Mæslinger fortsætter med at cirkulere i Europa
I 2016 rapporterede en del europæiske lande om mæslingeudbrud, og der rapporteres om et stigende antal tilfælde i 2017.
Følgende lande har rapporteret om tilfælde i indeværende år: Østrig, Belgien, Bulgarien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Island, Portugal, Spanien Sverige og Rumænien.
Se nyeste opdatering fra ECDC.
Vaccination mod mæslinger er en del af MFR-vaccinen, som tilbydes alle børn i børnevaccinations-programmet. Rejsende der ikke er vaccineret eller har haft sygdommen er i risiko for at blive smittet og kan evt. smitte andre ved hjemkomst til Danmark, hvilket er set gentagne gange i de seneste år. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at især børn og yngre voksne er MFR-vaccineret inden afrejse.
MFR-vaccine er gratis for børn og unge under 18 år. Kvinder i den fertile alder kan vaccineres gratis mod røde hunde, og vaccinen gives i form af MFR-vaccine. Mænd over 18 år skal selv betale for vaccinen.