Denguefeber i Sri Lanka
Sundhedsmyndighederne i Sri Lanka rapporterer om et udbrud af denguefeber. Denguefeber forebygges ved at undgå at blive stukket af myg. Dette gør man ved at anvende tøj, der dækker hele kroppen, og ved regelmæssig anvendelse af myggeafvisende midler. Man kan også nedsætte risikoen for myggestik ved at sprøjte boligen indendørs med et insektmiddel og ved at anvende myggenet. Der er ingen ændringer i rejseanbefalinger til Sri Lanka.
Fra 1. januar til 7. juli 2017 har sundhedsmyndighederne rapporteret om 80.732 tilfælde af denguefeber og 215 dødsfald. Forekomsten er over 4 gange højere end det gennemsnitlige antal tilfælde i samme periode for 2010 til 2016.
Omkring 43 % af tilfældene blev rapporteret fra den vestlige provins. De områder med størst antal rapporterede tilfælde er Colombo District (18.186) efterfulgt af Gampaha (12.121), Kurunegala (4.889), Kalutara (4.589), Batticaloa (3.946), Ratnapura (3.898) og Kandy (3.853).
Denguevirus serotype 2 (DENV-2) er blevet laboratoriebekræftet som den cirkulerende stamme i dette udbrud. Alle fire DENV har været i omløb i Sri Lanka i mere end 30 år.
Kraftig regn og dermed flere egnede udklækningssteder for myggelarver i stillestående vand i fx vandpytter, dåser og bildæk, er en af forklaringerne på den øgede forekomst i byerne.
Denguefeber er en virusinfektion, som skyldes et flavivirus. Der findes fire forskellige typer denguevirus, og infektion med én type medfører livslang immunitet mod denne type, men beskytter ikke mod de andre. Man kan derfor få denguefeber mere end én gang. Ved sekundære infektioner har folk større risiko for alvorlig denguefeber og dengue shock syndrom.
Denguefebervirus overføres med (hun)myg, især Aedes aegypti, men i de senere år også, om end i mindre grad, med Aedes albopictus (den asiatiske tigermyg). Disse myg stikker om dagen og er mest aktive et par timer efter solopgang og tilsvarende nogle timer før og lige efter solnedgang i skumringen. Inkubationstiden er normalt 4 - 7 dage, men varierer op til 3 - 14 dage.