Antallet af alvorlige bakterieinfektioner er steget markant

Det går den forkerte vej med antallet af alvorlige bakterieinfektioner i Danmark. Det er en af konklusionerne i den nyeste DANMAP-rapport for 2017, der netop er blevet offentliggjort.

I DANMAP kan man hvert år blandt andet følge udviklingen i antallet af bakterieinfektioner. Og bortset fra et mindre dyk i 2010 er tallet bare vokset og vokset de senere år. I 2009 blev der således indberettet i alt 8.277 tilfælde af invasive infektioner (det vil sige infektioner i blodet), mens der i 2017 var 10.795 tilfælde.

”Der er tale om en stigning på 30% fra 2009-2017. Og for E.coli er tallet steget med hele 45%. E. coli er den bakterie, der oftest giver infektioner i blodet. Det er en meget markant udvikling”, siger overlæge Ute Wolff Sönksen fra SSI.

”Udviklingen stiller store krav til det moderne sundhedsvæsen, som skal håndtere patienterne. Både dem med følsomme og dem med resistente infektioner.”

Flere multiresistente bakterier

Samtidig har andelen af resistente bakterier i de fleste blodbane-infektioner ikke ændret sig væsentligt. Det vil sige, at fordi det samlede antal af infektioner stiger, så vokser antallet af infektioner med resistente bakterier også.

”Parallelt med dette har vi de seneste år set en stigning i antallet af multiresistente bakterier fra forskellige hospitalsprøver. Disse prøver bliver ofte taget som screeningsprøver, når man har mistanke om udbrud eller hos særligt skrøbelige patienter.”

”Her kan vi for eksempel se endnu en stigning i antallet af carbapenemase-producerende organismer (CPO), der hører til gruppen af multiresistente bakterier, som vi overvåger særskilt. Antallet af infektioner med vancomycin-resistente enterokokker (VRE) er til gengæld ikke steget i 2017, hvilket selvfølgelig er godt. Men desværre er det heller ikke faldet, og der er sket en større spredning af VRE-bakterier på tværs af landet”, siger Ute Wolff Sönksen.

Infektioner med VRE kan være meget svære at behandle, da enterokokbakterier som udgangspunkt er resistente mod en række af de antibiotikatyper, man oftest bruger. Når vancomycin ikke virker, er der derfor kun meget få valgmuligheder tilbage, og disse har som oftest en del bivirkninger. Blandt andet at det at bruge dem i sig selv kan være med til at fremme resistensudvikling.

Flere og flere får MRSA

Endelig viser de nye tal i DANMAP-rapporten, at der atter er sket en stigning i antallet af borgere og patienter, der bliver smittet med MRSA. Det gælder både antallet af nye MRSA-tilfælde og antallet af infektioner med MRSA.

”Udviklingen stiller store krav til det moderne sundhedsvæsen, som skal håndtere patienterne. Både dem med følsomme og dem med resistente infektioner.”

”Et øget antal infektioner vil også automatisk øge antibiotikaforbruget. Det vil så igen øge risikoen for, at der udvikles endnu flere resistente infektioner. Endelig stiller udviklingen store krav til infektionskontrol og hygiejne”, siger Ute Wolff Sönksen.

Læs mere

DANMAP-programmet har siden 1995 overvåget brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark, og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier i dyr, mennesker og fødevarer. Bag DANMAP står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut. DANMAP-rapporten er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.

Hent DANMAP-rapporten fra DANMAP’s website.

Fakta om antibiotikaresistens

Behandling med antibiotika skal dræbe sygdomsfremkaldende bakterier i både dyr og mennesker. Desværre kan antibiotikabehandling også medføre, at bakterier udvikler resistens overfor den type antibiotika, der behandles med, hvorfor disse så ikke har en effekt.

Resistente bakterier kan smitte mellem mennesker, og bakterier kan overføre resistens til hinanden. Men resistente bakterier overlever som regel bedre, hvis der er antibiotika til stede. Derfor er det vigtigt at have et samlet fokus på at bruge så lidt antibiotika som muligt til både dyr og mennesker.

Bakterier kender ikke grænser, og antibiotikaresistens i et land kan dermed skabe problemer ud over landets grænser. Brugen af antibiotika til både dyr og mennesker er således et globalt problem.

Smalspektrede og bredspektrede antibiotika

Der er forskel på antibiotika. Nogle er smalspektrede og rammer kun enkelte bakteriegrupper. De bruges i den målrettede behandling, når man ved hvilken bakterie, der er årsag til sygdommen.

Andre er bredspektrede og rammer mange forskellige bakteriegrupper på én gang. De kan derfor bruges til at behandle en sygdom, før man ved hvilke bakterier, der forårsager sygdommen. Til gengæld dræber de ofte også nyttige og uskadelige bakterier som f.eks. bakterierne i tarmen, hvilket kan føre til fremvækst af resistente bakterier.

Kritisk vigtige antibiotika

Ikke alle antibiotika er lige vigtige i behandlingen af mennesker. En række antibiotika har WHO udpeget som ’kritisk vigtige’, fordi de er det eneste eller et af få antibiotika, der kan bruges til at behandle alvorlige eller livstruende infektioner hos mennesker. Disse typer inkluderer bl.a. carbapenemer, 3. og 4. generations cefalosporiner og fluorkinoloner.