Udbrud af diarré-fremkaldende E. coli STEC O157:H7

Statens Serum Institut efterforsker i øjeblikket et udbrud med en diarre-fremkaldende E. coli-bakterie. Udbruddet begyndte i maj 2019 og omfatter på nuværende tidspunkt 10 personer. Smittekilden kendes endnu ikke, efterforskningen er i gang.

Figur 1. STEC O157:H7 udbrudstilfælde per uge for symptomdebut, n=10For at kortlægge hvad der kan have gjort patienterne syge, bliver der gennemført interview med patienter eller forældre til patienter for at indhente oplysninger om relevante fødevarer, dyrekontakt og andre eksponeringer. Otte af de syge har haft blodig diarré, som er et typisk symptom på infektion med denne type Shiga-toksin-producerende E. coli (STEC), og seks har været indlagt.

”Det er et alvorligt udbrud, da denne type E. coli i nogle tilfælde, særligt hos børn, kan give nyresvigt. Der er dog ikke rapporteret nogle patienter med nyresvigt i dette udbrud. Patienter med alvorlig diarrésygdom, især blodig diarré, bør søge læge for at få en korrekt diagnose”
fagchef Flemming Scheutz, Statens Serum Institut

Udbruddet efterforskes af SSI i et samarbejde med Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet.

Læs mere om udbruddet her

Flemming Scheutz

Kontakt

Flemming Scheutz, Fagchef, Bakterier, parasitter og svampe / Fødevarebårne Infektioner
T. 32683334 @. fsc@ssi.dk Se profil