Folkemødet 2024

Statens Serum Institut deltager igen i år på Folkemødet med en række spændende debatter og workshops.

Program for folkemødet 2024

SSI på Folkemødet 2024 (pdf)

 

Debatter på Folkemødet 2024

 

Torsdag den 13. juni

Danmarks farligste dyr - fugle, flåter eller flagermus? 

Spændende debat om Danmarks farligste dyr mellem tre eksperter.

Der er mange sygdomme, der kan smitte fra dyr til mennesker.
Tre eksperter debattere om, hvilket dyr der er det farligste dyr - publikum stemmer før og efter debatten.

Deltagere:

  • Anders Fomsgaard, overlæge, Statens Serum Institut
  • Palle Valentiner-Branth, afdelingschef, Statens Serum Institut
  • Pikka Jokelainen, funktionschef, Statens Serum Institut

Moderator:

  • Anders Koch, afdelingslæge, Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, Statens Serum Institut

Tid og sted:

Torsdag den 13. juni 2024 kl. 12:45 - 13:30
J32 - Sundhedsmyndighedernes telt 1

Individet kontra fællesskabet

Hvordan bidrager individets biologiske prøver til fællesskabet, og er der en samfundskontrakt?

En debat der sætter fokus på, hvordan individet hjælper fællesskabet ved at stille biologiske prøver til rådighed til forskning, diagnostik og behandling.

Debatten tager udgangspunkt i et scenarie, med en patient der er syg og går til lægen. Lægen tager en række prøver. Lægen kan nu kigge i sin computer og skræddersy det optimale behandlingsforløb for patienten. For at nå til dette scenarie kræver det, at der er tilpas mange mennesker, der har valgt at deres prøver må blive anvendt til forskning.

Publikum bliver præsenteret for en række spørgsmål om, hvor grænsen går, for hvad de vil deltage i, og hvor meget de vil vide om resultaterne. Herefter bliver der afholdt en paneldebat, hvor det bl.a. bliver diskuteret om det at give sine prøver til forskning er en del af vores samfundskontrakt.

Hvor går grænsen for, hvad man må og ikke må med biobankprøver. Hvornår gør vi mere skade end gavn. Hvad er individets rettigheder.

Til slut bliver publikum stillet de samme spørgsmål igen, for at se om debatten har rykket ved holdningerne.

Deltagere:

  • Henrik Ullum, direktør, Statens Serum Institut
  • Ayo Wahlberg, professor, Institut for Antropologi
  • Kristoffer Rohrberg, overlæge, PhD, Lektor, Leder af Fase 1 Enheden, Rigshospitalet
  • Maj Vigh, chefkonsulent, cand. jur. Enhed for Videnskab og etik, National Center for Etik

Moderator:

  • Anne-Marie Vangsted, faglig direktør, Statens Serum Institut

Tid og sted:

Torsdag den 13. juni 2024 kl. 14:00 - 14:45
J32 - Sundhedsmyndighedernes telt 1

Nytter bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos socialt udsatte?

Smitsomme sygdomme blandt socialt udsatte - er bekæmpelse mulig, og kan det betale sig?

En række sygdomme rammer socialt skævt. Hepatitis C virus (HCV) infektion og tuberkulose er eksempler på sådanne sygdomme.

HCV overføres primært via blod og f.eks. kanyler, der bliver delt med andre. Hovedparten af personer med HCV-infektion i Danmark er personer som injicerer stoffer. Stofbrugere er svære at nå for sundhedsvæsenet, og de følger ofte ikke behandlinger og hospitalsaftaler.

Mange tuberkulosepatienter tilhører også marginaliserede grupper.

Kan det betale sig at behandle HCV og andre smitsomme sygdomme hos denne gruppe og andre socialt udsatte, eller skal man hellere bruge midlerne på andre patientgrupper?

Er det en forkert strategi, når man udleverer rene kanyler til stofbrugere i stedet for at hjælpe dem til at holde op med at fixe?

Mød i denne spændende debat sundhedsfaglige eksperter, der har daglig kontakt til personer på kanten af samfundet, og bliv klogere på alternative tilgange til forebyggelse, screening og behandling af smitsomme sygdomme blandt socialt udsatte.

