Vestnilfeber i Europa og risikoen for rejsende

Statens Serum Institut (SSI) har i de seneste dage modtaget flere spørgsmål om, hvor stor risiko der er for at blive smittet med vestnilfeber, hvis man rejser rundt i Europa i denne sommer. Det skyldes blandt andet, at sundhedsmyndighederne i Grækenland for nyligt har advaret om risikoen for vestnilfeber.

Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse- og Kontrol ECDC rapporter dog, at der indtil videre ikke er fundet nogen tilfælde af vestnilfeber i Europa i 2019. ECDC overvåger antallet af anmeldte smittetilfælde hver uge sæsonen igennem. Et kort fra ECDC viser de områder, som havde tilfælde af vestnilfeber i henholdsvis 2018 og samlet for perioden 2011-2017 (se figur 1).

Vanskeligt at forudsige hvordan sæsonen vil udvikle sig i 2019

I løbet af sommersæsonen i 2018 sås et usædvanlig højt antal tilfælde af vestnilfeber i Syd- og Centraleuropa. Samlet så man over 2.000 smittede personer. Det er flere, end man har set i hele perioden 2011-2017. Den kraftigste stigning oplevede man i Bulgarien, Frankrig og Italien. Men også i et land som Grækenland var der mange tilfælde, ligesom at Grækenland har haft tilfælde hver sommer siden 2010, hvor vestnilfeber for første gang blev set i Europa.

”De usædvanligt mange tilfælde i Syd- og Centraleuropa i 2018 skyldes formentlig den langvarige hedebølge sidste sommer, som medførte et ekstra højt smittetryk og spredning af vestnilfeber-virus til nye geografiske områder”, siger afdelingslæge Lasse Vestergaard fra SSI, og fortsætter:

”Det er meget vanskeligt at forudsige, hvordan sæsonen vil udvikle sig i 2019. Rejsende til områder, hvor der kan være risiko for vestnilfeber, bør dog beskytte sig imod myggestik, for eksempel ved at dække huden til og anvende myggebalsam omhyggeligt. Dette gælder også gravide, som gerne må anvende myggebalsam. Gravide er dog ikke i særlig risiko for at blive ramt af sygdommen”. 

”På samme måde må danske læger være opmærksomme på, at vestnilfeber er en sygdom, som rejsende kan tage med sig hjem. Det gælder også, selvom man kun har rejst indenfor Europa”, siger Lasse Vestergaard.

Den aktuelle vestnilfeber-situation kan løbende følges på ECDC’s hjemmeside, som blandt andet har et interaktivt kort. 

Fakta om vestnilfeber

Vestnilfeber skyldes infektion med et virus, som kan optræde hos både dyr og mennesker (det vil sige en zoonose). Smitten overføres hovedsageligt ved stik af Culex-myg, den almindelige stikmyg. Hovedparten af de smittede, omkring 80 %, bliver ikke syge. Symptomer optræder efter en inkubationstid på 3-14 dage, begyndende med akut feber, almen utilpashed og hovedpine. Der ses et udslæt i huden hos cirka halvdelen af patienterne, typisk efter to-fem dage. Symptomerne varer normalt i tre-seks dage. Færre end 1 % af de smittede får alvorlig sygdom, i sjældne tilfælde ses neuro-invasiv sygdom med hjernebetændelse. Der findes ingen specifik behandling, kun symptomatisk behandling. Særligt ældre og immunsvækkede personer er i risiko for at udvikle alvorlig sygdom og i sjældne tilfælde at dø af vestnilfeber.