Det danske børnevaccinationsprogram

Børnevaccinationsprogrammet er et tilbud til alle børn i Danmark om gratis vaccination mod ti infektionssygdomme.

Senest redigeret den 2. december 2025

Vaccination beskytter mod:

alvorlig sygdom hos barnet
langvarige mén og komplikationer
smitte til andre – fx spædbørn og sårbare individer.

Følger et barn det danske vaccinationsprogram vil det være godt beskyttet mod sygdommene: difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Hib-infektion, pneumokoksygdom, mæslinger, fåresyge, røde hunde, livmoderhalskræft, analkræft samt kønsvorter forårsaget af infektion med human papillomavirus (HPV). Læs mere om sygdommene i sygdomsleksikonnet.

Vaccinerne tilbydes ved 3, 5, 12 og 15 måneder samt ved 4, 5 og 12 år.

Alder	Vaccination
3 måneder.	Difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Hib og pneumokok (1)
5 måneder¹	Difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Hib og pneumokok (2)
12 måneder¹	Difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Hib og pneumokok (3)
15 måneder	Mæslinger, fåresyge, røde hunde (MFR 1)
4 år¹	Mæslinger, fåresyge, røde hunde (MFR 2)
5 år¹	Revaccination: difteri, stivkrampe, kighoste, polio
12 år	Human papillomavirus (HPV) mod livmoderhalskræft og kønsvorter (2 doser).

¹⁾Angiver samtidig børneundersøgelse

Endvidere kan alle voksne over 18 år, som ikke tidligere er vaccineret mod eller har haft mæslinger, få en gratis MFR-vaccination. Kvinder, som ikke er immune for røde hunde, kan ligeledes vaccineres gratis med MFR-vaccinen.

Minimum- og maksimumintervaller i børnevaccinationsprogrammet

For at få barnet vaccineret mest hensigtsmæssigt anbefales det, at vaccinationsprogrammet så vidt muligt overholdes. Mange vacciner gives som to eller flere doser med et bestemt minimumsinterval mellem hver dosis. Ved planlægning af vaccination er det derfor vigtigt at kende til forholdsreglerne for minimums- og maksimumintervaller mellem doser:

Minimumsinterval skal altid overholdes for at opnå tilstrækkelig immunitet.
Maksimumsintervaller, som er angivet i produktresuméet, bør også overholdes for hurtigst muligt at sikre optimal beskyttelse.
Hvis et maksimumsinterval overskrides fortsættes vaccinationsserien – der skal aldrig startes forfra.

Er vaccinationsplanen ikke overholdt, bør den eller de manglende vaccinationer gives hurtigst muligt, se minimumsintervaller i tabel 1 nedenfor.

For yderligere information kan du læse mere om de enkelte vacciner i Vaccineleksikon. Information om håndtering af vacciner, vejledede intervaller og injektionsteknikker finder du under Administration af vacciner.

Vaccinationsdækning og sygdomsforekomst

Det danske børnevaccinationsprogram har været en stor succes, som i forhold til sparet sygelighed og dødelighed næppe kan matches af nogen anden sundhedsintervention.
Den høje vaccinationstilslutning har betydet, at mange af de sygdommene der tidligere var meget almindelige, i dag er udryddet, næsten udryddet eller sjældne.
Vaccination er stadig vigtigt
Bortset fra de sygdomme der er udryddet, findes mikroorganismerne stadig, og kan give anledning til smitte, fx i forbindelse med udlandsrejse. Hvis vaccinationstilslutningen falder, og en for stor andel af befolkningen bliver modtagelige overfor en given sygdom, kan der opstå udbrud eller egentlige epidemier.

Vaccination er derfor fortsat vigtigt - både for den enkelte og for samfundet.

Nedenfor ses en oversigt over udviklingen i antal sygdomstilfælde efter indførsel af forskellige vacciner i børnevaccinationsprogrammet.

Se infografikken i større version (pdf)

Tabellen herunder viser de vaccineforebyggelige sygdomme, man har vaccineret mod i Danmark, i hvilken periode man har vaccineret, samt sygdomsforekomst før og efter indførelse af vaccination.

