Pneumokokvaccination har ført til færre alvorlige infektioner hos både vaccinerede og uvaccinerede

Før pneumokokvaccinen blev indført var den samlede incidens af IPS (invasiv pneumokoksygdom) i befolkningen ca. 20 tilfælde/100.000 eller omkring 1.060 tilfælde pr. år. Dette gælder perioden fra 2000 til 2007.

Tallene fra 2016 viser, at dette er faldet med en fjerdedel svarende til en incidens på 15 tilfælde/100.000 eller 731 tilfælde pr. år, hvilket er den laveste forekomst siden PCV vaccination mod pneumokokinfektion blev indført.

De alvorligste former af IPS er blodforgiftning og hjernehindebetændelse (meningitis).

I oktober 2007 begyndte man at vaccinere med en pneumokokvaccine, der beskyttede mod syv pneumokok-serotyper, og i april 2010 skiftede man til en vaccine der beskyttede mod 13 pneumokok-serotyper, PCV-13.

Vaccinationsprogrammet har betydet, at antallet af nye tilfælde er faldet med cirka 25 %. Dette fald ses både blandt vaccinerede og ikke-vaccinerede aldersgrupper. Det mest udtalte effekt er set blandt børn under 2 år, hvor antal nye tilfælde er faldet med ca. 70 % i PCV-13-perioden (2011-2016), i forhold til før pneumokok-vaccination blev indført.

Faldet i nye tilfælde hos uvaccinerede personer formodes at skyldes den såkaldte flokbeskyttelseseffekt, som ses, fordi pneumokok-vaccination af børn betyder, at de ikke længere bærer på disse pneumokok-serotyper i svælget og dermed ikke smitter de uvaccinerede ældre. Der er således hos ældre over 65 år set et fald i IPS.

Data frem til og med 2016 viser dog en signifikant øget forekomst af ikke-vaccine-serotyper blandt børn under 2 år og blandt de ældre over 65. Denne stigning overskygger fortsat ikke den overordnede positive effekt af vaccinen.

Læs mere i EPI-NYT 41/17