Uge 34 - 2014

Syfilis 2013

I 2013 blev der rapporteret 352 tilfælde af nylig erhvervet syfilis fordelt på 350 personer. I alt 327 (93 %) af tilfældene forekom blandt mænd og 25 (7 %) blandt kvinder. Medianalderen var for mænd 38 år (spændvidde 16-77 år) og for kvinder 30 år (spændvidde 0-57 år).

I alt 319 (91 %) af tilfældene var anmeldt til Meldesystemet for Infektiøse Sygdomme (MIS), Afdeling for Infektionsepidemiologi (AIE). For 191 (54 %) var der både anmeldt til MIS og indsendt prøve til Afdeling for Mikrobiologisk Diagnostik og Virologi, SSI (AMDV), mens 128 tilfælde (36 %) var anmeldt til AIE og diagnostisk konfirmeret i et andet laboratorium. Derudover var der 33 tilfælde (10 %), som var diagnostisk konfirmeret på AMDV, men som ikke var anmeldt til MIS. Endelig modtog MIS 32 anmeldelser, som AMDV kunne afgøre ikke drejede sig om aktuel syfilis.

I lighed med tidligere år havde hovedparten bopæl i Københavnsområdet, tabel 1. Der var i 2013 anmeldt 30 tilfælde, hvor bopæl ikke var udfyldt på anmeldelsesblanketten. Desuden var der 33 tilfælde, konfirmeret på SSI’s laboratorium, hvor patientens bopæl ikke fremgik. Hovedparten af disse 63 tilfælde var diagnosticeret i Københavnsområdet.

Det samlede antal registrerede tilfælde i Københavnsområdet var således 147. Da hovedparten af tilfældene med ukendt bopæl var diagnosticeret i København, kan tallet dog være så højt som 210. Dette er lavere end i 2012, hvor det var 236. Til gengæld er det samlede antal tilfælde i Jylland i 2013 oppe på 119 mod 64 i 2012.

Størstedelen, 263 (83 %), af de anmeldte tilfælde forekom blandt danskfødte, mens 39 (12 %) var indvandrere, fire (1 %) andengenerationsindvandrere og fire (1 %) var turister. For ni af de anmeldte (3 %), var oprindelsesland ikke anført.

Diagnostik af syfilis

Blandt de 224 syfilistilfælde, hvor prøver var indsendt til AMDV, blev 183 (82 %) påvist med serologi, 19 (8 %) med både serologi og PCR, og 22 (10 %) alene med PCR.

Kongenit syfilis

Der blev anmeldt ét tilfælde af kongenit syfilis i 2013. Barnet var født i Danmark af en kvinde, der var screenet negativ for syfilis i starten af graviditeten, men pådrog sig sygdommen efter screeningen.

Der blev påvist syfilisantistoffer hos fire nyfødte, hvis mødre var fundet positive for syfilis i gravidscreeningen. I alle fire tilfælde drejede det sig alene om maternelle antistoffer. Hos to af børnene blev det alligevel foretrukket at behandle, da børnenes mødre var behandlet så sent i forløbet, at fuld behandlingseffekt ikke kunne garanteres.

Smitteforhold

De 319 tilfælde, der var anmeldt til AIE, fordelte sig på 318 personer, idet én mand var anmeldt med to episoder af syfilis i løbet af året. Blandt disse 318 personer var 20 heteroseksuelt smittede kvinder (6 % af alle anmeldte), 36 heteroseksuelt smittede mænd (12 % af anmeldte mænd), 250 mænd der har sex med mænd (MSM, 84 % af anmeldte mænd) samt 11 mænd med ukendt smittevej (4 % af anmeldte mænd), desuden blev en nyfødt anmeldt.

Figur 1 viser antal personer anmeldt med seksuelt overført syfilis siden 2000. Smitteland var oplyst for 270 (85 %) af de anmeldte, 16 kvinder og 254 mænd. Blandt mænd var 222 (87 %) smittet i Danmark, og blandt kvinder/piger var dette tal 11 (69 %). Blandt heteroseksuelt smittede mænd var 23 (72 %) smittet i Danmark, mens dette gjaldt for 196 (90 %) af MSM.

Syfilis og hiv

Oplysninger om hiv-status forelå for 269 mænd (96 % af MSM, 77 % af heteroseksuelt smittede mænd og for 73 % af mænd uden oplyst smittemåde), samt for 17 (81 %) kvinder.