Deltagere:

  • Jannet van der Veen, sekretariatsleder, Brugernes Akademi
  • Anders Koch, afdelingslæge, Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, Statens Serum Institut
  • Majken Fuglsang, sundhedsfaglig leder, Mændenes Hjem
  • Nina Weis, professor og overlæge, Hvidovre Hospital
  • Nete Wrona, tuberkulosesygeplejerske, Gentofte Hospital

Moderator:

  • Henrik Ullum, direktør, Statens Serum Institut

Tid og sted:

Torsdag den 13. juni 2024 kl. 16:30 - 17:15
J32 - Sundhedsmyndighedernes telt 1

 

Fredag den 14. juni

Når man bliver syg af sex - tid til en hed debat!

Kondomer er yt og sexsygdommene stiger som aldrig før – hvad kan og skal vi stille op?

Folk er ikke længere bange for at få hiv. Behandlingen er effektiv, og man lever lige så længe som resten af befolkningen. Og det er jo en god ting! Men i takt med frygten er forsvundet, er kondomerne det også - og konsekvensen er masser af sexsygdomme. Gonorré og syfilis, som vi måske troede hørte fortiden til, er lige pludselig blevet almindelige ord blandt de unge.

Kom med til en hed debat, hvor vi ser nærmere på konsekvenserne, fertilitetsbekymringer og antibiotikaresistens. Vi diskuterer, om der skal handles, eller om vi skal lade folk boltre sig ubeskyttet i fred? For hvad kan vi i det hele taget stille op? Og kan man ikke bare gå til lægen og få en pille?

Deltagere:

  • Kamilla Grønborg Laut, afdelingslæge, Sundhedsstyrelsen
  • Maria Wessman, sektionsleder, Statens Serum Institut
  • Thomas Hübertz, forebyggelses- og rådgivningschef, AIDS-fondet
  • Anne Wind, national chef, Sex og Samfund

Moderator:

Christian Østergaard Andersen, faglig direktør, Statens Serum Institut

Tid og sted:

Fredag den 14. juni 2024 kl. 10:00 - 10:45
J32 - Sundhedsmyndighedernes telt 1

Brændpunkt - når antibiotikaresistens bliver hverdag

Fem læger og en gordisk knude: Hvad gør vi ved antibiotikaresistens? Kom og hør vores bud!

Vi ser ind i en verden med et sundhedsvæsen under pres: Mangel på sygeplejersker. Flere ældre. Et øget antal tilfælde med alvorlige og livstruende infektioner. Et stigende antal personer med kroniske sygdomme og et stigende antal operationer på sygehusene. Aldrig har vi haft så meget brug for antibiotika, og aldrig har vi skullet være mere påpasselige med at bruge det.

Antibiotikaresistens er endnu ikke det helt store problem i Danmark, men det er begyndt at fylde! Hvis ikke vi får vendt udviklingen, vil AMR på sigt være en trussel mod vores sundhedssystem.

Vær med, når vi belyser problemet og udfordringerne set fra fem lægers synsvinkel: Mikrobiologen, cheflægen, lægeformanden, regionschefen og medicinaldirektøren.

Deltagere:

  • Bolette Friderichsen, formand, Dansk Selskab for Almen Medicin
  • Anne Bloch Thomsen, chief Medical Officer, Pfizer
  • Ute Wolff Sönksen, fagchef og overlæge, Bakterier, parasitter og svampe, Statens Serum Institut
  • Helene Bilsted Probst, lægefaglig Direktør, Danske Regioner
  • Lars Østergaard, professor og ledende overlæge, Skejby Sygehus

Moderator:

Robert Leo Skov, overlæge, Statens Serum Institut

Tid og sted:

Fredag den 14. juni 2024 kl. 16:15 - 17:00
J32 - Sundhedsmyndighedernes telt 1

 

Lørdag den 15. juni

Ulighed i sundhed i vaccinationsprogrammer - gør vi nok?

Skal vi gøre mere for, at risikogrupper bliver vaccineret?

Der er stor ulighed i sundhed, når det kommer til vaccination. Vaccinationsregistrene viser, at flere risikogrupper ikke bliver vaccineret i samme grad, som andre grupper i befolkningen. Det kan fx være personer under 65 år med kroniske sygdomme eller gravide.

Hvis vi skulle rette op på denne ulighed, kunne vi som myndighed identificere de udsatte personer via registre og efterfølgende målrette kommunikationen fx ved at sende e-post eller breve direkte til dem. På den måde vil vi kunne sikre, at flere personer i risiko modtager vacciner og dermed beskyttelse.