Sygdom	År for indførelse	Sygdomsforekomst før	Sygdomsforekomst efter
Kopper	Tvungen vaccination 1931-1976. Risikogrupper 1976-81.	Almindelig indtil 1880’erne og havde en dødelighed mellem 1 og 50 % afhængig af virus-type. Fra 1871 blev kokoppe-vaccination lovpligtigt og bevirkede, at koppeepidemierne hurtigt gik tilbage, samtidig med, at dødeligheden faldt betydeligt.	Det sidste tilfælde af kopper i Danmark var i 1970. Kopper blev i 1980 erklæret udryddet på verdensplan af WHO.
Tuberkulose	BCG-vaccination af tuberkulin-negative skoleelever 1946-86. Risikogrupper 1986-90.	Der var i den første halvdel af 1900-tallet mellem 3000-5000 nye tilfælde af tuberkulose per år.	Tuberkulose var i 1985 at betragte som en så sjælden sygdom (cirka 300 tilfælde om året) at man ophørte med tuberkulinscreening og vaccination. For nyeste årsopgørelse, se EPI-NYT 51b/2023
Difteri	1943	Optrådte i epidemier med op til 14.000 tilfælde per år og var forbundet med en dødelighed på op mod 50 %. Difteri antitoxin behandling og senere antibiotisk behandling reducerede dog dødeligheden væsentligt.	Det sidste tilfælde i Danmark blev påvist i 2017, EPI-NYT 46/2017. Difteri ses fortsat over det meste af verden. I 1990’erne var der store udbrud af difteri i Østeuropa. Der blev i 2015 påvist et tilfælde af kutan difteri hos en asylansøger i Danmark. Der er siden januar 2022 og til 11. august 2023 påvist 281 bekræftede difteritilfælde i EU/EØS og i samme periode er fire dødsfald blev rapporteret til ECDC.
Tetanus (stivkrampe)	1949	Tetanus sås efter fødslen og efter sårskader og var forbundet med en dødelighed på cirka 50 %.	Det sidste tilfælde af neonatal tetanus sås i 1970. Tetanus blandt voksne er nu en sjælden sygdom med 0-2 tilfælde om året.
Polio	1955	Der var årligt omkring 500 poliotilfælde, og i 1952/53 var der en epidemi med næsten 2500 tilfælde hvoraf 10 % døde.	Det sidste tilfælde af poliosmitte i Danmark var i 1976, og det sidste importerede tilfælde var i 1983. Europa blev erklæret poliofrit i 2002 af WHO, men polio er endnu ikke udryddet i verden, se yderlige info her.
Kighoste	1961	Sygdommen forekom i epidemier med cirka 5 års mellemrum og var en alvorlig sygdom for især små børn.	Vaccination har reduceret forekomsten af kighoste markant, og de sidste dødsfald sås i 2005 2010, EPI-NYT 14/14 og i 2023, EPI-NYT 27/2023. Kighoste kan fortsat være en alvorlig infektion hos især spædbørn.
Mæslinger Fåresyge Røde hunde	1987	Stort set alle børn fik disse sygdomme, heraf en del også alvorlige følge-tilstande, EPI-NYT 1-2/96. Således sås der hvert år dødsfald og tilfælde af hjernebetændelse som følge af mæslinger.	I perioden 2014-2020 blev der i alt anmeldt 70 tilfælde af mæslinger i Danmark, gennemsnitlig 10 pr år. I samme periode var der 125 tilfælde af fåresyge. Røde hunde er en mild sygdom og overvåges ikke generelt. Indtil den 1. november 2023 var der overvågning af røde hunde i graviditeten samt af Kongenit Rubella Syndrom, som er en alvorlig komplikation hos spædbarnet efter infektion med røde hunde hos den gravide. Fra den 1. november 2023 er der laboratoriemeldepligt for alle tilfælde af røde hunde.
Haemophilus Influenza type b	1993	Var årsag til 80 årlige tilfælde af meningitis hos små børn og 30 tilfælde af epiglottitis. I gennemsnit døde to børn hvert år.	Der forekommer nu kun 0-2 tilfælde af denne type meningitis hos små børn om året, ligeledes er epiglottitis hos børn en sjælden tilstand.
Pneumokokker	2007	Var årsag til over 1000 tilfælde årligt af meningitis og blodforgiftning (IPS) hos især små børn og hos ældre	Pneumokokvaccinationen blev indført i børnevaccinationsprogrammet i oktober 2007. Efter dette år er der sket et kraftigt fald af alvorlig pneumokoksygdom blandt børn under 2 år, men også en stabil mindskning i den generelle befolkning
HPV	2009 (piger) 2019 (drenge)	Der ses aktuelt 328 tilfælde af HPV-associeret livmoderhalskræft i Danmark hvert år.	HPV-vaccination forventes at beskytte næsten 100 % mod forstadier til livmoderhalskræft forårsaget af de typer HPV, som er indeholdt i vaccinen. Studier fra Danmark, Sverige og England har nu vist, at incidensen af både celleforandringer og kræfttilfælde er faldet efter introduktionen af et vaccinationsprogram og dermed, at vaccination rent faktisk beskytter mod livmoderhalskræft.

