Graviditetens længde afgør ens risiko for at få brystkræft
At føde et barn nedsætter kvindens risiko for senere i livet at udvikle brystkræft. Nu har danske forskere fra Statens Serum Institut (SSI) afdækket, at beskyttelsen indtræder i en bestemt uge af graviditeten.
Det har længe været kendt, at den faktor, som beskytter en kvinde allermest mod at få brystkræft, er at få børn tidligt i livet og gerne mange børn.
Nu viser et nyt stort studie fra Statens Serum Institut, der netop er blevet offentliggjort i det anerkendte, videnskabelig tidsskrift Nature Communications, at for hvert barn en kvinde får, inden hun fylder 28 år, falder hendes risiko for at få brystkræft senere i livet med cirka 8% Altså 8% pr. barn. Men de børn, man får, efter 28 års alderen, bidrager ikke meget til en yderligere beskyttelse.
Det er i sig selv interessant, at alderen spiller en rolle. Men formålet med studiet var først og fremmest at få svar på, hvad det er ved graviditeten, der giver den livslange beskyttelse mod brystkræft.
Forskerne fra SSI har nu gjort et vigtig skridt i den retning. Kvinder, der fødte indenfor de første 33 uger af graviditeten, opnåede ikke en beskyttende effekt, men varede graviditeten 34 uger eller længere, fik kvinderne en reduktion i livslang brystkræftrisiko.
Har kigget på alle danske og norske kvinder
”Det er et meget vigtigt fund, at vi nu ved, at beskyttelsen indtræder på et helt bestemt tidspunkt i graviditeten, og ikke er noget, der bygges op henover en graviditet. På den måde ved forskerne præcis hvor, de skal lede efter den beskyttende faktor, og det giver os en reel mulighed for at afdække mekanismen og forstå, hvordan beskyttelsen opnås”, siger professor Mads Melbye fra SSI, der står i spidsen for projektet.
Studiet er ledet af SSI forskere med ph.d.-studerende Anders Husby som førsteforfatter. Det er udført i samarbejde med Nina Øyen fra Universitet i Bergen, og resultaterne er netop blevet offentliggjort i det anerkendte, internationale tidsskrift Nature Communications.
De opsigtsvækkende tal bygger på et meget stort antal kvinder. Forskerne har således kigget på samtlige danske kvinder født mellem 1935 og 2002 – i alt godt 2,3 millioner kvinder – og fulgt deres historie med hensyn til graviditeter, fødsler og brystkræft i perioden 1978-2014. Det har givet en samlet undersøgelsesbase på knap 3,3 millioner graviditeter og fødsler.
De danske tal er derefter blevet holdt op imod en tilsvarende undersøgelse af alle norske kvinder – i alt 1,6 millioner kvinder – født mellem 1935 og 1994.
Kan føre til en pille mod brystkræft
Resultaterne fra Danmark og Norge viser nøjagtig det samme. Desuden viser undersøgelsen, at den beskyttende effekt er uafhængig af kvindens socioøkonomiske status, eller om barnet var levende eller dødt ved fødslen. Det er alene længden af graviditeten, der betyder noget.
”Helt overordnet er det at få et barn i 20’erne den stærkest reducerende faktor i forhold til brystkræft, som vi kender til. Vi har nu vist, at den beskyttende effekt sker præcis i uge 34. Op til denne uge i graviditeten er der således ingen effekt i forhold til brystkræft.”
”Derfor er et godt bud, at det har noget at gøre med de signaler, som graviditeten giver brystet på netop dette tidspunkt for at få det til at modnes til at producere mælk”, siger Mads Melbye, der mener, at det nye studie kan få stor betydning for kampen mod brystkræft.
”Vi kan lære meget om, hvordan man reducerer kvinders risiko for at få brystkræft. Hvis vi finder ud af, hvilke signalstoffer fra kroppen, der sætter gang i den beskyttende effekt, vil man måske på sigt kunne udvikle en pille, der vil kunne beskytte kvinder mod brystkræft. Det har længe været min drøm”, slutter han.
Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder. Cirka hver 9. kvinde får brystkræft, og hvert år rammes 4.000 danske kvinder af sygdommen.
SSI's direktør Mads Melbye fortæller om forskningsprojektet