Dine indkøb kan afsløre smittekilder

Vis mig, hvad du har købt i dit supermarked, og jeg skal fortælle dig, hvad du er blevet syg af at spise.

Sådan har det lydt en række gange de senere år hos Statens Serum Institut, når de har skullet finde kilden til et sygdomsudbrud. Her er SSI begyndt at bruge en ny metode, hvor man henter elektroniske data over, hvad folk har købt.

Metoden står omtalt i en artikel, som SSI netop har fået udgivet i Eurosurveillance. Ifølge afsnitsleder Steen Ethelberg fra Infektionsepidemiologi på SSI, har man indtil videre brugt metoden nogle gange til at opklare et udbrud.

Interviews var ikke nok

”Normalt plejer vi at interviewe 5-10 personer grundigt og ud fra det pege på nogle få mulige smittekilder. Men nogle gange kan denne metode ikke bruges, fordi folk ikke kan huske, hvad de har spist, inden de blev syge.”

”I stedet har vi et par gange haft succes med at spørge patienterne, om de vil kigge i deres netbank og finde de steder på deres konto, hvor de har købt mad i supermarkeder og betalt med deres dankort. Så sender de et screenshot af netbankoplysningerne til os. Vi kan så, efter aftale, få supermarkederne til at søge på det betalte beløb, datoen og filialen. Og så kan de tit finde indkøbet og dermed også alt det, der står på bonen. Det gør vi så for alle indkøb i for eksempel en periode på tre uger op til, at folk blev syge, og så ser vi, om de forskellige patienter har købt den samme fødevare”, siger afsnitsleder Steen Ethelberg fra SSI's afdeling for infektionsepidemiologi.

I nogle tilfælde har metoden gjort, at SSI nærmest har fundet kilden med det samme. Og sker det ikke, giver metoden under alle omstændigheder SSI’s sygdomsdetektiver et godt spor at gå efter.

Sicilianske tomater skyld i salmonella

En af de gange, hvor metoden har virket, var i 2011, hvor der opstod et udbrud af en sjælden type salmonella.

”Efter 25 lange interviews var vi ikke kommet nærmere en oplagt smittekilde, og de ”sædvanlige mistænkte” kunne i det store og hele udelukkes. Mange af patienterne havde dog handlet i den samme supermarkedskæde. Derfor indgik vi en aftale med supermarkedskæden og patienterne om, at vi fik adgang til kontooplysninger over deres indkøb, som supermarkedet så hjalp os med at finde kvitteringer på 10 familier deltog i denne del af undersøgelsen, og den eneste vare, de alle havde til fælles, var en særlig slags tomater, som 8 af familierne havde købt. De kunne spores tilbage til en italiensk producent på Sicilien, som viste sig at være kilden til salmonellaudbruddet”, siger Steen Ethelberg.

Kortlægger metodens udfordringer

Hos SSI regner man med, at den nye metode vil blive brugt langt oftere.

”Det er en ret stærk metode, og i takt med, at flere og flere mennesker verden over begynder at betale med betalingskort, vil den kunne bruges oftere og oftere”, konkluderer Steen Ethelberg.

Før det sker, er der dog en række udfordringer, som først skal løses – både omkring, hvordan man sikrer de forskellige data, og omkring supermarkedernes indbyrdes konkurrence.

Artiklen i Eurosurveillance sætter netop fokus på disse udfordringer. Den er en del af det One Health projektet NOVA, der er finansieret med midler fra EU’s særlige European Joint Programme (EJP). Her vil SSI sammen med andre danske epidemiologer forsøge at beskrive den nye metode, hvordan den kan bruges, og hvilke udfordringer der ligger i at bruge den.