Men er det en god måde at kommunikere på til borgerne? Eller risikerer vi at overskride borgernes grænser for, hvad vi som myndighed bør kunne finde i registrene? Og hvordan anvender vi på bedste måde denne viden til målrettet kommunikation og direkte individuelle henvendelser?

Den direkte dialog med befolkningsgrupper, hvor få bliver vaccineret kan på den ene side styrke tilliden og dermed øge tilslutningen til vaccination. Men balancen mellem målretning og respekt for privatlivet er også afgørende for at skabe tillid til vaccinationsprogrammerne. Har vi fundet den rette balance, eller skal vi gøre mere?

Deltagere:

  • Klemens Kappel, professor, Københavns Universitet
  • Torben Mogensen, formand, Lungeforeningen
  • Palle Valentiner-Branth, afdelingschef, Statens Serum Institut
  • Mohamad Abo-Houssain, forperson, Mino Danmark

Moderator:

Henrik Ullum, direktør, Statens Serum Institut

Tid og sted:

Lørdag den 15. juni 2024 kl. 09:30 - 10:15
J32 - Sundhedsmyndighedernes telt 1

 

Workshops på Folkemødet 2024:

Lær lidt om DNA

Oprens dit eget DNA, se hvordan man kigger på det, og hør hvad man kan bruge resultaterne til.

Station 1.

Her får man lov til, helt lavpraktisk, at prøve at synliggøre sit eget DNA ved hjælp af sodavand, opvaskemiddel og ethanol.

Station 2.

Puslespil. Når DNA er oprenset og sekventeret, kan man se en masse kombinationer af nukleotider. Her vil man få udleveret en brik med en 10 stk. nukleotid, DNA-streng, og ud fra den skal man forsøge at identificere, hvilken sygdom/virus-sekvens, der er tale om.

Station 3.

Her er der mulighed for at blive klogere på, hvad ens DNA kan bruges til. På denne station vil der være fagpersoner, som er klar til at svare på spørgsmål om, hvad ens DNA kan bruges til, f.eks. i forhold til øget viden om sygdomme, og hvorfor de opstår. Man vil også have mulighed for at få svar på hvor lidt/eller hvor meget information, vi kan få ud af et genom.

Tid og sted: 

  • Torsdag den 13. juni kl. 11.00 - 12.30 - J33 - Sundhedsmyndighedernes telt 2
  • Fredag den 14. juni kl. 13.45 - 15.00 - J33 - Sundhedsmyndighedernes telt 2
  • Lørdag den 15. juni kl. 14.30 - 16.00 - J32 - Sundhedsmyndighedernes telt 1

Deltagere:

En blanding af følgende deltagere vil deltage på de tre forskellige workshops.

  • Anders Fomsgaard, overlæge, Statens Serum Institut
  • Anne-Marie Vangsted, faglig direktør, Statens Serum Institut
  • Christian Østergaard Andersen, faglig direktør, Statens Serum Institut
  • Henrik Ullum, direktør, Statens Serum Institut
  • Jeanett Stephansen, koordinator, Danmark Nationale Biobank, Statens Serum Institut
  • Karina Meden Sørensen, sektionsleder, Danmarks Nationale Biobank, Statens Serum Institut
  • Line Uhrbrand Andersen, bioanalytiker, Statens Serum Institut
  • Marie Bækvad-Hansen, afsnitsleder, Statens Serum Institut
  • Nina Steenhard, afdelingschef, Statens Serum Institut

Rædslernes sygdomme

Quiz og hør om de værste sygdomme i verden, som Statens Serum Institut overvåger og bekæmper.

Se et rædselskabinet over et udvalg af de værste sygdomme i verden, som Statens Serum Institut overvåger og bekæmper. Test din viden om hvad sygdommene hedder, hvor farlige de er, hvad der sker når man bliver syg af dem, hvordan de bliver behandlet og hvad man kan gøre for at undgå at blive smittet med dem. Hør hvorfor Statens Serum Institut overvåger sygdommene, og hvad man skal forberede sig på, før man rejser kloden rundt. 

Tid og sted:

Lørdag den 15. juni kl. 14.30 - 16.00
J33 - Sundhedsmyndighedernes telt 2

Deltagere:

Anders Koch, afdelingslæge, Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, Statens Serum Institut

 

Her finder du os:

Kæmpestranden - J32 og J33

Kort over Folkemødet 2024

Billedet er fra Folkemødets hjemmeside. Du finder et kort over hele pladsen på Folkemødets hjemmeside