Toxoplasmose
Toxoplasmose skyldes parasitten Toxoplasma gondii. Parasitten har været kendt i mere end 100 år og kan være årsag til erhvervet toxoplasmose, der som regel er en mild febersygdom, og i sjældne tilfælde medfødt toxoplasmose, der kan medføre alvorlig sygdom.
Hos smittede personer findes der to stadier af parasitten; et hurtigt delende stadie (tachyzoitter) og et vævscystestadie (bradyzoitter). Det er primært i det hurtigt delende stadie, at man kan opleve sygdomstegn som fx hævede lymfeknuder eller let feber i forbindelse med den primære smitte. Personer med kraftigt nedsat immunsystem fx på grund af aids, kan få mere markante symptomer som fx et meningitis-lignende sygdomsbillede.
Vævscysterne giver anledning til livslang smitte, der ofte går ubemærket hen, men hvor infektionen kan blusse op igen, såfremt immunsystemet bliver kraftigt svækket af anden sygdom eller fx i forbindelse med behandling for cancer, transplantation eller lignende.
Den præcise andel af personer, der er smittet med parasitten i Danmark er ikke kendt, men ca. 26 % af danske bloddonerer var seropositive i et studie. Det forhold, at det er en smitte man ofte "spiser" sig til, og at infektionen er livslang, gør, at andelen af personer, der er smittet, vil være stigende med alderen.
Hvis gravide bliver smittet for første gang under graviditeten, kan parasitten blive overført til barnet, som kan få øjenskader og/eller hjerneskader som hydrocephalus. Som oftest bliver barnet født uden symptomer. Børn med medfødt toxoplasmose har senere i livet en øget risiko for at få en aktivering af infektionen, ofte i form af nethindebetændelse i øjnene (chorioretinitis).
Det er ikke alle nysmittede gravide, der overfører infektionen til deres foster. Andelen af ufødte, der bliver smittet i graviditeten, er i første trimester omkring 10 % og i 36. graviditetsuge omkring 70 %. Risikoen for smitte fra den gravide til det ufødte barn er således størst i det sidste trimester og mindst i det første trimester. Til gengæld er risikoen for symptomer af den medfødte infektion større, jo tidligere i graviditeten fostret er blevet smittet.
Symptomer
De fleste infektioner forløber formentligt uden eller med milde symptomer, men hos en mindre del bliver der set hævede lymfeknuder, typisk på halsen i uger til måneder efter den primære infektion.
Hos personer med kraftigt nedsat immunforsvar kan der i sjældne tilfælde opstå hjerne-, hjerte-, øjen- og leverbetændelse.
Hvis gravide bliver smittet, under graviditeten, kan parasitten blive overført til barnet. Dette kan give anledning til medfødt (kongenit) toxoplasmose. Fra 1999-2007 blev alle nyfødte tilbudt screening for medfødt toxoplasmose, og her blev fundet mellem 9 og 19 børn årligt. Ca. 1 barn per 1-2 år vil få svære hjerneskader. De øvrige smittede børn har primært kraftigt forøget risiko for at udvikle nethindebetændelse i barne- og ungdomsårene med evt. nedsat syn eller blindhed til følge. Skaderne er ofte kun på det ene øje.
Der findes behandling, der kan hæmme det hurtigt delende stadie, mens der ikke findes nogen kendt behandling, der kan fjerne cystestadiet og dermed parasitten fra inficerede mennesker.
Årsag
Toxoplasmose skyldes infektion med parasitten Toxoplasma gondii.
Smitteveje
Parasitten T. gondii er zoonotisk og har tre udviklingsstadier, der alle kan medføre smitte af mennesker. De tre udviklingsstadier er:
1. Oocysten
Kattedyr er hovedvært og den eneste dyregruppe, der udskiller oocyster, og dette sker med afføring. Oocysterne er meget modstandsdygtige og kan findes spredt i omgivelserne, fx. i jorden, sandkasser, køkkenhaver og i græsset. Oocysterne kan også findes indendørs i huset eller i stalde. Hvis en kat bliver inficeret, kan den udskille flere millioner oocyster over en periode på ca. 2 uger. Oocysterne bliver infektiøse 1-5 dage efter udskillelsen, de kan blive spredt med overfladevand, og de kan overleve i op til et år. Dette forklarer, hvorfor kontakt med jord, vand og kontaminerede grønsager kan udgøre en større smitterisiko end kontakt med katte.
2. Vævscyster (bradyzoitter)
En hovedsmittekilde i vores del af verden skønnes at være vævscyster i muskulatur og organer fra Toxoplasma-smittede dyr. Indtagelse af råt/ikke gennemstegt kød af inficerede dyr er en væsentlig risikofaktor. Cysterne bliver ødelagt ved opvarmning til mere end 66°C i 3 minutter. Korrekt udført af fx rygning, saltning og bestråling kan også ødelægge cysterne.
3. Tachyzoiten
Dette stadie af parasitten findes ved akut infektion først og fremmest i blod og væv. Tachyzoiten bliver ødelagt ved udtørring, frysning og ved kontakt med mavesyre. Selv om alle dyrearter kan få toxoplasmose, er der ikke nogen risiko for at blive smittet ved almindelig omgang med dyr og mennesker. Man kan således uden risiko omgås børn og voksne, der er smittet med toxoplasmose. Smitte fra person til person er beskrevet ved organtransplantation og ved blodtransfusion.
Der er eksempler på smitte ved indtagelse af upasteuriseret mælk.
Forebyggelse
Gode råd om hvordan man kan undgå smitte med toxoplasmose:
- Undgå at spise råt eller ikke gennemstegt kød
- Det er meget vigtigt at have god hånd- og køkkenhygiejne
- Undgå at smage på fars ved madlavning
- Vask grønsager og frugt grundigt
- Benyt handsker ved kontakt med jord eller vask hænderne grundigt bagefter
- Undgå upasteuriseret mælk
- Undgå direkte kontakt med kattebakke - lad en anden person end den gravide tømme og skolde bakken hver dag
Behandling
Smittede personer med normal immunstatus bliver normalt ikke behandlet. Behandlingen af børn med medfødt toxoplasmose afhænger bl.a. af, om de har en aktiv infektion. Ved en aktiv infektion vil behandling altid blive tilrådet.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Diagnostik
Mulig smitte med Toxoplasma gondii bliver undersøgt ved en blodprøve, der bliver testet for specifikke IgG-antistoffer. Nylig smitte vil bl.a. vise sig ved specifikke IgM, samt IgG-antistoffer med lav aviditet.
Tidsfastsættelse af smittetidspunkt fx i forbindelse med graviditet bør ske på et laboratorium der udfører de ovennævnte tests, fx Parasitologisk Speciallaboratorium på SSI.
Ved mistanke om cerebrale symptomer hos immunsvækkede der relaterer til toxoplasmose, kan der udføres PCR-undersøgelse af spinalvæske eller biopsier.
Behandling
Behandling er en specialistopgave.
Diagnostiske undersøgelser
Toxoplasma gondii antistof (IgG, IgM), udvidet (R-nr. 331)Toxoplasma gondii (DNA) (R-nr. 083)
Toxoplasma gondii (immunblot, blodprøve fra nyfødte) (R-nr. 300)