Infektioner i Danmark i 2018

Danmark blev i 2018 ramt af flere nationale sygdomsudbrud. Det viser årets første EPI-NYT fra Statens Serum Institut. Her gør SSI vanen tro status over antallet af infektioner og udbrud i det just overståede år.

Blandt sygdomsudbruddene var den langstrakte influenzaepidemi, som ramte landet i vinteren. Den var blandt andet domineret af en influenza B-type, der ikke var med i den vaccine, som gratis blev tilbudt til risikogrupperne.

Det blev en sæson, hvor mange blev indlagt på hospitalet, og hvor man så en overdødelighed blandt ældre. De fleste af dem, der blev indlagt og/eller døde var imidlertid ikke vaccineret, selv om de hørte til risikogruppen.

"Derfor er der brug for at få øget vaccinationsdækningen blandt ikke mindst ældre. Den lå i influenzasæsonen på bare 50 %, hvilket er langt fra WHO’s mål om en dækning på 75 %", siger Tyra Grove Krause, der er chef for SSI’s afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse.

Flere store udbrud på grund af fødevarer

Sidste år bød også på flere større fødevarebårne udbrud. Her skilte især tre udbrud sig ud:

Det startede allerede i januar med et stort udbrud af hepatitis A. Her blev 30 personer ramt. Efter en uge lykkedes det for SSI af finde kilden til udbruddet. Det viste sig at være dadler fra Iran, der blev kaldt tilbage fra markedet.

I juni måned opstod så årets alvorligste udbrud. Her blev ni personer smittet med botulisme (også kendt som pølseforgiftning) efter, at de havde spist aftensmad ved en privat fest. Alle blev indlagt og flere fik lammelser og vejrtrækningsbesvær og måtte behandles med respirator, også selv om de fik modgift. Det var det største udbrud af botulisme, siden overvågningen startede i 1980. Efter nøje undersøgelser fandt man frem til, at smitten kom fra en hjemmelavet gelérand med stenbiderrogn fra glas.

Endelig sluttede året med et stort udbrud af salmonella (Salmonella Typhimurium). Her er der indtil videre registreret 36 tilfælde. Epidemiologiske undersøgelser pegede i december på, at medisterpølse var årsag til den største del af tilfældene, mens resten antages at have spist andre typer svinekød.

Alle de tre udbrud blev håndteret og opklaret i et tæt samarbejde mellem SSI, de klinisk mikrobiologiske afdelinger på hospitalerne, Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet.

Godt år på vaccinationsområdet

På vaccinationsområdet blev 2018 især præget af, at der den 1. april blev indført gratis mæslingevaccination for alle ikke-immune voksne. Indtil videre har 3.614 taget imod tilbuddet.

”Selv om mæslinger er elimineret i Danmark, blev der alligevel anmeldt otte tilfælde af mæslinger sidste år. Tre var blevet smittet i Danmark af en ukendt fælles smittekilde, mens resten var enkeltstående tilfælde, der var blevet smittet på rejser", siger Tyra Grove Krause.

Hun glæder sig også over, at tilliden og tilslutningen til HPV-vaccinationen steg igen i 2018.

"Indtil nu har i alt 71 procent af de piger, der fyldte 13 år i 2005 fået den første HPV-vaccination. Det tyder på, at det atter går den rigtige vej med tilslutningen", siger hun.

Nu kommer drengene også med. Regeringen lancerede ved udgangen af 2018 et udspil for at styrke vaccineindsatsen. Det lægger op til, at også 12-årige drenge tilbydes gratis HPV-vaccination.

Resistente baktier er en stor trussel

SSI’s status nævner også nogle af de andre store infektionsproblemer, som Danmark og resten af verden står over for. Blandt dem er det øgede antal infektioner på grund af antibiotika-resistente bakterier.

"Antimikrobiel resistens (AMR) udgør en af de største trusler mod folkesundheden. Nu studier således estimeret, at der hvert år dør 33.000 personer alene i Europa som følge af AMR", siger Tyra Grove Krause.

Selv om Danmark på mange måder har været et foregangsland i forhold til at sænke forbruget af antibiotika og bekæmpe AMR, mærker vi også problemet herhjemme.

Blandt andet er forekomsten af infektioner med carbapenemase-producerende organismer (CPO) steget over de senere år i Danmark. CPO’er er bakterier, der ofte forårsager infektioner, hvor der ikke er rigtig gode, alternative behandlingsmuligheder.

I 2018 så vi også fem tilfælde af multiresistent tuberkulose. De fire tilfælde hører til samme smittekæde.

Da antibiotikaresistens er et internationalt problem er det glædeligt, at der med støtte fra den danske regering er taget initiativ til at etablere internationalt et uafhængigt forsknings- og videnscenter her i landet med fokus på antibiotikaresistens.

Varmt vejr førte til flere døde

Klimaet og klimaforandringer er en anden stor udfordring, når det gælder folkesundheden. Den lange og meget varme sommer førte således til flere dødsfald end normalt.

- Henover sommeren så vi en overdødelighed på 265 dødsfald, hovedsageligt blandt ældre. Denne overdødelighed kan relateres til det varme vejr, siger Tyra Grove Krause.

De høje temperaturer førte også til øgede mængder havbakterier i de indre farvande – og dermed også til flere infektioner på grund af disse bakterier.

Endelig sås der i Europa flere udbrud af myggeoverførte sygdomme end ellers. Blandt andet var der usædvanligt mange tilfælde af vestnilfeber i Syd- og Østeuropa hen over sommeren. I alt blev der rapporteret cirka 1.500 tilfælde. Det er syv gange højere end i 2017.

Læs mere om året der gik i EPI-NYT 1/2-2019.
Se overvågningsdata for sygdomme og vaccinationer for det forgangne år på SSI's statistikside.