Ingen sammenhæng mellem MFR-vaccination og autisme

Forskere fra Statens Serum Institut afliver for anden gang påstanden om, at MFR-vaccinen skulle øge børns risiko for at udvikle autisme. Det er en vigtig konklusion på et tidspunkt, hvor antallet af mæslingetilfælde i Europa er tredoblet på bare ét år.

Autisme 01

I over 20 år har der været en påstand i omløb om, at MFR-vaccinen skulle øge børns risiko for at udvikle autisme. Den er nu blevet afvist af forskerne for anden gang.

Allerede i 2002 gennemførte Statens Serum Institut og Aarhus Universitet en meget stor undersøgelse med i alt 537.303 børn. Dengang fandt man ingen sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme.

Nu har SSI gennemført et helt nyt og endnu større studie, der heller ikke kan vise en sammenhæng. Resultaterne er netop blevet offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Annals of Internal Medicine.

Har kigget på over 650.000 børn

SSIs undersøgelse omfatter i alt 657.461 børn født mellem 1999 og 2010. De er blevet fulgt, fra de var ét år gamle til august 2013, og forskerne har koblet oplysninger fra Folkeregistret med data fra Det Danske Vaccinationsregister (DDV), opgørelser over autismediagnoser m.m.

Ud af de 657.461 børn, fik 6.517 børn diagnosen autisme, mens de var en del af undersøgelsen.

”Autisme forekom lige hyppigt iblandt de børn, der var blevet MFR-vaccineret, og de i alt 31.619 børn, der ikke var. Derfor må vi konkludere, at MFR-vaccinen ikke giver øget risiko for at udvikle autisme”, siger seniorforsker Anders Hviid fra SSI. Han står sammen med professor Mads Melbye står bag undersøgelsen.

Heller ingen sammenhæng hos særligt udsatte børn

Den nye undersøgelse har også set på, om der kunne være andre ting i spil, der gør, at nogle børn reagerer på en særlig måde over for MFR-vaccinen.

”Vi har blandt andet set på børn med autistiske søskende, fordi man ved, at de har en øget risiko for selv at udvikle autisme.”

”Vi har også set på andre risikoparametre: Børn med gamle forældre, børn hvor der har været problemer i graviditeten, eller hvor moderen har røget, børn med lav fødselsvægt og på tidsmæssige sammenhænge mellem tidspunktet for MFR-vaccination og udvikling af autisme. I ingen af tilfældene blev der observeret større risiko for at udvikle autisme hos de børn, der var MFR-vaccineret, end hos dem, der ikke var, siger Anders Hviid.

Forskningsresultatet bygger på unikt forskningsmateriale

Den alder, hvor MFR vaccinationen gives, falder sammen med den alder, hvor mange af de børn, der udvikler autisme, viser de første symptomer herpå. Derfor har det været nærliggende for nogle forældre med autistiske børn at koble de to ting sammen, også selv om sammenhængen ikke er reel.

”Hvis man lavede et studie, hvor man spurgte forældrene om deres barns vaccinationstidspunkt, ville mange med et autismebarn derfor med stor sandsynlighed bedre end andre huske, hvornår vaccinationen fandt sted. Det ville resultere i en forvridning af oplysningens kvalitet. I stedet har vi brugt de unikke danske registre og kunnet følge alle børn i Danmark frem i tid med information om, hvornår de blev vaccineret, og senere om de udviklede autisme. De forskellige informationer er indsamlet i registrene uafhængigt af hinanden, og det giver stor tillid til forskningsresultatet”
Mads Melbye

En trussel mod den globale sundhed

Ifølge SSI styrker det også resultatet af den første undersøgelse, at man nu igen har vist, at der ikke er nogen sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme.
Samtidig er det en vigtig konklusion i den aktuelle debat omkring vaccinationsmodstand og det stigende antal mæslinger både globalt og i Europa.

I Danmark er der i øjeblikket er verserende udbrud, hvor foreløbig fem personer de seneste uger har fået påvist mæslinger. Alle er smittet med præcis den samme virus og er derfor med overvejende sandsynlighed en del af den samme smittekæde. I hvert fald to af tilfældene regner man med er blevet smittet på skiferier til det franske skisportssted Val Thorens.

”WHO har netop udnævnt det, de anser for at være de 10 største trusler mod global sundhed i 2019. Og vaccinemodstand er med på listen, slutter Anders Peter Hviid”

Samtidig har man ifølge WHO’s tal på verdensplan set en markant stigning i antallet af mæslingetilfælde fra 173.330 tilfælde i 2017 til 307.714 tilfælde i 2018. Og i Europa har der været tale om en tredobling, så man i 2018 havde 82.596 tilfælde og 72 dødsfald..

Forskningsnyhed MFR 01

Seniorforsker Anders Peter Hviid fortæller om SSI's forskning omkring MFR-vaccination og autisme

Anders Peter Hviid

Kontakt

Anders Peter Hviid, Afdelingschef, Professor, Epidemiologisk Forskning
T. 32683967 @. aii@ssi.dk Se profil