20-års dag i BSIG fejres med videnskabeligt symposium

Halvdelen af deltagerne i fødselskohorte-projektet Bedre Sundhed i Generationer (BSIG) er nu fyldt 20 år. Det fejres med et videnskabeligt symposium i Panumbygningen, Københavns Universitet, den 29. maj.

Læs mere om symposiet

Her vil man fokusere på fødselskohorter og på hvilken unik rolle, de spiller for forskningen. På symposiet vil videnskabelige resultater fra BSIG bliver præsenteret i korte foredrag. Samtidig vil internationale forskere fra andre kohorter i blandt andet Storbritannien, Frankrig, Holland og Norge tale om deres forskning.

”Vi får besøg af de mest betydningsfulde europæiske fødselskohorter, som sammen med BSIG kommer til at give et blik ind i den forskning og de muligheder for sygdomsforebyggelse, som kohorterne byder på. Kohorterne vil komme til at udgøre fundamentet for vigtige, epidemiologiske forskningsresultater i de næste 20-30 år,” fortæller Anne-Marie Nybo Andersen. Hun er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, og leder af BSIG.

Stort potentiale, når kohortens deltagere bliver voksne

Det var i 1996, at projektet, som dengang kaldtes Bedre sundhed for mor og barn, begyndte at indsamle data fra gravide og deres babyer fra hele Danmark. Mødrene og deres børn har været med lige siden, og siden sidst i 90’erne har deltagernes bidrag ført til mere end 560 betydningsfulde forskningspublikationer.

En kohorte giver forskerne mulighed for at analysere og undersøge menneskers komplette livsforløb – fra fosterlivet, gennem barndom og teenageår til voksenlivet. Ideen er at kigge på, hvordan påvirkninger fra alt som miljø, kost, motion og uddannelse til gener påvirker helbredet. Nogle af de nyere resultater handler om, hvilken betydning morens livsstil under graviditeten har for børnenes pubertetsudvikling og fertilitet.

Større og større værdi”

Vores kohorte bliver kun mere værdifuld med tiden. Nu begynder de unges voksenliv, og det vil blive muligt at finde svar på mange vigtige forskningsspørgsmål”, siger Anne-Marie Nybo Andersen. Hun fortsætter:

”Det er i løbet af de næste 10-20 år, at de alvorlige psykiatriske sygdomme begynder at vise sig. De unge træder ind på arbejdsmarkedet og skal stifte familie. Vi kommer til at kunne lære rigtig meget om fertilitet og sædkvalitet. Vi vil se, hvem der nemt får børn, og hvem der får fertilitetsproblemer. Skyldes det biologi eller andre påvirkninger igennem livet?”, spørger professor Anne-Marie Nybo Andersen.