Syfilis kurven i Danmark er stagneret

De nyeste syfilis-tal fra SSI viser, at den stigning, der er set siden årtusindskiftet, nu synes at være stagneret eller let faldende.

Syfilis 01

Selv om det er for tidligt at glæde sig endnu, er kurven over syfilis-tilfælde i Danmark begyndt at flade ud. 

I 2017 registrerede Statens Serum Institut (SSI) i alt 545 tilfælde af syfilis fordelt på 521 personer. Det er noget mindre end i 2016, hvor der blev registreret 742 tilfælde. Imidlertid lå antallet af anmeldte tilfælde på det samme (317), så de senere års stigning er hørt op.

Det er fortsat især mænd, der rammes af syfilis og hovedparten er også fortsat mænd, der har sex med andre mænd (MSM). I alt tegnede 463 mænd sig for 487 af tilfældene (89 %), mens de resterende 58 tilfælde var fordelt på lige så mange kvinder,

Syfilis var i årene 1994 til 2001 meget sjælden i Danmark. Der blev i denne periode anmeldt under 20 tilfælde om året. Fra årtusindskiftet har der været en stigning i antallet af tilfælde, som især var kraftig i årene 2006-2011. Efter en nedgang i antallet af tilfælde i 2012 var syfilis igen i stigning, men har nu atter vist et fald. Dette fald gælder dog hovedsageligt MSM-gruppen.

Ofte er der ingen symptomer, eller også sidder det sår, der er symptom på første fase af syfilis, et sted, hvor patienten ikke opdager det (i rektum, skeden eller mundhulen).

Derfor er det væsentligt, at MSM’er testes hyppigt, selvom de ikke har symptomer. Det kan nemlig føre til diagnose og behandling af ellers uerkendt syfilis, hvorved smittekæder kan brydes.

Det anbefales ligeledes, at alle MSM’er testes for seksuelt overførte infektioner inklusive hiv årligt, og at MSM’er, der har et aktivt seksualliv og ikke konsekvent benytter kondom, testes to - fire gange årligt. Denne testhyppighed anbefales også af det amerikanske Center for Disease Control and Prevention (CDC) og af National Health Service (NHS) i England.

I 2017 registrerede Statens Serum Institut (SSI) i alt 545 tilfælde af syfilis fordelt på 521 personer. Det er noget mindre end i 2016, hvor der blev registreret 742 tilfælde. Imidlertid lå antallet af anmeldte tilfælde på det samme (317), så de senere års stigning er hørt op.
I 2017 registrerede Statens Serum Institut (SSI) i alt 545 tilfælde af syfilis fordelt på 521 personer. Det er noget mindre end i 2016, hvor der blev registreret 742 tilfælde. Imidlertid lå antallet af anmeldte tilfælde på det samme (317), så de senere års stigning er hørt op.
Susan Cowan

Kontakt

Susan Cowan, Sektionsleder, Infektionsepidemiologi og Forebyggelse / Blod- og Seksuelt overførte infektioner
T. 32683444 @. sco@ssi.dk Se profil