Færre danskere smittes med listeria

Siden 2014 har Statens Serum Institut intensiveret opsporingen af listeria - en sjælden, men farlig bakterie, der kan give blodforgiftning eller meningitis og koste livet hos mennesker med nedsat immunforsvar. Resultatet er, at vi i dag har en usædvanlig bred og præcis listeriaopsporing herhjemme, og antallet af listeriatilfælde er støt faldende. Når en person bliver syg med en listeriainfektion, sender hospitalet straks en prøve med bakterien ind til Statens Serum Institut. Når prøven når frem, går to processer i gang:

I Statens Serum Instituts laboratorium kortlægges bakteriens DNA-profil med en avanceret DNA-teknologi kaldet helgenom-sekvensering og ser, om den matcher DNA-profilen for andre listeriabakterier, der er fundet hos mennesker eller i fødevarer herhjemme. Samtidig går SSI's ”fødevaredetektiver” i gang med at ringe og interviewe patienten og evt. de pårørende for at finde ud af, hvad patienten har spist i ugerne op til, at han eller hun blev syg. Tilsammen giver det et unikt udgangspunkt for at se, om flere personer er blevet syge af den samme bakterie, så der er tale om et såkaldt listeriaudbrud, og om de har fået bakterien fra en bestemt fødevare, som skal tilbagekaldes.

Markant flere sygdomstilfælde bliver opsporet

"Vi har opklaret markant flere listeriaudbrud, efter at vi indførte den nye intensiverede opsporingsmetode i 2014. Før var det meget svært at finde frem til den præcise smittekilde, fordi de analysemetoder, der fandtes, ikke var nøjagtige nok til, at vi med sikkerhed kunne sammenkæde de bakterier, vi fandt hos mennesker, med en bestemt fødevare. I dag kan vi lave en såkaldt helgenom-sekvensering – en analyse, hvor vi kortlægger hele bakteriens DNA-profil. Resultatet sammenligner vi med vores database, der indeholder DNA-profiler for samtlige listeriabakterier, der er fundet hos mennesker eller i fødevarer herhjemme, siden metoden blev indført. Det er lidt ligesom at sammenligne fingeraftryk fra et gerningssted med en database af fingeraftryk fra alle tidligere forbrydelser", fortæller Eva Møller Nielsen, der som sektionsleder på Statens Serum Instituts Afdeling for Bakterier, parasitter og svampe er ansvarlig for den laboratoriebaserede overvågning af fødevarebårne infektioner i Danmark.

Databasen udbygges løbende

"For hver prøve, vi DNA-tester, udbygger vi vores database, og det er min klare forventning, at vi fremover vil se endnu færre tilfælde af listeriainfektion og langt færre store listeriaudbrud som det, der gjorde 41 danskere syge i 2014 og kostede 17 personer livet, fordi vi kan gribe ind og få smittekilden stoppet hurtigere", tilføjer hun.

-"Den nye metode er et kæmpe gennembrud, som har betydet, at vi har knækket listeriakoden i Danmark. Vi har fået meget mere viden om listeriabakteriernes smitteveje, og det betyder, at vi er langt bedre klædt på til at opdage og stoppe listeriaudbrud i opløbet", siger Steen Ethelberg, der er seniorforsker og afsnitsleder på Afdeling for Infektionsepidemiologi og forebyggelse ved Statens Serum Institut.

Resultater vækker opsigt i udlandet

Når Steen Ethelberg taler med sine europæiske kollegaer, er de meget interesserede i at høre om de resultater, han og hans kollegaer har opnået med den nye metode:

"De er meget imponerede over bredden i vores opsporingsarbejde. At vi i Danmark er i stand til at indsamle så mange prøver fra listeriabakterier i både mennesker og fødevarer og sammenholde DNA-profilerne. Det ser man ikke i andre lande, og flere af mine europæiske kollegaer arbejder nu på at kopiere metoden", siger Steen Ethelberg.

Det samme oplever Eva Møller Nielsen, som ofte inviteres til at holde foredrag om det danske listeriaopsporingsarbejde af sine udenlandske kollegaer.

Sådan opklarer SSIs fødevaredetektiver listeriaudbrud

I sommeren 2014 blev Danmark ramt af et usædvanligt stort og alvorligt udbrud med listeriainfektioner. I alt blev 41 patienter syge, og 17 afgik ved døden. 

Takket være den nye intensiverede overvågningsmetode blev udbruddet hurtigt sporet tilbage til pølseprodukter fra fabrikken ”Jørn A Rullepølser”, som derefter blev trukket tilbage fra markedet. Alle produkter fra fabrikken, blev opsporet og trukket tilbage af Fødevarestyrelsen for i en omfattende, koordineret aktion, der involverede ca. 6000 danske aftagervirksomheder. Smittekilden var især rullepølse, og man fandt gentagne gange den listeriastamme, der forårsagede udbruddet, i rullepølser fra fabrikken. Efter tilbagetrækningen standsede udbruddet.

Listeriainfektion

Listeriainfektion er en sjælden, men farlig fødevarebåren sygdom. Infektionen viser sig som regel som blodforgiftning eller meningitis hos personer, der har nedsat immunforsvar på grund af høj alder, anden alvorlig sygdom eller graviditet. Ca. 1/4 af patienterne dør. Listeriabakterier kan vokse ved køleskabstemperatur, og kendte risikofødevarer er skiveskåret kødpålæg, fiskepålæg som fx koldrøget og gravad fisk samt bløde oste (især de som er fremstillet af upasteuriseret mælk).  Risikoen for at få en listeriainfektion er højere, hvis man spiser pålæg, der har overskredet holdbarheden, eller som har været opbevaret lang tid i åbnet tilstand. Listeria smitter ikke fra person til person. 

Listeriatilfælde har traditionelt været meget svære at opklare, bl.a. fordi inkubationstiden (tiden fra man bliver smittet, til man får symptomer) kan være flere uger eller måneder, og patienterne ofte har svært ved at huske, hvad de har spist, og fordi man ikke har haft analysemetoder, der var nøjagtige nok til, at man med sikkerhed kunne sammenkæde listeriabakterierne, man fandt hos mennesker, med en bestemt fødevare.