Høj forekomst af vestnilfeber i Central- og Sydeuropa i sommeren 2018

ECDC har netop udsendt en advarsel om en usædvanlig høj forekomst af vestnilfeber i løbet af sommeren 2018 i flere lande i Central- og Sydeuropa.

Indtil den 9. august var der påvist i alt 335 bekræftede eller sandsynlige lokalt erhvervede tilfælde af vestnilfeber, fordelt på følgende lande: Italien 123, Serbien 102, Grækenland 59, Rumænien 23, Ungarn 23, Frankrig 3 og Kosovo 2 (se figur 1).

Til sammenligning blev der i årene fra 2014 til 2017 i den samme sommerperiode kun rapporteret om 5-45 tilfælde per år. Sæsonen for vestnilfeber i Europa er også begyndt et par uger tidligere i 2018 end normalt. I alt 64 områder inden for de pågældende lande er berørt. Heraf er der 13 områder, som ikke har haft tilfælde af vestnilfeber i årene 2014-2017.

Figur 1. Fordelingen af humane tilfælde af vestnilfeber i Europa i løbet af sommeren 2018 frem til 9. august. (Kilde: ECDC).

Medianalderen for de rapporterede tilfælde er 64 år. Der er dobbelt så mange mænd som kvinder. Der er i 2018 foreløbig rapporteret om 17 dødsfald: 9 i Serbien, 3 i Italien, 3 i Grækenland, 1 i Kosovo og 1 i Rumænien.

Der er også set flere udbrud med vestnilfeber blandt heste i de berørte områder denne sommer. I 2018 er der rapporteret om 16 udbrud af vestnilfeber hos heste (11 i Italien, 3 i Ungarn og 2 i Grækenland). Til sammenligning sås i årene 2014-2016 i samme sommerperiode kun 1-2 udbrud per år, mens der i 2017 sås 10 udbrud. Alle udbruddene i 2018 er set i områder, hvor der også er set tilfælde blandt mennesker.

"Den vigtigste forholdsregel for rejsende er at undgå myggestik fx ved at dække huden til og bruge myggebalsam, når man rejser til de berørte områder. Og så skal danske læger være opmærksomme på at vestnilfeber også kan være en sygdom man tager med sig hjem, selvom man kun har rejst inden for Europa", siger Afdelingslæge Lasse Vestergaard fra SSI

Læs mere

Der kan læses nærmere om den aktuelle situation på ECDC’s hjemmeside.

Om vestnilfeber

Vestnilfeber skyldes infektion med et virus, som kan optræde hos både dyr og mennesker (dvs. en zoonose). Smitten overføre hovedsageligt ved stik af Culex-myg, den almindelige stikmyg.

Omkring 80 % af personer der smittes udvikler ikke symptomer. Sygdommen optræder efter en inkubationstid på 3-14 dage, begyndende med akut feber, almen utilpashed og hovedpine. Der ses et udslæt i huden hos ca. halvdelen af patienterne efter 2-5 dage. Symptomerne varer typisk i 3-6 dage. Færre end 1 % får alvorlig sygdom, i sjældne tilfælde ses neuro-invasiv sygdom med hjernebetændelse. Behandlingen er symptomatisk.

Særligt ældre og immunsvækkede personer er i risiko for at udvikle alvorlig sygdom og i sjældne tilfælde at dø af vestnilfeber..