Influenza

Influenza skyldes infektion i de øvre luftveje med influenzavirus A, B eller C. Alle kan blive ramt af influenza. Det er dog især ældre over 65 år og andre personer med sygdom, der påvirker immunforsvaret, som har øget risiko for et alvorligt forløb af influenza.

Influenza er en typisk vintersygdom. Den tilbagevendende vinterinfluenza kaldes sæsoninfluenza, og den optræder i bølger af 6-10 ugers varighed i perioden fra december til marts. Et par gange i løbet af en 10-årig periode kan influenzaforekomsten være markant højere end forventet, og så er der tale om en egentlig epidemi. Under en sådan epidemi kan op til 20 % af befolkningen blive ramt af sygdommen, og der ses typisk stigning i hospitalsindlæggelser og overdødelighed blandt de ældre og svækkede.

Selvom sæsoninfluenza vender tilbage hver vinter, bliver man ikke syg hvert år. Undersøgelser viser, at voksne over 30 år typisk kun rammes af sengekrævende influenza sygdom ca. hvert 5. år, hvorimod børn typisk rammes oftere. Det er i høj grad smitte blandt børn, der holder smitten i gang.

Ind i mellem forårsager et helt nyt influenzavirus en verdensomspændende epidemi, kaldet en pandemi. Dette kan have alvorlige konsekvenser, da størstedelen af befolkningen vil være modtagelige. Den alvorligste og mest omfangsrige pandemi var "den spanske syge" i 1917-18, hvor influenza A H1N1 var et nyt influenzavirus, der sandsynligvis blev overført fra fugle og ramte unge mennesker særligt hårdt.

Den seneste pandemi var den forholdsvis milde pandemi i 2009, hvor et nyopstået influenza A H1N1 dannet af gener fra tre forskellige svineinfluenza spredte sig hos mennesker. Sammenlignet med sæsoninfluenza forløber en pandemi typisk uden for den forventede influenzasæson, kommer i flere bølger og rammer overvejende yngre aldersgrupper, der ikke allerede er immune.

Influenza kan også forekomme hos dyr, og i sjældne tilfælde kan mennesker blive smittet med dyreinfluenza fra fx svin eller fugle uden at dette virus efterfølgende spreder sig mellem mennesker, se også fugleinfluenza.

Symptomer

Pludselig opstået høj feber med kulderystelser, muskelømhed og hovedpine, der ledsages af en markant sygdomsfornemmelse. Der er ofte lidt tør hoste og lette synkesmerter. I ukomplicerede tilfælde varer selve sygdommen 4-5 dage, men følges gerne af 1-2 uger med træthed og nedsat fysisk formåen.

Ved alvorlig sygdom ses oftest lungebetændelse med bakterier, fx pneumokokker, ligesom influenza kan forværre eksisterende sygdomme som fx sukkersyge eller hjertekarsygdomme.

Årsag

Influenza A og B eller i sjældne tilfælde influenza C-virus. Influenza A er et Orthomyxovirus. Et influenza A-virus har 1 H-antigen og 1 N-antigen. Svømmefugle er den naturlige vært for influenza A, men også andre dyr kan blive smittet.

Der kendes aktuelt 18 H-subtyper (H1–H18) og 11 N-subtyper (N1–N11). (H17N10 og H18N11 er dog kun fundet i flagermus). 

De influenza A-typer, der typisk optræder som sæsoninfluenza blandt mennesker, er influenza A H1N1 og influenza A H3N2.

Smitteveje

Influenza smitter gennem små dråber fra hoste, nys og lignende. Virus spredes derfor ved direkte kontakt imellem mennesker og ved, at det sætter sig på overflader, som vi rører ved med hænderne, fx dørhåndtag, telefoner og tilbehør til computeren såsom mus og tastatur.

Inkubationstiden – dvs. tiden fra man bliver smittet, til man får symptomer – kan være op til 7 dage. Men de fleste vil blive syge indenfor de første dage (median inkubationstid omkring 2 dage for sæsoninfluenza).

Influenza smitter almindeligvis fra man mærker de første symptomer, det vil sige nyser, hoster, får feber mv. Man smitter imidlertid mest i de første tre til fire dage af sygdommen. Man anses for at være smittefri et døgn efter, at man ikke har feber længere, hvis man i øvrigt føler sig rask.

Influenzavirus kan også forekomme hos en række dyr, især hos fugle og svin, men smitter kun i sjældne tilfælde fra dyr til menneske (se fugleinfluenza).

