tiden og for tidligt. Med den viden håber vi, at det vil være muligt at forudsige, hvem der vil føde for tidligt og finde metoder til at forhindre for tidlig fødsel”, fortæller Mads Melbye, adm. direktør og afdelingschef i Afdeling for Epidemiologisk Forskning.