Gener hos både moder og barn har betydning for barnets vægt, når det bliver født

Forskningsresultaterne af et nyt spændende studie om barnets fødselsvægt er i dag blevet publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.

Studiet identificerer 190 links mellem vores genetiske kode og barnets vægt, når det bliver født. To-tredjedele af disse kendte man ikke til før. Fundet er resultatet af et meget stort internationalt samarbejde med deltagelse af forskere fra Statens Serum Institut (SSI).

Det har længe været kendt, at børn, der er meget mindre end gennemsnittet på fødselstidspunktet, har en højere risiko for fødselskomplikationer. På samme måde har de en højere risiko for som voksne at få for eksempel for højt blodtryk.

For at forstå sammenhængen mellem fødselsvægten og disse helbredskomplikationer, er det nødvendigt at forstå betydningen af indflydelsen fra vore gener.

Indtil nu har dette været uklart for forskerne. Det netop offentliggjorte studie kaster imidlertid nyt lys på området og gør forskerne i stand til at adskille moderens geners indflydelse på barnets fødselsvægt fra barnets egne gener.

Information fra 230.069 mødre

Forskerne har inddraget genetisk information fra 230.069 mødre samt information om fødselsvægten på deres børn. De har endvidere gjort brug af genetisk information og fødselsvægt på 321.223 personer fra en række forskellige kohortestudier i det internationale ”Early Growth Genetics” konsortium, herunder det danske studie ”Bedre Sundhed i Generationer” (BSIG) og UK Biobank.

Forskerne har brugt nye statistiske metoder til at skille moderens geners indflydelse på barnets fødselsvægt fra barnets egne geners indflydelse. Det er vigtigt at forstå de faktorer, der påvirker barnets fødselsvægt, da børn, der er meget større eller mindre end gennemsnittet på fødselstidspunktet, har dårligere overlevelseschancer og højere risiko for senere at udvikle metabolisk sygdom.

Et barn arver halvdelen af sine gener fra moderen og halvdelen fra faderen, og resultatet i form af barnets egen genetiske sammensætning spiller en rolle for fødselsvægten. Det nye studie afslører den komplekse balance i forhold til, hvordan både moderens og barnets gener påvirker barnets vækst.

Barnets gener spiller en betydelig rolle

Forskerne fandt, at den direkte effekt af barnets gener spiller en betydelig rolle for dets fødselsvægt. Imidlertid stammede cirka en fjerdedel af de genetiske effekter, som blev identificeret, fra gener hos moderen, som ikke blev givet videre til barnet. Disse gener havde i stedet betydning for barnets vækst ved at påvirke faktorer i barnets miljø under graviditeten, så som for eksempel niveauet af glukose.

Det nye studie viser altså, at visse dele af den genetiske kode både direkte fra barnet og indirekte fra moderen påvirker fødselsvægten. En række af disse gener viste sig at arbejde sammen; Moderens og barnets gener ’skubbede’ således fødselsvægten i samme retning, medens andre gener havde modsat effekt, lidt ligesom en ”mor-barn-tovtrækning”.

For eksempel arbejder nogle af de genetiske effekter, som forhøjer moderens glukoseniveauer, også for at gøre barnet større, fordi barnet som respons producerer mere insulin, hvilket stimulerer dets vækst. Men når de samme genetiske variationer arves af barnet, begrænser de det insulinniveau, som barnet kan producere, og begrænser derved barnets vækst og modarbejder i stedet nogle af moderens geners vækststimulerende effekter.

Kan sikre, at børn fødes med en sund vægt

”Det er første gang, vi for alvor har været i stand til at afdække effekterne af moderens og barnets gener på barnets fødselsvægt, som er en vigtig helbredsindikator. Det er særligt nyttigt at kende effekterne af moderens gener på miljøet i livmoderen, da disse giver os en idé om årsagsfaktorerne. Større forståelse af årsagerne kan betyde, at vi fremover bedre kan sikre, at børn fødes med en sund vægt”, siger seniorforsker Bjarke Feenstra fra SSI.

Direktør Mads Melbye, Statens Serum Institut, fortsætter:

”Studiet understreger værdien af store, internationale forskningssamarbejder. De fleste sygdomme kan ikke henføres til ændrede forhold i et enkelt gen, men er ofte en meget kompleks kombination med bidrag fra mange forskellige gener. At studere disse forhold kræver meget store samarbejder. Uden disse ville vi slet ikke være nået så langt i forståelsen af, hvordan generne indvirker på vores sundhed”.

Studiet involverede mere end 200 internationale forskere fra 20 lande, som alle er medlem af ”Early Growth Genetics (EGG) Consortium”. Studiet blev finansieret af mere end 120 forskningsfonde verden over.

Artiklen af Warrington NM et al. ’Maternal and fetal genetic effects on birth weight and their relevance to cardio-metabolic risk factors’, er publiceret i Nature Genetics 1. maj 2019. doi.org/10.1038/s41588-019-0403-1.