Bændelorm påvist på Statens Serum Institut 2005–2015

Dele af data i opgørelsen (resultater fra mikroskopi og PCR) bør anses som lokale data, mens resultater fra antistoftests repræsenterer nationale data.

Mennesket kan være hovedvært for flere slægter af bændelorm, hvor den voksne orm findes i tarmen, og hvor æg/led udskilles i afføringen. Mennesket kan endvidere være mellemvært for nogle slægter af bændelorm, hvor larvestadier sætter sig i de indre organer, fx lever og hjerne.

Det er typisk, når mennesket optræder som mellemvært, at infektion med bændelorm giver symptomer. Da sådanne infektioner kan være vanskelige at påvise direkte, anvendes typisk antistoftests til diagnostik af disse.

I perioden 2005–2015 blev flere end 90.000 afføringsprøver fra godt 40.000 patienter undersøgt på SSI for orm, æg, og cyster med mikroskopi. Der blev fundet æg/led af bændelorm i 106 prøver fra 55 patienter. Af disse 106 positive prøver var 66 positive for dværgbændelorm. De resterende 40 prøver var positive for arter af tintebændelorm; tre prøver blev bestemt til artsniveau, heraf to prøver med oksetintebændelorm og én prøve med svinetintebændelorm.

I 2011 indførtes på SSI PCR-analyse for arter af tintebændelorm, og i perioden 2011–2015 blev 148 prøver fra afføring, led og fra centralnervesystemet (CNS) undersøgt ved hjælp af denne metode. Der sås otte positive afføringsprøver fordelt på syv patienter; alle var positive for oksetintebændelorm. En enkelt af 23 CNS-prøver var positiv for svinetintebændelorm. Denne prøve var fra en yngre etnisk skandinavisk kvinde, som dermed blev diagnosticeret med sygdommen neurocysticercose efter rundrejse i Thailand.

I perioden 2012–2015 blev 40 prøver undersøgt for dværgbændelorm ved hjælp af PCR. I alt tre prøver fra to patienter testede positive for hundens dværgbændelorm. Ingen af de 40 prøver var positive for rævens dværgbændelorm.

På antistof-siden blev der i perioden 2005–2015 undersøgt i alt 3.111 blodprøver fra 1.654 patienter for antistoffer mod bændelorm. En del patienter blev undersøgt for antistoffer mod flere arter. Der blev påvist antistoffer hos i alt 106 patienter.

Smitte med bændelorm forekommer formodentlig ikke eller kun i meget begrænset omfang i Danmark, hvilket understøttes af det faktum, at de fleste af de påviste tilfælde er fundet i patienter med anden etnisk baggrund end dansk. Smittede etniske danskere er formentlig typisk blevet smittet under udlandsrejse.

Med hensyn til antistof-bestemmelse har der været undersøgt langt flere patienter for antistoffer mod hundens end rævens dværgbændelorm. Førstnævnte findes især i Sydøsteuropa og i områder, hvorfra Danmark har modtaget flygtninge o.l. over de seneste år. For hundens dværgbændelorm har antallet af undersøgte og positive patienter været relativt stabilt og lavt i perioden. I modsætning hertil er der især fra 2005 til 2008 sket en stigning i antallet af patienter undersøgt for antistoffer mod rævens dværgbændelorm, og antallet af positive patienter er steget i takt hermed. Dette kan have noget at gøre med tilstrømning af folk fra endemiske egne og øget opmærksomhed på ekinokokker, bl.a. efter det blev kendt, at der er fundet smittede ræve i Danmark. Det bør bemærkes, at der ikke menes at være set positive fund af rævens dværgbændelorm blandt mennesker efter smitte i Danmark.

Læs mere i EPI-NYT 4/17