Kolera

Kolera er en akut diarrésygdom, der i de alvorlige tilfælde er karakteriseret med pludseligt opstået massiv vandig diarré, hvor afføringen kan minde om risvand. Patienten har i de typiske tilfælde hverken feber eller mavesmerter, men kommer på grund af den voldsomme diarré hurtigt i underskud med væske og salte (dehydrering). Dette medfører forstyrrelser i syre-base-balancen, fald i blodsukker og svigt af kredsløb og nyrer. I disse tilfælde kan dødeligheden være op til 50 %, men med korrekt og rettidig behandling i form af væsketerapi er dødeligheden under 1 %.

Kolera kan dog også vise sig som en mere mild form for vandig diarré, og i de dele af verden, hvor kolera er almindeligt forekommende, er der mange mennesker, der bærer bakterien uden symptomer.

Sygdommen forårsages af bakterien Vibrio cholerae, som kan opdeles i forskellige serogrupper. Det er imidlertid kun serogruppe O1 eller O139, som kan forårsage den epidemiske kolera. Serogruppe O1 kan yderligere opdeles i to biotyper (El Tor og den klassiske biotype) og tre serotyper: Inaba, Ogawa samt (mere sjældent) Hikojima.

Den nuværende verdensomspændende spredning af kolera ("den syvende pandemi") skyldes Vibrio cholerae El Tor, mens den klassiske biotype findes i Sydasien, og serogruppen O139 er begrænset til Sydøstasien. Alle andre serogrupper (non- O1 og non- O139) kan forårsage en (ikke-epidemisk) mild diarrésygdom.

Diarré forårsages af et særligt toksin (giftstof), koleratoksinet, som hæfter sig til tarmceller, hvorefter det sætter den normale transport af vand og salte fra tarmen ind i blodbanen i "baglås", således at der aktivt pumpes væske ud af kroppen. 

Kolera erhverves ved indtagelse af føde eller vand, der er forurenet med kolerabakterier. Den klassiske smittemåde er gennem drikkevand, der er forurenet med afføring fra mennesker, enten direkte ved vandkilden eller i forbindelse med opbevaring og håndtering af drikkevand. Fødevarer kan forurenes ved dårlig hygiejne i forbindelse med tilberedning, anretning og spisning. Bakterierne kan overleve i lang tid i vand og kan vokse i mad, der gemmes uden for køleskab. Det er sjældent, at bakterien smitter fra person til person. 

Inkubationsperioden, dvs. tiden fra man bliver smittet, til man oplever symptomer, er normalt 2-3 dage, men kan variere fra få timer til op til 5 dage, afhængig af smittedosis.

Kolera er en af de klassiske epidemiske sygdomme, og viser sig ofte i form af sygdomsudbrud. Sygdommen kan også optræde endemisk, dvs. med en stabil, vedvarende forekomst og vil dermed være en del af det "normale" spektrum af diarrésygdomme. I denne situation vil det især være mindre børn og kvinder, der er i risiko for kolera, og der kan være en markant årstidsvariation med flest tilfælde i regntiden. Endemisk forekomst ses især i Sydasien.

Kolera forebygges ved at bryde smittevejene. Det er især vigtigt at etablere en sikker drikkevandsforsyning, der skal nå helt ud til den enkelte husholdning, fx gennem "point-of-use-treatment" som klorering eller anden behandling af vand i hjemmet. God hygiejne ved tilberedning og håndtering af fødevarer og ikke mindst håndvask er af stor vigtighed for at bryde smitten.

I reglen sker smitten ved udsættelse for en relativ stor mængde bakterier. En rejsende, der overholder en god, grundlæggende hygiejne vil være i minimal risiko for kolera, selv i forbindelse med rejser i den fattigste del af verden.

Der findes en vaccine, Dukoral, som giver 80 % beskyttelse mod kolera i op til 2 år. Den anbefales ikke ved en almindelig turist- eller forretningsrejse til lavindkomstlande, men kan overvejes i særlige situationer som fx hjælpearbejde eller udstationering under vanskelige forhold.

Væskebehandling og erstatning af salte er hjørnesten i behandlingen. I milde eller moderate tilfælde kan dette ske ved oral rehydrering, mens der i alvorlige tilfælde skal gives væske intravenøst.

Antibiotikabehandling kan reducere varigheden af sygdom, og forkorte den tid, hvor bakterier udskilles i afføringen. Dermed kan antibiotika være med til at nedsætte smittetrykket under et udbrud. Det er dog et problem, at Vibrio cholerae ofte er resistent over for de antibiotika som befolkningen i udviklingslandene sædvanligvis har adgang til.

Meldepligt

Kolera anmeldes telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) samt elektronisk via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2).

Tilfælde af kolera overvåges endvidere gennem laboratoriemeldesystemet.

Diagnostik

Diagnosen stilles sædvanligvis ved påvisning af kolera-bakterier i afføring. Er der særlig mistanke til kolera bør det anføres ved indsendelse af prøve.