Færre dør af antibiotikaresistente bakterier i Danmark end i Europa

33.110 dødsfald. Så mange mener det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og –kontrol (ECDC), at der døde i 2015 i Europa som følge af infektioner med højresistente bakterier, mens 850.000 formentlig var syge med behandlingskrævende infektioner, som var forårsaget af højresistente bakterier. Og dette tal skønnes ikke at være faldet de seneste tre år.

Det er konklusionen i en ny rapport, som ECDC netop har udsendt. Samtidig er dens resultater blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Infectious Diseases.

Rapporten, som Statens Serum Institut har været med til at skrive, bygger på indberetninger i 2015 fra EU/EAA-landene til det europæiske overvågningssystem EarsNet. Ud fra disse tal har ECDC’s studie fundet i alt 671.689 infektioner i 2015 med AMR (Antimicrobial Resistance). De fleste af disse infektioner vurderes at været relateret til behandlinger på sygehuse eller i sundhedssektoren.
På baggrund af disse fund har ECDC beregnet i alt 33.110 dødsfald om året eller cirka 6 dødsfald for hver 100.000 indbyggere i Europa. For Danmark ligger tallet dog noget lavere på knap 2 dødsfald for hver 100.000 indbyggere.

Der er tale om et estimat

Hos SSI understreger man, at der er tale om et estimat.

”Der er altså ikke tale om indberetning af 33.110 konkrete personer, men om en vurdering på basis af en sammenkobling af data i en meget kompleks analyse”, siger overlæge Ute Wolf Sönksen fra SSI’s Afdeling for Bakterie, Parasitter og Svampe, der er medforfatter på rapporten. Hun fortsætter:

”Det som er interessant ved ECDC’s studie er, at det er det første af sin art, som på baggrund af den nuværende overvågning af resistente infektioner i Europa kombineret med nye metoder til at beregne sygdomsbyrden på, er i stand til at komme med en langt mere realistisk vurdering af det faktiske antal syge.”

”Samtidig viser rapporten, at der ér store konsekvenser ved det stigende antal infektioner både samfundsmæssigt og for den enkelte i form af død eller tab af livskvalitet. Det gælder også i Danmark, så det er noget, man må forholde sig til”, siger Ute Wolff Sönksen.

Stort fokus på problemet

SSI mener heller ikke, at det er tilfældigt, at rapporten viser, at de alvorlige konsekvenser af antibiotikaresistens er mindre i Danmark end i en række andre lande i Europa.

”Generelt er der stort fokus på problemet med antibiotikaresistens. Og i Danmark har vi haft dette fokus gennem en række år.”

”Det har gjort, at der er iværksat en række nationale initiativer for at reducere forbruget af antibiotika både på hospitalerne og blandt de praktiserende læger samt i landbruget. Da forbruget af antibiotika er den væsentligste årsag til, at der opstår antibiotikaresistente bakterier og dermed infektioner, er det den rigtige vej at gå.”

”Samtidig er der en række indsatser i gang for at minimere risikoen for smittespredning både på hospitaler og plejehjem. Der findes også nationale vejledninger for at minimere risikoen for smittespredning af for eksempel MRSA samt den nye vejledning for smittespredning af Carbapenemase-producerende organismer (CPO). Ligeledes har der også i mange år været fokus på at minimere risikoen for smittespredning fra landbruget til resten af samfundet”, siger Ute Wolf Sönksen.

Hun understreger, at der fortsat bør være fokus på problemet med antibiotikaresistens, og at det er vigtigt at følge udviklingen nøje og være klar til at handle, hvis der opstår nye resistensproblematikker.