Barnet er også selv med til at bestemme, hvornår det bliver født

Når en kvinde er gravid, er det vigtigt, at fødslen sker på det rigtige tidspunkt. For tidlig fødsel kan have store sundhedsmæssige konsekvenser for det nyfødte barn. Men hvis graviditeten går alt for langt over terminsdatoen, øges risikoen for fødselskomplikationer og dødfødsel også.

Spørgsmålet er, hvad der styrer, hvornår en kvinde går i fødsel? Indtil nu har forskerne troet, at det først og fremmest var genetiske og miljømæssige faktorer hos moderen, der afgjorde, hvornår barnet bliver født. Nu viser et nyt, internationalt genomstudie, ledet af forskere fra Statens Serum Institut (SSI) og iPSYCH konsortiet, at barnet også selv er med til at afgøre fødselstidspunktet.

Det nye forskningsstudie er netop blevet publiceret i tidsskriftet Nature Communications.

Fandt en sammenhæng på kromosom 2

I det nye studie har forskerne undersøgt genomerne fra ikke færre end 84.689 børn fra 20 forskellige kohorter fordelt på otte lande.

”I dette studie havde vi ikke nogen hypotese på forhånd. Vi så på alle kromosomerne og undersøgte flere end 7,5 millioner genetiske varianter”, siger seniorforsker og sektionsleder Bjarke Feenstra fra SSI, der har været ankermand på undersøgelsen.

Og forskerne fandt rent faktisk noget. På kromosom 2, nærmere bestemt kromosombånd 2q13, opdagede man en klar statistisk sammenhæng i forhold til fødselstidspunktet.

”Vi fulgte derfor op med at undersøge yderligere 9.291 børn fra henholdsvis Norge, England og Finland. Denne gang så vi specifikt på dette lille område af kromosom 2 og kunne bekræfte den samme sammenhæng”, siger Bjarke Feenstra.

18 timers forskel

Ved at analysere genetiske varianter i netop det område, fandt forskerne frem til, at børnene kunne inddeles i 3 grupper, som genetisk set adskilte sig en lille smule. Børnene i den første gruppe blev i gennemsnit født cirka ni timer tidligere end børnene i den anden gruppe. Som så igen blev født andre ni timer tidligere end børnene i den tredje gruppe.

Det giver i alt en forskel på 18 timer i fødselstidspunktet, som barnets genetik i dette område på kromosom 2 altså har indflydelse på. Men har så små tidsrum overhovedet nogen betydning i forhold til, at en normal graviditet varer 40 uger?

”Nej, ikke i forhold til at kunne forudsige fødselstidspunktet. Den store værdi i studiet ligger i, at vi nu har vist med meget stor sikkerhed, at der er en biologisk effekt hos barnet – også selv om den er lille. Den viden kan man bruge som et stærkt afsæt til bedre at forstå selve biologien bag fødselstidspunktet”, siger Bjarke Feenstra.

Signalering fra barn til mor

Og biologisk set er netop dette lille område på kromosom 2 særligt interessant. Her findes en hel gruppe af gener i den såkaldte interleukin-1 familie, hvis rolle er at lave inflammatoriske signalstoffer. I dagene og timerne før fødslen spiller disse signalstoffer en helt central rolle i at aktivere livmoderen, løsne fosterhinderne, modne livmoderhalsen og sætte skub i veerne.

”Vi ved at barnet sender et signal til moderen når det er færdigudviklet og klar til at blive født. Det nye ved vores studie er, at vi ser ud til at have fundet en genetisk kontakt, som kan skrue mere eller mindre op for dette signal, og dermed påvirke om barnet bliver født lidt tidligere eller senere”, siger Bjarke Feenstra.

Biologisk forståelse giver bedre forebyggelse

Både for tidlig fødsel og for sen fødsel giver risiko for komplikationer. En bedre forståelse af de biologiske processer, som påvirker fødselstidspunktet kan i sidste ende hjælpe med at forebygge for tidlig eller for sen fødsel.

”Selv om studiets fund ikke umiddelbart ændrer noget for gravide kvinder i dag, så er det vigtig ny viden for forskerne. Og på lang sigt kan man forestille sig at man, f.eks. ved at efterligne de biologiske signaleringsmekanismer kan blive bedre til at sætte fødslen i gang hos kvinder, der er gået meget over termin”, siger professor Mads Melbye, der også er en af forskerne bag de nye resultater.

”Graviditeten er et centralt forskningsområde for Statens Serum Institut og vi er i gang med en række store studier, hvor vi følger de fysiologiske processer hos gravide kvinder fra uge til uge. Ja faktisk tager vi nu også dagligt blodprøver på kvinderne, når de når længere end uge 38. Dette nye initiativ skal med hel ny teknologi forstå hvad der sætter en fødsel i gang ved at studere hvilke af mere end 10.000 signalstoffer, der specifikt ses i forbindelse med den naturlige fødsel ”, slutter Mads Melbye.