Påmindelser om børnevaccinationsprogrammet

For at sikre rettidig vaccination, sender Statens Serum Institut (SSI) automatisk påmindelser om børnevaccination til forældre. Påmindelsesordningen har medvirket til at øge vaccinationsdækningen og dermed sikret, at flere børn bliver beskyttet imod alvorlige sygdomme, der kan forebygges ved vaccination. Påmindelserne bygger på registreringer i Det Danske Vaccinationsregister (DDV).

Hvornår sendes der påmindelser om vaccination?

Børn født efter 1. august 2019 får ved fødslen automatisk tildelt det danske børnevaccinationsprogram i DDV. Der udsendes følgende påmindelser om vaccination:

2 uger før en anbefalet vaccination – med opfordring til at bestille tid. Klik her for at se hvordan dette brev ser ud (pdf).
1 måned efter en anbefalet vaccination – hvis vaccinationen endnu ikke er registreret i DDV. Klik her for at hvordan dette brev ser ud (pdf).

Hvem får påmindelser?

Forældremyndighedsindehavere
Har barnet en værge, sendes påmindelsen til denne.

Påmindelserne bliver sendt som Digital Post (e-Boks). Er man fritaget for digital post, modtager man et fysisk brev.

Hvem er omfattet af påmindelsesordningen

Forældre eller værge til børn født efter 1. august 2019
Forældre eller værge til børn der fyldte 4 eller 12 år fra 1. november 2019.

Fravalg af påmindelser

Du kan som forældremyndighedsindehaver fravælge påmindelser ved at

bede din praktiserende læge registre fravalg af påmindelser.
udfylde denne blanket til fravalg af påmindelser om børnevaccinationer og sende den med posten til Statens Serum Institut.
sende en mail med oplysning om barnets navn og cpr-nummer, forældres navn og cpr-nummer samt adresse som digital post via borger.dk til Statens Serum Institut. Sender du mailen via borger.dk, så modtager SSI oplysningerne på en sikker måde (krypteret).

Det er kun forældre eller andre personer med forældremyndighed, der kan fravælge påmindelsesordningen.

Fravalget gælder alene den påmindelsesordning, der administreres af Statens Serum Institut. Der kan være kommuner, regioner og læger der tilbyder lignende ordninger, som dette fravalg ikke omfatter.

Læs mere om fravalg af påmindelser og regelgrundlag på nedenstående links:

Fravalg af påmindelser på sundhed.dk
Regelgrundlag: Ændring af Sundhedsloven.

Spørgsmål og svar om påmindelser

Jeg har logget på Sundhed.dk, men kunne ikke se vaccinationsoplysninger for mit barn?

For at se oplysninger om dine børns vaccinationer på www.sundhed.dk er det en forudsætning, at forældremyndigheden er afgjort i Statsforvaltningen og er blevet registreret i cpr-registret.
Dine børn får selv adgang, når de fylder 15 år, og i den forbindelse ophører forældremyndighedsindehavers adgang.

