Uge 46 - 2016

Epidemisk forekomst af kighoste

I EPI-NYT 27a+b 2016 blev det beskrevet, at der i første halvår af 2016 var observeret en forhøjet forekomst af kighoste i Danmark med gennemsnitligt 121 påviste tilfælde pr. måned. Denne stigning er fortsat til epidemisk niveau efter sommeren, hvor der i hver af månederne august og september blev påvist mere end 200 tilfælde i alle aldre, figur 1. Dette er den højeste månedlige forekomst siden 2002, hvor der senest var kighosteepidemi i Danmark, figur 2. I oktober er der påvist 198 tilfælde. Om dette er udtryk for, at epidemien har toppet, er for tidligt at sige med sikkerhed.

Andelen af positive prøver

Positivprocenten toppede i juli med 24 % positive prøver, men er siden faldet til 15 %, hvilket kan skyldes, at antal indsendte prøver steg kraftigt i perioden fra august til oktober, figur 3. Samlet set er næsten én ud af fem undersøgte prøver positive for kighoste i 2016. Positivprocenten har tidligere været på dette niveau i ”kighostesæsonen” i 2. halvår, også i ikke-epidemiår, figur 3. En del af stigningen i positivprocenten kan derfor skyldes den sæsonbetingede forskel i hyppighed med flere tilfælde i 2. halvår.

Geografisk fordeling

Der er påvist et øget antal tilfælde i alle de laboratorier, der undersøger for kighoste, men der er aktuelt særlig mange positive prøver påvist på de klinisk mikrobiologiske afdelinger i Region Hovedstaden, figur 4.

Aldersfordeling

Der er i 2016 til nu påvist en stigning i den aldersspecifikke forekomst (incidens) af kighoste for især aldersgrupperne 1-årige og 2-4-årige, men også personer over 40 år har en stigning i incidens på næsten 100 %, figur 5. De 0-årige har som tidligere den højeste incidens, og stigningen i 2016 blandt disse udgør ca. 32 %. Blandt børn under 2 år er der indtil nu påvist i alt 167 tilfælde sammenlignet med 113 tilfælde i hele 2015.

Der er i 2016 påvist en stigende andel af tilfælde blandt 2-4-årige, 5-9-årige og blandt personer over 40 år, mens andelen af tilfælde blandt de øvrige aldersgrupper er på niveau med eller let faldende sammenlignet med de foregående 2 år, figur 6. Specielt ser andelen af børn under 2 år med kighoste ikke ud til at stige.

Symptomer og diagnostik

Kighoste er i sit klassiske forløb karakteriseret ved et kataralsk stadie på 7-10 dage (variation 4-21 dage) med mild hoste, normalt uden eller med kun let feber, efterfulgt af et længerevarende paroxysmalt stadie med pludselige, kraftige hosteanfald med vejrtrækningsbesvær, opkastning efter hosteanfaldet og en hylende (kigende) lyd, når barnet igen formår at trække vejret ind. Hos større børn og voksne kan opkastninger og den hylende lyd dog være fraværende. Sygdommen kan vare i op til 3 måneder, men smitter kun i starten af forløbet.

Behandling med antibiotika kan anvendes for at mindske smitteperioden, men det vil sjældent have nogen effekt på symptomerne. Den vigtigste anvendelse af antibiotika er som post-exposure profylakse (PEP) til sårbare individer, se EPI-NYT 16/16 eller SSI’s hjemmeside.

I de tidlige stadier af kighoste kan påvisningen ske ved PCR-analyse på en nasopharynx-podning, men hvis patienten har hostet i mere end et par uger vil PCR sjældent være positiv. Påvisning af antistoffer i en blodprøve vil da være det optimale valg (dog ikke til børn under 8 år eller andre nyligt kighostevaccinerede, se Diagnostik-Nyt, marts 2010).

Forebyggelse via vaccination

Den vigtigste forebyggelse af kighoste er via vaccination, og det er særligt vigtigt, at spædbørn ikke forsinkes unødigt i børnevaccinationsprogrammet, og at man overholder de anbefalede vaccinationstidspunkter ved 3, 5 og 12 måneder. Let snue og feber op til 38 grader er ikke en kontraindikation for vaccination.

Forebyggelse ved hjælp af antibiotika (PEP)

Helt eller delvis ubeskyttede børn under 24 måneder, som udsættes for kighostesmitte, bør tilbydes forebyggende behandling med antibiotika efter de retningslinjer, som er givet i EPI-NYT 16/16. Det er desuden vist, at man reducerer risikoen for udvikling af pneumoni, indlæggelse og dødeligheden blandt ubeskyttede børn, som udsættes for smitte, hvis man vaccinerer barnet mod kighoste samtidig med, at der gives PEP. Primærvaccinerne DiTeKiPol/Hib og DiTeKiPolHepB/Hib kan begge gives fra 2-måneders-alderen.

Det er desuden vigtigt, at ældre søskende til spædbørn er vaccineret som anbefalet. Desuden bør gravide, der får konstateret kighoste kort før fødslen, det vil sige mindre end 3 uger før termin, straks sættes i behandling.

Kommentar

Det er velkendt, at kighoste optræder cyklisk med toppe hvert 3. til 5. år, både i uvaccinerede og velvaccinerede befolkninger. Fraset en top i 2012 med knap 1.000 tilfælde var den sidste kighosteepidemi i 2002, hvor der blev påvist knap 2.000 tilfælde. Siden da er der indført serologi som diagnostisk metode, og som i 2012-2015 udgjorde ca. 25 % af alle positive prøver, men siden er faldet lidt og aktuelt udgør 18 % af de laboratoriepåviste tilfælde i 2016. Stigningen i 2016 skyldes alt overvejende en stigning i antal PCR-positive prøver, hvilket indikerer, at prøven er taget inden for de første 2-3 uger af sygdomsforløbet.

