Forskere finder sammenhæng mellem gener og risikovillighed
I en ny stor undersøgelse har forskere fra hele verden – herunder Statens Serum Institut – fundet 124 genvarianter, der ofte ses hos folk, der ikke er bange for at tage en risiko.
Går du altid efter den vildeste rutsjebanetur, kaster dig uforfærdet ud i faldskærmsudspring og trykker speederen i bund, når du kører bil? Eller er du lige modsat og bevæger dig forsigtigt rundt i trafikken, mens du ærgrer dig over, at du ikke tør gå op i Tivolis nyeste forlystelse?
Bare rolig. Meget tyder nemlig på, at forklaringen på ens mod delvist sidder i ens gener. Et internationalt forskningsprojekt, som Statens Serum Institut (SSI) har været med i, har således fundet frem til 124 genvarianter, der ofte ses hos personer, der lever et risikobetonet liv. Studiet blev for nylig publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.
Har set på DNA fra en million mennesker
Det nye studie udmærker sig ved, at forskerne har kigget på DNA-profilen hos et meget stort antal personer.
I alt indgår der således DNA-profiler fra godt en million mennesker i undersøgelsen. Dermed er det den største DNA-baserede kortlægning af mulige sammenhænge mellem folks arvemasse og risikoadfærd, som nogen sinde er blevet gennemført.
DNA-profilerne blev holdt sammen med svarene i et spørgeskema, som alle deltagere i undersøgelsen blev bedt om at udfylde. De skulle blandt andet svare på, om de havde tendens til at køre for stærkt, hvor mange seksualpartnere, der havde haft, og om deres alkohol- og rygevaner.
Gener forklarer ikke alt
Kombinationen af deltagernes svar og DNA-profiler viste, at de 124 udvalgte genvarianter ses ekstra tit hos dem, der beskrev sig selv som meget tilbøjelige til at tage forskellige former for risici i forhold til hos dem, der beskrev sig selv som ikke-risikotilbøjelige.
Gener forklarer dog ikke alt. Derfor skal man passe på med at opfatte det nye studie som om, at man nu har fundet nøglen til folks trang til at ryge, drikke og køre for stærkt.
”Nej, helt så enkelt er det ikke. Men vi har fået et kig ind i ’maskinrummet’ – ind i menneskets DNA – i forbindelse med risikoadfærd. Og det har vi ikke haft tidligere,” siger Tune H. Pers, lektor ved SSI og NNF Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet.
Han er specialist i statistisk analyse af gigantiske informationsmængder inden for biokemi og DNA. Sammen med ph.d. studerende Pascal Timshel har Tune Pers udgjort den danske del af det internationale forskerhold bag artiklen i Nature Genetics.
De to forskere slår dog fast, at miljømæssige faktorer har størst betydning for, hvorvidt man er mest til faldskærmsudspring eller et spil ludo.
Det DNA-materiale, der er blevet brugt i det nye studie, kommer to steder fra: Den britiske UK Biobank og det amerikanske firma 23andMe.
Enæggede tvillinger er lige modige
Undersøgelsens resultater kommer ikke bag på forskerne. Man har nemlig længe haft en mistanke om, at vores gener spiller en rolle i forhold til, hvor risikovillige vi er.
Denne mistanke blev bekræftet i et andet studie i 2006, hvor man undersøgte risikovilligheden hos tvillinger. Her viste det sig, at enæggede tvillinger er stort set lige risikovillige, mens det samme ikke gør sig gældende for tveæggede tvillinger.
Forskerne konkluderede derfor, at generne har betydning for ens risikoadfærd. Siden har de ledt efter at finde nøjagtig de gener, der har betydning for vores risikovillighed.