MRSA bakterier kan gemme sig for immunsystemet

Når vi mennesker får en infektion, er der to ting, der kan hjælpe med at gøre os raske igen: Vores eget immunsystem og antibiotika.

Nu har et nyt studie imidlertid fundet to typer af methicillin-resistente stafylokok-bakterier (MRSA), som er i stand til at gemme sig for vores immunsystem. Studiet blev ledet af forskere fra Tübingen Universitet, og resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Kan gemme sig for immunsystemet

Normalt har alle bakterier en overfladestruktur, som vores immunsystem kan genkende og udvikle antistoffer imod. På den måde beskytter vores immunforsvar os mod for eksempel stafylokokker.

Men undersøgelsen viser, at visse MRSA-bakterier kan danne en ekstra overfladestruktur, som de gemmer sig bag.

”Det betyder, at vores immunsystem ikke kan genkende dem. Desuden er den ekstra overfladestruktur opbygget på en måde, så vi heller ikke over tid kan danne nye antistoffer mod disse bakterier”, fortæller seniorforsker Jesper Larsen fra SSI, der har været med i det nye studie.

Øger risikoen for alvorlige infektioner

Patienter, som får blodforgiftning på grund af deres egen stafylokok-bakterie, har en større chance for at overleve end patienter, der får infektion med en fremmed stafylokokbakterie. Det skyldes, at patientens immunforsvar allerede har dannet antistoffer mod bakterien, inden den kom ind i blodbanen.

Hvis det derimod er en fremmed stafylokok-bakterie, skal kroppen først udvikle nye antistoffer. Det tager tid, og så kan infektionen nogle gange nå at blive forværret. Og hvis immunsystemet er helt ude af stand til at producere antistoffer mod bakterien, som det er tilfældet med bakterierne i undersøgelsen, stiger denne risiko.

”MRSA-bakteriernes evne til at gemme sig for vores immunsystem er et problem, fordi vores immunsystem spiller en afgørende rolle i bekæmpelsen af infektioner”, siger Jesper Larsen.

Ny overfladestruktur findes særligt i to MRSA-typer

Forskerne har også set nærmere på, hvilke MRSA-bakterier, der har den ekstra overfladestruktur, og de fandt den primært i to typer: Den ene er MRSA CC398, der bedre er kendt som husdyr-MRSA. Den anden er MRSA CC5, som er en af de ældste MRSA-typer, man kender til.

”I 1959 lancerede man antibiotikaet methicillin til behandling af penicillin-resistente stafylokok-bakterier. Allerede to år senere så man de første methicillin-resistente bakterier – dem der fik navnet MRSA. Blandt dem var CC5, der især trivedes i hospitalsmiljøer, siger Jesper Larsen.

Studiet viser også, at den nye overfladestruktur i teorien vil kunne sprede sig til andre MRSA-typer.

”Dermed kan det blive svært at forudse, hvor den dukker op fremover”, slutter Jesper Larsen.

Læs mere

Læs den videnskabelige artikel i Nature: Methicillin-resistant Staphylococcus aureus alters cell wall glycosylation to evade immunity