Ny hjemmeside på vej
I weekenden 1.-2. december lancerer SSI en ny hjemmeside, der bl.a. er optimeret til mobile enheder. Hjemmesiden får desuden helt nyt design og dele af indholdet bliver struktureret på en anden og mere brugervenlig måde.
”www.ssi.dk er vores primære kommunikationskanal både til vores vigtige målgrupper i det danske sundhedsvæsen, men også til forskere, den brede offentlighed og politikere. Vi ved, at alle i stigende grad bruger mobiltelefoner og andre mobile enheder, både når de arbejder, og når de har fri. Vi er derfor glade for nu at kunne tilbyde samme gode tilgængelighed, uanset om man bruger PC eller en mobiltelefon,” fortæller Ole Jensen, Vicedirektør i Statens Serum Institut.
Der vil være en nærmere beskrivelse af den nye hjemmeside i en nyhed på www.ssi.dk i forbindelse med lanceringen, så klik ind og bliv klogere på alt det nye.
Bestilling af varer fra ssi.dk
På grund af overgangen til den nye hjemmeside vil det ikke være muligt at bruge elektronisk bestilling af varer via Blanket 6 fra fredag den 30. november kl. 12 til søndag den 2. december kl. 12. Herefter vil der igen være åbent for bestillinger under menupunktet ”Produkter og ydelser – Bestilling og levering”.
Kontakt
Ole Jensen,
Vicedirektør,
Direktionssekretariatet / Strategi, Styring & Organisation
T. 32683187
@. olj@ssi.dk
Se profil