Læger opfordres til fortsat at være ekstra opmærksomme på diagnosen, især blandt uvaccinerede men også blandt vaccinerede mindre børn og at sikre prøvetagning og evt. PEP for at reducere risikoen for alvorlige udfald af kighosteinfektion hos især spædbørn.

(T. Dalby, Mikrobiologi og Infektionskontrol, L.K. Knudsen, P.H. Andersen, Afdeling for Infektionsepidemiologi)

European HIV-Hepatitis Testing Week 18.-25. november 2016 – Test-Treat-Prevent

Næste uge lanceres European HIV-Hepatitis Testing Week for fjerde gang, endnu engang med fokus på at få flere testet for hiv og/eller hepatitis.

Formålet med den europæiske hiv-hepatitis testuge er at øge opmærksomheden på hiv og hepatitis, og ikke mindst de fordele der er ved at blive testet og komme i behandling tidligt.

Det er bevist, at jo før man kommer i behandling jo bedre mulighed har man for at bevare et godt helbred, ligesom risikoen for at smitte andre formindskes. Men på trods af dette er der stadig alt for mange, der er uvidende om deres hiv- og/eller hepatitis-status.

Under den europæiske hiv-hepatitis testuge går næsten 500 NGO’er, hospitaler og klinikker fra flere end 45 lande i Europa sammen om at få flere testet. En bred vifte af aktiviteter bliver afholdt, fra at tilbyde testning på klubber, på gaden, og udenfor almindelig åbningstid til oplysningskampagner for at øge opmærksomheden om hiv- og hepatitis-testning både lokalt, nationalt samt blandt politiske beslutningstagere i Europa.

Tilmelding til den europæiske hiv-hepatitis testuge foregår på hjemmesiden, hvor der også kan findes mere information samt materiale, der understøtter diverse aktiviteter.

I dag er mindst én ud af tre af de 2,5 millioner mennesker, som lever med hiv i Europa ikke klar over deres positive hiv-status. Ligeledes diagnosticeres 50 % sent, hvilket forsinker adgang til behandling. For hepatitis skønnes det, at tilsvarende mange er uvidende om deres status, men data herfor er desværre mangelfulde. Det er vigtigt at vende dette billede og få flere testet og i behandling.

Den europæiske hiv-hepatitis testuge koordineres af HIV in Europe som er placeret hos CHIP under Rigshospitalet, Klinik for Infektionsmedicin. CHIP kan kontaktes på hie.rigshospitalet@regionh.dk.

(I. Sperle, D. Raben, Centre of Excellence for Health, Immunity and Infections (CHIP))

National antibiotikakampagne om urinvejsinfektioner

Den 18. november lancerer Sundheds- og Ældreministeriet sammen med bl.a. SSI årets nationale antibiotikakampagne. I år er målet at bidrage til et mere rationelt forbrug af antibiotika til behandling af urinvejsinfektioner.

Baggrunden for kampagnen er, at kvinder ofte behandles med antibiotika for symptomer fra urinvejene, som ikke skyldes blærebetændelse.

I Danmark skønnes det, at op mod 50 % af kvinderne har symptomer på urinvejsinfektion (UVI) uden at have sygdomsfremkaldende bakterier i urinen. Særligt kvinder under 30 og over 70 år får ofte symptomer på UVI og bliver derfor behandlet med antibiotika. Antallet af behandlede kvinder er desuden steget: I 1999 blev der behandlet i gennemsnit 82 per 1.000 kvinder med de to mest brugte antibiotikagrupper til urinvejsinfektion, i 2015 var dette tal på 98. I aldersgruppen 20 – 24 år har der været en særlig stor stigning – her er antallet af patienter, der fik en recept mod UVI steget fra ca. 100 per 1.000 kvinder per år i 1999 til knap 150 i 2015.

I 1999 blev der udstedt i alt 120 recepter per 1.000 kvinder med et antibiotikum mod UVI. Det tal er steget til 135 i 2015.

Urinvejsinfektion skyldes bakterier, men især hos kvinder kan der også være bakterier i urinen af andre årsager. Det er derfor vigtigt, at vejlede kvinder i at forstå symptomerne rigtigt og de praktiserende læger i at udføre den bedst mulige diagnostik, sådan at overbehandling kan undgås.

Yngre og ældre – 2 kampagner i 1

Den ene del af kampagnen er målrettet kvinder under 30 år. Der er udarbejdet en film, som på en morsom og direkte måde fortæller, at selvmedicinering er en dårlig ide, og at man ikke altid skal lytte til velmenende råd fra venner og veninder. Filmen leder over til uddybende information på antibtiotikaellerej.dk.

Den anden del af kampagnen skal bidrage til at forebygge urinvejsinfektioner hos ældre kvinder på plejehjem. Til denne del af kampagnen udsendes en folder til social- og sundhedsassistenter. Folderen indeholder budskaber - primært om hygiejne - som kan bidrage til at forebygge urinvejsinfektioner hos ældre.

Der er desuden udsendt informerende materiale til de praktiserende læger.

Alle kampagnematerialer og yderligere information findes på www.antibiotikaellerej.dk.

Parterne bag kampagnen er Sundheds- og Ældreministeriet, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Danske Regioner, Danmarks Apotekerforening, Lægeforeningen, Dansk Selskab for Almen Medicin, KL og FOA.

(U.W. Sønksen, Referencelaboratoriet for antibiotikaresistens og stafylokokker, B. Jørgensen, Direktionssekretariatet)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

16. november 2016