Forebyggelse

Hvis du vil undgå at blive smittet - og undgå at smitte andre - skal du:

  • undgå tæt kontakt med personer, som du ved er syge
  • blive hjemme fra arbejde, skole eller lignende, hvis du er syg
  • undgå at hoste og nyse i din håndflade. Brug i stedet et engangslommetørklæde eller til nød ærmet.
  • hyppigt vaske dine hænder med vand og sæbe - især efter du har hostet, nyst eller pudset næse. Håndsprit (70-85 %) kan også bruges og bør foretrækkes, hvis det er tilgængeligt
  • undgå at røre ved dine øjne, din næse eller din mund uden forudgående håndvask. Så nedsætter du risikoen for at blive smittet, selvom du skulle have fået smitte på hænderne
  • sørge for at holde fælles ting og overflader rene ved almindelig rengøring

"Influenza, forkølelse og andre luftvejsinfektioner - sådan mindsker du risikoen for smitte!" (pdf)

Gode råd til at forebygge smitte med virus

Vaccination

Influenza A og B kan desuden forebygges med vaccination. Da influenzavirus løbende ændrer sig, udvikles der hvert år en ny sæsoninfluenzavaccine, der indeholder to influenza A-vira og to influenza B-virus, som WHO vurderer, kommer til at cirkulere den kommende sæson.

Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination til særlige risikogrupper, herunder personer på 65 år og derover, personer med visse kroniske sygdomme svært overvægtige personer, gravide i 2. eller 3. trimester og visse andre persongrupper. Desuden er børn i alderen 2-6 år blevet tilbudt vaccination siden sæson 2021/2022. Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Influenzavaccinen gives som en indsprøjtning til de fleste, dog gives vaccinen til børn i alderen 2-6 år som nasal spray. Fra du bliver vaccineret, går der typisk 2-3 uger, før du er beskyttet. Vaccinen beskytter sædvanligvis i 6-12 måneder og skal gives hvert år i god tid, inden influenzasæsonen starter – typisk i oktober/november. Er du først blevet syg, er det for sent at vaccinere.

Forebyggende behandling med antivirale midler kan anvendes til personer i særlig risiko som fx personer, der skal slå fjerkræbesætninger med fugleinfluenza ned.

Ved en influenzapandemi udvikles en ny vaccine specifikt mod det nye influenzavirus.

Behandling

Influenza kan behandles med såkaldte antivirale lægemidler, som forhindrer virus i at sprede sig i kroppen. Den antivirale behandling skal startes så hurtigt som muligt, efter at symptomerne er begyndt og senest 48 timer, efter de første symptomer. Starter behandlingen i god tid, kan sygdommens varighed nedsættes med 1-2 dage.

Mange tror, at influenza kan behandles med antibiotika. Men antibiotika virker kun mod bakterier, og har derfor ingen effekt på virusinfektioner som fx influenza. Der er kun brug for antibiotika i de tilfælde, hvor der i tilknytning til influenzaen er infektion med bakterier som fx lungebetændelse.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Diagnostik

Mange andre luftvejsvirus kan give influenzalignende symptomer og kun laboratoriediagnostik kan give den endelige diagnose. Påvisning af influenzavirusgener er i dag standardmetoden til påvisning af influenza. Den diagnostiske test udføres på materiale fra luftvejene. 

Influenzalaboratoriet på Statens Serum Institut er Nationalt Influenza Center for Verdens Sundheds Organisation WHO og varetager den virologiske overvågning af influenzavirus i Danmark, som rapporteres til WHO. Prøver fra patienter, der er alvorligt syge, er vaccinerede, er under mistanke for antiviral resistens eller er under mistanke for at være smittet med dyreinfluenzavirus, bør sendes til SSI for yderligere udredning og karakterisering. Prøver bør så vidt muligt udtages i virus/universel transport medium (UTM/VTM).

Influenza Centeret karakteriserer løbende et udpluk af influenzaprøver fra syge danskere for at følge udviklingen af influenzavirus og opdage opståen af evt. nye influenzavirustyper. 

Behandling

Antivirale midler, såkaldte neuraminidasehæmmere (Oseltamivir og Zanamivir), kan anvendes til behandling af influenza. M2-ionkanalhæmmere (Amantidin og Rimantidin) kan ikke anvendes til de nuværende cirkulerende virusstammer pga. naturlig resistens overfor disse.

Overvågning og meldepligt

Influenza fra dyr (fx fugleinfluenza) og andre ikke-sæson influenzavirus hos mennesker er en anmeldelsespligtig sygdom. Ellers overvåges influenza igennem sentinelovervågningen, vagtlægeovervågningen og ved overvågning af laboratoriesvar i MiBa. Influenzasituationen kan i influenzasæsonen følges i det de ugentlige opgørelser, samt i nyhedsbrevet INFLUENZA-NYT.

Diagnostiske undersøgelser

Influenzavirus (genotypisk resistens over for neuraminidasehæmmer) (R-nr. 659)
Luftvejsvirus, pakke (polyomavirus KI, WU, influenzavirus type C, bocavirus) (PCR) (R-nr. 223)
Influenza A virus + Influenza B virus (RNA) (R-nr. 299)
Parainfluenzavirus (PIV) (RNA) (R-nr. 298)
Influenzavirus type C (RNA) (R-nr. 623)
Influenzavirus (subtypning) (R-nr. 639)