Campylobacterinfektion
Campylobacter er en bakterie, der giver mave-tarminfektion, især karakteriseret ved diarré og generel utilpashed. Smitte sker overvejende via maden.
Fjerkræ (især kyllinger) er den vigtigste smittekilde til infektioner med Campylobacter. Men der er også mange andre smittekilder.
Campylobacter er i dag den væsentligst årsag til bakterielle tarminfektioner i Danmark. I 2016 blev der registreret mere end 4600 tilfælde. Dette tal omfatter kun de patienter, hvor en afføringsprøve er blevet undersøgt og fundet positiv, hvilket er et fåtal af de mennesker, der faktisk har været syge.
Fjerkræ (kyllingekød) menes at være den hyppigste smittekilde, og tit sker smitten, fordi kyllingesaft fra den rå kylling kommer over på spiseklare madvarer i køkkenerne. God hygiejne i køkkenet er derfor den vigtigste forholdsregel, man som privatperson kan tage, og man bør være omhyggelig med at adskille råt kød fra mad, der er færdig og klar til at spise fx salat eller brød.
Campylobacter dør ved normal varmebehandling af maden; det gennemstegte kød udgør derfor ingen fare.
Se overvågningsdata for infektioner med Campylobacter i Danmark.
Symptomer
Infektion med Campylobacter giver typisk almen utilpashed, diarré, ondt i maven, evt. kvalme, opkastninger og/eller feber. Afføringen kan ofte indeholde blod.
Sygdommen går i reglen over af sig selv, og man bliver rask efter nogle dages sygdom. Varigheden er sjældent mere end en uge. Kun sjældent spredes bakterierne fra tarmkanalen ind i kroppen, hvorved der kan opstå blodforgiftning (bakteriæmi).
Senfølger efter en campylobacterinfektion kan forekomme og omfatte reaktiv artrit (særlig gigtform, som oftest optræder efter infektioner) og i sjældne tilfælde den alvorlige tilstand Guillain-Barré syndrom.
Årsag
Campylobacter er en bakterie, der lever i dyrs tarmsystem, men også kan findes i miljøet. Campylobacter er ofte ikke sygdomsfremkaldende hos dyr, men er det hos mennesker.
Der findes en række arter af bakterien, men infektion hos mennesker i Danmark skyldes næsten udelukkende to arter: Campylobacter jejuni, der forårsager omtrent 95 % af alle tilfælde og Campylobacter coli, der tegner sig for de resterende ca. 5 %.
Smitteveje
Smitte med Campylobacter sker overvejende via mad og ofte under udlandsrejse. Men man kan også blive smittet via kontakt til dyr og miljø.
Campylobacterbakterien kan findes i tarmsystemet hos mange dyrearter, herunder landbrugsdyr som fjerkræ, svin og kvæg, og smitten kan overføres via kød fra disse dyr. Bakterien kan også findes i miljøet (i naturen) og i sjældnere tilfælde i drikkevand. Der er betydelig flere der rammes af campylobacterinfektioner i sommerhalvåret end om vinteren.
I vores del af verden har flere undersøgelser peget på, at fjerkræ (især kyllinger) er den vigtigste smittekilde. Man kan blive smittet ved at spise (delvist råt) kyllingekød, men det kan også ske, at bakterier fra kødsaft spredes til spiseklare madvarer i køkkenet, fordi der kun skal ret små mængder bakterier til, før man kan blive smittet. Bakterien dør ved normal varmebehandling af maden; den gennemstegte kylling udgør derfor ingen fare. Man mener, at smitten i stedet ofte sker ved indtagelse af fx grøntsager og salater, som er forurenet ved håndtering af fjerkræ med Campylobacter på køkkenbordet eller fra kødsaft, der er dryppet ned på spiseklare fødevarer, fx fra kyllingekød i køleskabet.
Der findes også andre vigtige smitteveje for Campylobacter, således har der været eksempler på sygdomsudbrud i Danmark, fordi drikkevandsforsyninger kortvarigt er blevet forurenede med bakterien. Upasteuriseret mælk er også blandt de typiske kilder til campylobacterinfektioner, men infektioner herfra ses dog sjældent i Danmark. Desuden har undersøgelser vist, at man kan blive smittet via sine kæledyr (især fra hunde) og direkte fra miljøet, herunder fra badevand. Især kan infektioner hos børn forekomme efter kontakt med jord/sand eller badevand.
Person-til-person-smitte kan også forekomme, men er mindre hyppig. Mere end en tredjedel af de danske tilfælde opstår under udlandsrejse. Infektionen er også hyppig i vore nabolande, og smitte opstår både ved rejser til andre europæiske lande og lande uden for Europa.
Forebyggelse
Forebyggelse mod Campylobacter udføres i hele ”jord-til-bord”-kæden ved at kontrollere forekomsten af Campylobacter i produktionsdyr, hos virksomheder, der fremstiller og forarbejder fødevarer, samt i detailhandelen.
God omtanke i køkkenet er forbrugerens vigtigste forholdsregel, bl.a. er det vigtigt at adskille kød og grøntsager under madlavning.
Det er især vigtigt at være påpasselig med håndteringen af kyllingekød, mens det stadig er råt, og holde god hygiejne i køkkenet (vask kniv og skærebræt i varmt vand og sulfo, vask hænderne, tør af alle steder, hvor kødsaft kan have dryppet).
Læs mere om, hvordan du undgår smitte i Fødevarestyrelsens guide: Sådan undgår du Campylobacter og salmonella i din mad
Behandling
Rigelig indtag af væske for at forebygge og behandle dehydrering som følge af diarré og opkastninger.
Antibiotikabehandling hvis bakterierne har spredt sig uden for tarmen samt til personer med alvorlig underliggende sygdom.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Diagnostik
Klinisk kan infektion med Campylobacter ikke skelnes fra andre almindelige årsager til gastroenteritis. Diagnosen stilles ved påvisning af campylobacterbakterier i afføring, blod, eller andet prøvemateriale. I nogle tilfælde kan der påvises Campylobacter antistoffer i blodet.
Meldepligt
Ved mistanke om smitte fra en bestemt fødevare eller måltid skal tilfældet desuden anmeldes skriftligt via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2).
Diagnostiske undersøgelser
Tarmpatogene bakterier (TPB) inkl. diarréfremkaldende E. coli (R-nr. 159)Reaktiv artrit efter tarminfektion (asymmetrisk oligoartrit), kombinationsanalyse (R-nr. 318)
Campylobacter coli + jejuni antistof (IgG, IgM, IgA) (R-nr. 367)