Hvem får påmindelserne?

Hvis begge forældre har forældremyndighed over barnet, vil begge forældre modtage påmindelser. Ellers vil kun den forælder som har forældremyndigheden, modtage påmindelserne. Ligeledes vil det i de tilfælde hvor børn har en værge, være værgen som modtager påmindelserne.

Jeg mener, at mit barn har fået de vaccinationer, som I skriver i brevet, at det mangler – hvad gør jeg?

Kontakt egen læge for afklaring om evt. manglende vaccinationer eller manglende registrering af vaccinationer.
Siden november 2015 har alle læger haft pligt til at registrere givne vaccinationer i Det Danske Vaccinationsregister. Vaccinationer givet før november 2015 kan mangle, hvis barnet er vaccineret på en børneafdeling/ambulatorium eller hvis lægen ikke har afregnet de givne vaccinationer med sygesikringen eller har registreret vaccinationen på en forælders cpr-nr.
Vaccinationer, der er givet i udlandet, vil heller ikke fremgå at sundhed.dk.

Vores læge har frarådet vaccination lige nu (fx pga. allergi eller nedsat immunforsvar) – hvordan skal vi forholde os?

I skal følge lægens råd. I vaccinationsregisteret har vi ikke oplysninger om, hvilke børn der evt. ikke kan tåle at blive vaccineret.

Historisk oversigt over anvendte vacciner i børnevaccinationsprogrammet

Difteri-tetanus fra 1/1 1950 til 31/3 1961

Difteri-tetanus-kighoste (helcelle) fra 1/4 1961 til 31/7 1969

Enkeltkomponent inaktiveret polio fra 1955 til 31/7 1969

Enkeltkomponent kighoste (helcelle) fra 1/8 1969 til 31/12 1996

Difteri-tetanus-polio fra 1/8 1969 til 31/12 1996

OPV (oral polio vaccine) fra begyndelsen af 1960'erne til 31/8 2003

MFR-vaccine siden 1/1 1987

Enkeltkomponent Hib fra 1/6 1993 til 30/6 2002

Difteri-tetanus revaccination af 5-årige fra 1/1 1996 til 31/8 2003

Difteri-tetanus-kighoste-polio fra 1/1 1997 til 30/6 2002

Difteri-tetanus-kighoste-polio/Hib siden 1/7 2002
Difteri-tetanus-kighoste-polio-hepatitis B/Hib fra 15/1 2014 til 31/12 2015 ( Infanrix Hexa) og fra 20/2 2016 til 3/4 2017(Hexyon)

Difteri-tetanus-kighoste-revaccination fra 1/9 2003 til 30/6 2004

Difteri-tetanus-kighoste-polio-revaccination fra 1/7 2004

Pneumokokvaccine (7-valent) fra 1/10 2007
HPV-vaccine mod type 6, 11, 16 og 18 fra 1/1 2009 (opstart 1/10 2008) til 31/12 2017
HPV-vaccine mod type 16 og 18 fra 1/2 2016 til 1.11 2017
Pneumokokvaccine 13-valent erstatter 7-valent fra 15/4 2010
HPV-vaccine mod type 6, 11, 16, 18, 31, 33, 45, 52 og 58 fra 1/11 2017
Pneumokokvaccine 15-valent erstatter 13-valent fra 1/11 2025

Eksterne links

Smitsomme sygdomme hos børn og Unge (pdf)
Sundhedsstyrelsens vaccinationspjece 2023 (pdf)
Sundhedsstyrelsens vaccinationspjece kan også fås på andre sprog: Engelsk, Arabisk, Farsi, Polsk og Somali
Bekendtgørelse om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme m.v. (Bekendtgørelse nr. 1586 af 09/12/2024)
Indsats for højere vaccinationstilslutning: "De mange skal beskytte de få "
Regelgrundlaget for SSI's udsendelse af påmindelser om manglende børnevaccination: Lov om ændring af sundhedsloven