I 2016 oplevede Danmark den største kighosteepidemi siden 2002

Der blev påvist i alt 2086 tilfælde af kighoste i 2016, hvilket var en markant højere forekomst end de foregående år. Allerede i juli måned 2016 meldte Statens Serum Institut om forhøjet forekomst af kighoste, og efter en fortsat kraftig stigning i efteråret blev der i november 2016 meldt om kighoste-epidemi. Som det fremgår af figuren nedenfor, medførte dette en kraftigt øget testaktivitet, som igen aftog i starten af 2017.

Den højeste forekomst (incidens) sås blandt børn under 1 år. Børn i denne aldersgruppe er særligt udsatte for alvorlig og undertiden livstruende kighosteinfektion, dels fordi de er små, og dels fordi de endnu ikke er fuldt vaccinerede, men højst har modtaget to af de anbefalede tre DiTeKiPol/Hib-vacciner til spædbørn, der gives i alderen 3, 5 og 12 måneder.

Aldersgrupperne fra 1-19 år havde alle en forhøjet forekomst, men stigningen var ekstra udtalt for aldersgrupperne fra 1-9 år, ca. 3 til ca. 5 gange højere sammenlignet med 2015. Der var også en forhøjet forekomst blandt voksne i 35-45-års-alderen, hvilket sandsynligvis afspejler smitte til forældre fra børn med kighoste og/eller øget fokus på at påvise kighoste blandt personer med børn eller med langvarig hoste.

Kighosteepidemien i 2016 var uensartet fordelt over landet, men alle landsdele oplevede en markant stigning i antallet af kighoste-tilfælde sammenlignet med de foregående år. Den højeste forekomst var i landsdel Nordsjælland, men også i landsdelene Fyn, Københavns omegn, Østsjælland og Vestjylland var der en høj forekomst. Der var også en vis variation i aldersfordelingen i de forskellige landsdele, for børn under 15 år sås den højeste andel i Københavns omegn med 58% af alle tilfælde, hvorimod den tilsvarende andel var på 31% i Nordjylland.

Opgørelsen dækker kun tilfælde af kighoste, der er bekræftede ved laboratoriediagnostik. Kighoste, hvor diagnosen udelukkende er stillet ud fra sygdomsbilledet, registreres således ikke. Regionale forskelle kan dermed delvist bunde i forskelle i klinisk og diagnostisk praksis.

I de seneste år har man i andre lande med tilsvarende høj vaccinationsdækning som Danmark også oplevet epidemier. At kighoste kan optræde i epidemier på trods af høj vaccinationsdækning skyldes både, at kighoste er yderst smitsom, og at en meget høj vaccinationsdækning er nødvendig for at opnå flok-beskyttelse, men også at effekten af kighostevacciner begynder at aftage allerede nogle år efter vaccination. Dette understreges af, at en høj andel af de 3-4-årige med kighoste var registreret som fuldt vaccinerede. Selvom vaccinen ikke altid beskytter mod kighoste, vil fuldt vaccinerede børn typisk have et mildere forløb af sygdommen.

Vaccinationsprogrammet sigter især mod direkte og indirekte at beskytte spædbørn mod kighoste, mens kighoste hos ældre børn og voksne normalt ikke er en alvorlig sygdom, men primært viser sig ved længerevarende generende hoste. Sundhedsstyrelsen er via en arbejdsgruppe i vaccinationsudvalget aktuelt ved at vurdere, om forebyggelsen af kighoste blandt spædbørn kan forbedres.

Se også tal og grafer på SSI’s hjemmeside, som viser data for forekomsten under 2 år i Danmark siden 1994.

Læs mere i EPI-NYT 14/17