Nyt tilfælde af mæslinger

Der er konstateret endnu et tilfælde af mæslinger i Nordsjælland - og med samme virus som den, der har smittet to andre danskere, mens de på forskellige tidspunkter var på skiferie i Val Thorens i Frankrig

Denne gang har Statens Serum Institut påvist mæslinger hos en ung mand. Han har dog ikke været i Frankrig, før sygdommen brød ud, men har derimod været på et skisportssted i Sydsverige, mens han var syg og har efter hjemkomst opholdt sig i venteværelser på flere hospitaler i Region Hovedstaden.

Styrelsen for Patientsikkerhed har kontaktet alle relevante steder med henblik på at sikre, at personer, der har været udsat for smitte, og som ikke er immune mod mæslinger, bliver kontaktet og får tilbud om relevant behandling.

”Vores analyser har vist, at patienten er smittet med samme type mæslingevirus (genotype D8) som de to patienter, der var smittet i Frankrig, samt at gensekvenserne af de såkaldte virusgenomer er 100 % identiske. Derfor undersøger vi nu, om der kan have været en kontakt mellem det nypåviste tilfælde og de to tidligere påviste tilfælde.”

SSI har informeret sundhedsmyndighederne i Sverige om det nye danske tilfælde.

Hvad skal man gøre, hvis man tror man er smittet?

Personer, som ikke er immune mod mæslinger bør være opmærksomme på symptomer på sygdommen i op til 18 dage efter mulig udsættelse for smitte. De typiske symptomer er høj feber, kraftig forkølelse, røde øjne, hoste og efter nogle dage med bedring på ny høj feber samt et rødt prikket udslæt, som starter i ansigtet og breder sig ned over kroppen. Udslættet vil typisk ”flyde sammen”. Hvis man mistænker at være blevet smittet, skal man ringe til sin egen læge eller vagtlæge, så man kan blive undersøgt uden at udsætte andre for smitte. Man skal ikke møde op uanmeldt, da mæslinger er meget smitsomt, og man dermed risikerer at smitte andre i venteværelset.

Vaccination mod mæslinger er en del af børnevaccinationsprogrammet. Det er også gratis for alle voksne at blive vaccineret mod mæslinger, og man kan få vaccinen hos egen læge eller på en rejsemedicinsk klinik. Læs mere om tilbuddet her.

Personer født i perioden 1975 til 1986 skal være særlig opmærksomme

Vaccination mod mæslinger blev indført i børnevaccinationsprogrammet i 1987, og vaccinationstilslutningen har generelt været høj, med der vil stadig være op til ca. 10 % af en årgang, der ikke har fået vaccinen.

Da man indførte MFR-vaccinen i 1987 blev børn født i perioden 1975 til 1986 også tilbudt MFR-vaccination. Tilslutningen til dette ”catch-up” program var dog lavere, bl.a. fordi en hel del allerede havde haft mæslinger, især blandt de ældste i denne aldersgruppe.

For personer født før 1975 gælder, at hvis de er vokset op i Danmark, har de med meget stor sandsynlighed (95-98 %) haft mæslinger.

Mæslinger har været elimineret i Danmark siden 2017, men importerede tilfælde og begrænset videresmitte kan fortsat forekomme. Vi bestræber os på at informere hurtigt om alle påviste tilfælde af mæslinger for at kunne begrænse smittespredningen mest muligt.

Til praktiserende læger om MFR-vaccination af små børn

I børnevaccinationsprogrammet gives MFR-vaccinen to gange, når barnet er 15 måneder. og 4 år. Man kan umiddelbart give MFR-vaccinen fra 12 måneder, også samtidig med de øvrige vacciner, som gives på dette tidspunkt. Ved stor risiko for smitte kan vaccinen gives fra 9 måneder – i særlige tilfælde fra 6 måneder efter lægelig vurdering. Hvis vaccinen gives før 12 måneder skal barnet stadig vaccineres to gange til de sædvanlige tidspunkter. Vaccination givet før 12 måneder på grund af rejse skal betales af forældrene selv.

Se overvågningsdata for mæslinger i Danmark.

Til sundhedspersonale om prøvetagning og PEP

Landets læger bør aktuelt være ekstra opmærksomme på symptomer på mæslinger, og især ved viden om nylig rejse til områder med risiko for smitte eller ved kontakt til personer med mæslinger.

Ved mistanke om mæslinger tages følgende prøver:

En blodprøve til mæslingevirus IgM/IgG-antistof-bestemmelse. IgM-antistoffer kan påvises ved udslæt.

Svælgpodning og urin til påvisning af virus ved hjælp af PCR. Muligheden for at påvise mæslingevirus er størst tidligt i sygdomsforløbet, men virus kan ofte påvises i flere uger efter den akutte sygdom. Et negativt fund udelukker ikke mæslinger.

Ved mistanke om mæslingesygdom er det vigtigt, at diagnostik og udredning foregår så hurtigt som muligt af hensyn til isolation og behandling af patienten, samt opsporing og evt. vaccination af personer, som har været udsat for smitte. Til diagnostik af mæslinger er serologisk påvisning ikke tilstrækkeligt. Påvisning af virus ved PCR er et krav. Det nationale WHO Reference Laboratorie for Morbilli og Rubella på SSI varetager karakterisering (typning og sekventering) af samtlige mæslingevirus-PCR-positive prøver i Danmark.

Da hurtig karakterisering af mæslingevirus er vigtigt i forhold til smitteopsporing, bedes alle suspekte- såvel som mæslingevirus-PCR-positive prøver sendt hertil så hurtigt som muligt. Det anbefales, at tage telefonisk kontakt til virologisk vagthavende læge på SSI (i dagtiden tlf. 4033 6379, efter kl. 15.30 til vagthavende epidemiolog tlf. 4131 7404) for at forberede laboratoriet på ankomst af prøver, og derved undgå unødig forsinkelse af diagnosen og/eller virustypningen.

Postekspositionsprofylakse (PEP):

Som forebyggelse mod sygdom efter udsættelse for smitte (PEP) kan anvendes MFR-vaccine i op til 3 døgn efter samt humant immunglobulin i op til 6 døgn efter. Detaljerede retningslinjer for rekvirering og anvendelse af disse produkter fremgår af SSI´s hjemmeside.