Blandt hiv-testede mænd var 79 (29 %) hiv-positive. Der var 74 hiv-positive blandt 234 MSM (32 %), fire hiv-positive blandt 27 heteroseksuelt smittede mænd (15 %) og den sidste hiv-positive mand havde ukendt smittemåde. Blandt de 79 hiv-positive mænd, havde 12 fået diagnosen hiv samtidig med syfilis-diagnosen (11 MSM og én mand med uoplyst smittemåde) mens 49 var kendt hiv-positive før den aktuelle syfilis- diagnose. Én udenlandsk kvinde var kendt hiv-positiv. For de sidste 18 var der ikke oplysning om tidspunktet for hiv-diagnosen.

Kommentar

Den nedgang i antallet af tilfælde på landsplan, der blev registreret i 2012 sammenlignet med 2011, er ikke fortsat. Antallet af anmeldelser ligger på niveau med sidste år, EPI-NYT 34/13.

De fleste af 63 tilfælde med uoplyst bopæl var diagnosticeret i København, men selv hvis de alle regnes med til Københavnsområdet, var det samlede antal lavere end i 2012. Til gengæld var der i 2013 næsten dobbelt så mange tilfælde af syfilis i Jylland som i 2012. I Region Hovedstaden, blev de konfirmatoriske tests ikke kun udført på AMDV. Derfor kan faldet i hovedstadsområdet skyldes, at der er tilfælde, som ikke anmeldes, hvis de ikke er konfirmeret af AMDV, som rutinemæssigt medsender en MIS-anmeldelsesblanket til rekvirenterne. Derimod er stigningen i Jylland formentlig reel.

Syfilis forekommer i Danmark fortsat især blandt MSM, og - i modsætning til gonorré – er der ikke set en væsentlig øgning i antallet af tilfælde blandt heteroseksuelt smittede.

Der blev anmeldt ét tilfælde af kongenit syfilis i 2013. Den gravide blev fundet negativ ved gravidscreeningen, men blev efterfølgende smittet med syfilis. Generelt er gravidscreeningen velfungerende, og et sådant tilfælde giver ikke anledning til at screene alle gravide for syfilis flere gange i graviditeten, EPI-NYT 22-23/14.

Syfilis er en markør for ubeskyttet sex og således også markør for smitterisiko for hiv og andre seksuelt overførbare sygdomme. Det er derfor fortsat vigtigt, at MSM, der testes for syfilis, samtidig testes for hiv, EPI-NYT 46/09, lymfogranuloma venereum (LGV), hepatitis B og C samt gonorré.

PCR er velegnet til påvisning af Treponema pallidum i chankermateriale og er ofte positiv, før der kan påvises antistoffer.

Både af hensyn til behandlingen af den enkelte syfilispatient og af hensyn til overvågningen er korrekt diagnose og stadieinddeling vigtig. Derfor bør tentative diagnoser baseret på positive serologiske screeningsresultater verificeres med udvidede serologiske undersøgelser.

Nylig erhvervet syfilis, dvs. primær og sekundær syfilis, anmeldes til Afdeling for Infektionsepidemiologi, Statens Serum Institut på formular 1510, som kan downloades fra www.ssi.dk.

(S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi, S. Hoffmann, Mikrobiologi og Infektionskontrol)

Hospitalsafdelinger og misbrugscentre har nu mulighed for at rekvirere hepatitis B-vaccine

Ifølge Bekendtgørelse om gratis hepatitisvaccination til særligt udsatte persongrupper, kan personer med hepatitis C gratis blive vaccineret mod hepatitis B.

Der kan vaccineres med en kombination af hepatitis A- og B-vaccine, eller med ren hepatitis B-vaccine, efter den vaccinerende læges skøn.

Vaccinen har hidtil kun kunnet rekvireres fra SSI på regionens regning, såfremt rekvirenten havde et ydernummer. Det vil i praksis sige, at kun praktiserende læger kunne rekvirere vaccinen.

Nu er der imidlertid skabt mulighed for, at SSI's ordremodtagelse også kan udlevere vaccine på regionens regning til hospitalsafdelinger og misbrugscentre. Sygehusafdelinger skal rekvirere vaccinen gennem sygehusapoteket. Ved bestilling oplyses personnummer på patienten.

På større afdelinger og misbrugscentre kan personer, der falder ind under bekendtgørelsen, komme uden foregående aftale, således at der ikke på forhånd kan bestilles vaccine til den pågældende. Her kan det være mest praktisk at ligge inde med et mindre lager vaccine, og herefter bestille den gratis vaccine bagudrettet.
(Afdeling for Infektionsepidemiologi)