SSI er med til at forme fremtidens globale overvågning af fødevarebårne sygdomsudbrud

På globalt plan vurderer WHO, at 1 ud af 10 personer hvert år bliver syge på grund af inficerede fødevarer, og at fødevarebårne sygdomme årligt er skyld i 420.000 dødsfald. Problemet er særligt alvorligt i fattigere dele af verden, hvor mange børn under 5 år dør. Men også i Danmark sker der hvert år dødsfald som følge af fødevarebårne infektioner.

Globaliseringen betyder, at bakterier i fødevarer hurtigt kan spredes - potentielt til rigtig mange borgere i forskellige lande. Derfor samarbejder sundhedsmyndigheder og laboratorier i internationale og regionale fora. På globalt plan er samarbejdet organiseret i netværket PulseNet International, der består af 86 lande.

Netværkets mission er, at skabe et effektivt globalt beredskab mod fødevarebårne sygdomme via implementering af standardiserede metoder og tolkninger af prøvesvar samt udveksling af ”real-time” data på tværs af lande og institutioner. Netværkets arbejde omkring bl.a. helgenomsekventering som standardmetode, er beskrevet i detaljer i en netop publiceret artikel i det videnskabelige tidsskrift Eurosurveillance.

SSI har allerede solid erfaring med brug af helgenomsekventering ifm. flere sygdomsudbrud, bl.a. i sommeren 2014, hvor Danmark blev ramt af et usædvanligt stort og alvorligt udbrud med listeriainfektioner med i alt 41 syge og 17 dødsfald og senest i marts 2017, da 19 personer blev syge af salmonella. Hver gang har helgenomsekventering spillet en vigtig rolle og betydet, at kilden er fundet, og spredningen er stoppet.

”Helgenomsekventering til kontrol af fødevarebårne infektioner, har givet rigtig gode resultater i Danmark, men der er endnu mere potentiale i at få metoden udbredt globalt, bl.a. for at kunne spore smittekilder og sygdomsudbrud på tværs af landegrænser. Derfor er det glædeligt, at vi i det internationale netværk af laboratorier, som arbejder med kontrol af fødevarebårne infektioner, nu er enige om, hvordan metoden skal udbredes og standardiseres. Det får stor betydning for deling af data regionalt og globalt og dermed for mulighederne for at mindske både de menneskelige og økonomiske omkostninger ved fødevarebårne sygdomsudbrud. Det har været vigtigt for SSI at bidrage til samarbejdet, og vi vil fortsat arbejde på udvikling og standardisering af metoden”

Fakta om helgenomsekventering

Helgenomsekventering (WGS) er en metode til at fastlægge den fuldstændige genetiske kode for en organisme. For listerias vedkommende betyder det fx, at man kommer til at kende rækkefølgen af samtlige 2,9 millioner dna-byggesten i listeriabakteriernes arvemasse. På den måde får man det komplette billede – eller fingeraftryk – af en bakterie. Man kan således meget hurtigt og med stor sikkerhed sige, om den bakterie, der er fundet hos en patient, er fuldstændig identisk med den, man har fundet i en mistænkt fødevare.