Pest

Inkubationstiden er 2-10 dage. Byldepest giver symptomer i form af høj feber, træthed, muskelsmerter, kvalme og opkast. Samtidig ses den karakteristiske hævelse og ømhed af de inficerede lymfeknuder (bubo, det græske ord for lyske eller lyske hævelse). Det ses hyppigst i lysken, da lopper oftest bider på benene.

Dødeligheden ved ubehandlet byldepest er 66 %, men ved hurtig antibiotisk behandling nedsættes dødeligheden betydeligt til under 13 %. Ved sepsis (blodforgiftning) er symptomerne høj feber, træthed, faldende blodtryk, kvalme, opkast og diarré. Der kan forekomme nekroser (dødt væv) og gangræn (koldbrand). 

Ca. 6 % udvikler meningitis (hjernehindebetændelse). Lungepest giver symptomer i form af akut høj feber, hovedpine, træthed og muskelsmerter der indenfor 24 timer efterfølges af hoste med blodigt opspyt. Endvidere ses kvalme, opkast, diarré og mavesmerter. Lungebetændelsen udvikles hurtigt og leder til lufthunger, hvæsende vejrtrækning, chok og ubehandlet lungepest er næsten altid dødelig.

Pest forårsages af Yersinia pestis, en stavformet gram-negativ bakterie, der tilhører Enterobacteriaceae-familien. 

Kan minde om en sikkerhedsnål på Gram farvning. 

Der er beskrevet tre større historiske pestepidemier:

1. Den Justinianske Pest fra omkring 500-tallet
2. Epidemierne som ramte Europa adskillige gange fra 1340’erne frem til 1720. Særligt "den sorte død", som toppede i 1346-53, er berygtet idet op mod en tredjedel af Europas befolkning døde. En tredjedel af Københavns befolkning døde under det sidste pestudbrud i Danmark i 1711.
3. Den sidste pandemi, som spredte sig fra Kina i den sene halvdel af 1800-tallet.

I dag forekommer sygdommen overvejende i den tropiske del af Asien, Afrika og Sydamerika. Desuden ses der enkelte tilfælde i den centrale del af det vestlige USA.

På verdensplan ses 1.000-3.000 tilfælde årligt, langt overvejende i form af byldepest. De senere år har man rapporteret om udbrud af lungepest fra Peru, Madagaskar og Kina.

Gnavere, specielt rotter og murmeldyr samt præriehunde, er værter for Y. pestis, som kan overføres til mennesker via loppebid. Man inddeler infektionen efter symptombilledet i 3 former:

1. Byldepest (84 %) der ses efter loppebid.
2. Blodforgiftning (13 %) som ¼ af patienter med byldepest udvikler. Blodforgiftning kan dog også ses uden et forudgående byldestadie.
3. Lungepest (3 %) der opstår på grund af inhalation, eller som en komplikation til en blodforgiftning hvor bakterierne spreder sig til lungerne. Den mest alvorlige manifestation af pest med den højeste dødelighed.

Der findes en vaccine, som dog ikke er alment tilgængelig.

Personer med kontakt til patienter med lungepest skal have forebyggende antibiotisk behandling i form af doxycyklin.

Ved byldepest behøver man blot at observere personer med kontakt til patienter for symptomer før eventuel indledning af antibiotisk behandling.

Y. pestis inaktiveres omgående af hypoklorit.

Sygdommen behandles med enten gentamicin alene, gentamicin plus doxycyklin, gentamicin plus fluoroquinoloner, doxycyklin alene eller i kombination med fluoroquinoloner. Fluoroquinoloner såsom ciprofloxacin eller moxifloxacin bør ikke anvendes alene.  Ved hurtigt iværksat behandling er prognosen god.

Diagnostik

SSI skal kontaktes før prøver indsendes.

Mistanke om pest fås i første omgang primært på det kliniske billede sammenholdt med relevant rejseanamnese i endemiske områder, dvs. områder med en stabil, vedvarende forekomst af pest.

Alle patienter mistænkt eller bekræftet med pest skal isoleres.

Y. pestis kan påvises ved mikroskopi, dyrkning eller PCR fra knoglemarv, blod, opspyt, lymfeknudemateriale eller cerebrospinalvæske.

Meldepligt

Pest anmeldes telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) samt elektronisk via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2).

Sygdommen er omfattet af Epidemiloven, idet den er klassificeret som en almen farlig sygdom.

Diagnostiske undersøgelser

Yersinia pestis (DNA) (R-nr. 158)