Ny test fra SSI kan teste for alle kendte vira i verden på én gang

Tænk, hvis man ikke længere skal bruge tid på, at teste for hver enkelt virus, men i stedet kan teste for alle virus i verden på én gang.

Den tanke er allerede blevet til virkelighed på Statens Serum Institut. Her har seniorforsker Maiken Worsøe Rosenstierne og overlæge Anders Fomsgaard brugt de sidste otte år på at udvikle den nye ”micro-array” teknik.

Resultatet er en lille aflang glasplade, der umiddelbart ikke ser ud af meget. Men skjult for det blotte øje sidder 180.000 DNA-fangarme klar på et lille område på 1 x 1 centimeter til at ”fange” alle kendte typer virus i verden fra både mennesker, dyr og insekter.

- Faktisk er der fire gange 180.000 fangarme på pladen, så man kan udføre fire test på én gang, siger Maiken Worsøe Rosenstierne.

Hun har personligt designet hver eneste af de mange fangarme, som alle består af dele af DNA’et fra de forskellige virus. Og alt efter, hvor kompliceret det enkelte virus er, skal der bruges flere eller færre fangarme til at identificere det. Desuden kan testen bruges til at typebestemme virus (for eksempel om det er HPV type 16, 11 etc.) samt finde helt nye virus, bare de hører til en kendt virusfamilie.

- Det er meget vigtigt for overvågningen og forebyggelsen, at man hurtigt kan finde ud af, hvilken virus, en person eller et dyr lider af. Men mange virus har de samme eller slet ingen symptomer, hvilket gør dem svære at genkende fra andre sygdomme. Man kan også have mere end én virus, og det kan være svært at gætte. Her kan testen være en stor hjælp. Det gælder ikke mindst i mere komplicerede sager, forklarer Maiken Worsøe Rosenstierne.

1.000 prøver på to år

SSI tilbyder allerede micro-array testen til danske hospitaler. Nu har man taget endnu et skridt og søgt penge til et tværnationalt EU-projekt. Det har fået navnet MAD-VIR og målet er at finde ud af, om den nye teknik kan bruges i overvågningen af dyr.

- Hvis en solsort for eksempel falder død om i Frankrig, så sender de en prøve til os, for at finde ud af, hvorfor den døde. Vi kan så give dem et svar efter bare halvanden dag, så de hurtigt ved, om det drejer sig om en fugleinfluenza, som kan smitte mennesker, eller en virus, der ikke er farlig for mennesker, siger Maiken Worsøe Rosenstierne.

MAD-VIR projektet gik i gang i januar. Det varer to år, og i den tid skal SSI køre omkring 1.000 prøver. Samtidig skal der etableres prøve-faciliteter i Spanien, England og Polen, så de selv kan udføre analyserne.

Maiken Worsøe Rosenstierne skal nu bruge de kommende to-tre måneder på at få sat systemet op i de andre EU-lande i projektet.

Ud over de fire lande er Italien, Tjekkiet, Ungarn og Frankrig også med i MAD-VIR. Her skal de dog ikke selv foretage analyserne, men i stedet sende prøverne til SSI.

KONTAKT
For yderligere oplysninger kontakt:
Overlæge leder af Virus F&U Laboratoriet Anders Fomsgaard på afo@ssi.dk eller 40634638 eller

Seniorforsker Maiken Worsøe Rosenstierne på mwr@ssi.dk eller 32683971 eller

Pressekonsulent Michael Madsen på migm@ssi.dk eller 32683293

Fakta om MAD-Vir projektet

MAD-VIR står for Metagenomic Array Detection of emerging Virus in EU

MAD-VIR projektet var to år og sker i et samarbejde mellem forskere i Danmark (SSI), England, Spanien og Polen

Derudover er Frankrig, Italien, Tjekkiet og Ungarn med i projektet.