Laboratoriepåvist kighoste lå stabilt i 2018
Niveauet for laboratoriepåvist kighoste var sidste år meget lig niveauet før og efter epidemien i 2016. Flere er blevet testet og færre fundet positive.
Kort før påske sendte Statens Serum Institut (SSI) tal ud for laboratoriepåvist kighoste i 2018.
De nye tal viser, at kighostetallet sidste år lå på samme niveau som før og efter kighosteepidemien i 2016. Tallene dækker dog over, at langt flere er blevet testet, og at andelen af positive fund derfor har været lavere.
Især er antallet af prøver fra voksne øget markant. I aldersgruppen fra 30 år og opefter blev der således taget og analyseret ikke færre end 5.647 prøver mod 3.859 prøver i 2015. Det svarer til en stigning på tre år på godt 46%.
”Det øgede antal undersøgte prøver tyder på en øget bevidsthed i befolkningen om kighoste efter epidemien i 2016, og især om risikoen for kighoste i alle aldersgrupper og ikke kun blandt børn”, siger afdelingslæge Peter Henrik Andersen fra SSI om de nye tal.
I alt blev der påvist 1.023 tilfælde af kighoste i 2018. Forekomsten var størst på Fyn, i Nordsjælland og i Københavns omegn, hvilket også var tilfældet i 2017. Den laveste forekomst var i Nordjylland.
Kighoste hos børn under 2 år
Ser man på de helt små blev der i 2018 anmeldt i alt 104 børn under 2 år med kighoste. Heraf var 43 børn (41%) ikke vaccinerede, mens 15 (14%) havde fået alle de tre primære kighostevaccinationer. Disse vaccinationer giver normalt, når børnene er henholdsvis 3, 5 og 12 måneder gamle.
Der blev dog ikke registreret nogle dødsfald hos børn under 2 år på grund af kighoste i 2018.
”Immuniteten efter vaccination eller kighostesygdom er ikke livsvarig, men varer kun i 4-12 år. På den måde er størstedelen af befolkningen modtagelige overfor kighoste. En del andre lande har indført revaccinationer til teenagere. Det danske vaccinationsprogram sigter dog primært mod at beskytte de små børn mod kighoste, da sygdommen kan forløbe alvorligt i denne aldersgruppe”, siger Peter Henrik Andersen og fortsætter:
”Da spædbørn ikke modtager betydende antistoffer fra moderen, med mindre hun vaccineres sent i graviditeten, er det vigtigt at sikre, at især de to første vaccinationer ved 3 og 5 måneder gives uden unødig forsinkelse.”
Kontakt
Peter H. S. Andersen,
Afdelingslæge,
Infektionsepidemiologi og Forebyggelse / Børnevaccinationsprogrammet
T. 32683265
@. pea@ssi.dk
Se profil